At være aseksuel

Af Heidi Als Ringheim, Parterapeut og Sexolog 

De fleste adspurgte ligner et stort spørgsmålstegn, når man spørger hvad det betyder at være aseksuel. Det er nemlig et ret ukendt begreb. Begrebet aseksualitet/aseksuel som navn og med tilhørende definition har da heller ikke eksisteret så frygteligt længe, og selvom begrebet første gang omtales og beskrives i en undersøgelse tilbage i 1977, er det stadig et område indenfor seksual- og socialforskningen, der stadig er meget underbelyst, uudforsket og ikke så almen kendt.

De seneste 30-40 år – og i særdeleshed de sidste 10 år med internettets fremkomst, er der sket en voldsom  seksualisering af vores samfund. Aldrig før i verdenshistorien ses, opleves og ikke mindst udnyttes den menneskelige seksualitet så meget, som den gør i dag.

Sex, seksualitet og ikke mindst det at have en større eller mindre seksuel appetit, har selvfølgelig været med til at påvirke os mennesker på mange områder af vores liv de senere år, samt givet en næsten samstemmende opfattelse af at alle mennesker har og skal have en seksuel drift.

Blandt andet grundet de vilkår, altså at leve i et sexmættet samfund, ude som hjemme, vil de som er aseksuelle nemt komme til at føle sig meget anderledes og unormale i forhold til de fleste andre mennesker. Normal-opfattelsen i samfundet i dag er generelt, at alle mennesker fra fødslen er seksuelle væsener. Vores udvikling fra spæd op gennem barndommen, videre fra puberteten og til “voksendom” – på det fysiologiske, biologiske, emotionelle og mentale plan har for de fleste en seksuel dimension – bare ikke for de aseksuelle.

Flere af de, som undersøger og forsker i aseksualitet, mener at det netop er på grund af denne overseksualisering samt internettets fremkomst, at denne gruppe af mennesker i befolkningen nu er til at få øje på. Omvendt sker det oftere, at aseksuelle opdager, at de ikke er alene om at være, som de er.

Udfordringer

Mange aseksuelle udtrykker, at det der gør stærkest indtryk eller er værst at holde ud ved at være aseksuel, er at samfundet er så overfyldt med seksuelle over- og undertoner og begreber.
Værende teenager og aseksuel forstår man ikke, hvad der sker med de andre teenagere når disses kønsliv og dermed seksualitet blomstrer, og det føles for de aseksuelle som at være i en slags ingenmandsland eller at være i et helt nyt landskabsterræn, som de føler sig meget fremmede i.

Parforhold og familieliv

Det kan være et meget stort problem for aseksuelle at være i et forhold. For mænd fx kulturelt set, er det underliggende i mange samfund, at man som mand skal have lyst til sex, at man som mand skal være seksuel handlekraftig, skal begære, skal have lyst til sin kone osv. Dette kan ofte føre til, at aseksuelle mænd undgår at indgå i parrelationer.
For kvinders vedkommende kan det resultere i, at de fx tvinger sig selv til sex med partneren, eller er meget forbeholdne eller totalt afvisende. Disse ting kan ende med, at forholdet ikke kan bære det i længden.

Mange aseksuelle indgår dog parforhold og har sex alligevel, fordi de ved, det er en nødvendig del af relationen for at bevare et forhold, – men de gør det oftest kun for partnerens skyld.
Undertegnede har i forbindelse med denne artikel interviewet Lars Gösta Dahlöf, som har været docent og universitetslektor i sexologi ved Göteborg Universitet i mange år og er en af de førende kapaciteter på området her i Nordeuropa. Det er hans arbejde, viden og erfaring på området, som store dele af artiklen hviler på.

Partnere til aseksuelle kan have svært ved at acceptere deres ægtefælles tilstand, især hvis de ikke forstår, hvad der ligger bag. Det er selvfølgelig især svært, hvis den aseksuelle heller ikke selv forstår det.
Partneren vil derfor oftest synes, at manden/konen er mærkelig, unormal eller måske oveni købet tro, at vedkommende holder noget skjult, er utro eller lignende. Den ikke aseksuelle part kan sågar begynde at overveje og opføre sig som om, det er ham eller hende selv, der er noget galt med, og man ser rigtig mange partnere til aseksuelle, som anstrenger sig overordentlig meget for at tiltrække den aseksuelles opmærksomhed ved at gøre sig ekstraordinært seksuelt tillokkende.
Den ikke-aseksuelle part vil kunne kræve (og det sker tit), at deres partner taler med en terapeut. Noget den aseksuelle vil føle krænkende, idet han eller hun ikke føler, der er noget galt med vedkommende selv som person.

Når og hvis den aseksuelle søger hjælp, er det derfor ikke for at “helbrede” sig selv, men for at hjælpe begge parter – dvs. selve parforholdet. De mener ikke selv at have noget problem med ikke at være “seksuelt sulten” eller ikke at have lyst. I forbindelse med terapi kan der dog ofte ske det, at terapeuten tager den seksuelles parti, bl.a. fordi det er så almen opfattet, fornemmet eller forstået, også blandt terapeuter, at mennesker grundlæggende ER seksuelle væsener. Hvis man ikke er det – må der være noget galt, som skal “fixes”.

De fleste aseksuelle ønsker faktisk at kunne leve i en relation, men de ønsker bare ikke sex-delen.
Emnet kan ofte være sværere for mænd at tale om – altså det, at man ikke har lyst til sex.

Kan en aseksuel “forelske sig” kunne man spørge?

Det er muligt, og hvis man surfer lidt rundt på de forskellige sider og artikler, finder man mange udtalelser og udsagn, der antyder det. Følgende er et uddrag fra hjemmesiden nonseksuel.dk der giver én, en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre:
“Mulighederne for ikke-seksuel intimitet er enorme. Nogle aseksuelle nyder den fysiske nærhed, måske med kærtegn eller nussen, med deres partner. Nogle aseksuelle udtrykker intimitet gennem tale, måske ved at dele deres inderste frygt og hemmeligheder eller ved at få den anden til at grine. Nogle aseksuelle føler intimitet med deres partnere ved at dele fælles interesser og aktiviteter, eller ved at arbejde sammen mod fælles mål. Andre betragter intimitet på andre dybt personlige måder, eller ved en kombination af nogle, ved alle eller ingen af de ovenstående måder. ”

Hvad kan man gøre for at støtte en ægtefælle/kæreste som er aseksuel?

Man kan bedst støtte, styrke og i mødekomme sin ægtefælle, og dermed opretholde og styrke det indbyrdes forhold, på den måde som man højst sandsynligt inderst inde selv ønsker at blive støttet. Det vil højst sandsynligt være med rigelige mængder ægte og kærlig anerkendelse til det menneske og den person, ens ægtefælle er.

Det er vigtigt, at begge overfor hinanden tydeligt udtrykker anerkendelse og værdsættelse igennem ord, tanke og handling. Alt dette er ikke anderledes, end hvad der bør foregå i ethvert andet parforhold. Derudover er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan det er at være aseksuel, hvis forholdet skal overleve. Lær hvad man kan, om hvad det vil sige at være en person, der føler sig aseksuel fx igennem:

1.    nysgerrigt at spørge hvordan det er, opleves, føles (både nu og tidligere)
2.    sammen at læse hjemmesider, blogs, artikler o.a. og derefter drøfte de tanker der opstår

Det er nødvendigt at bruge tid på at være sammen og tale sammen i en atmosfære, hvor begge føler sig trygge.
Det er et vanskeligt emne at tage hul på, for det rummer mange ubekendte elementer – såvel for den aseksuelle som for partneren. Der skal tages fat på forventninger såvel de udtalte som de uudtalte, og man vil skulle tage op til overvejelse at gå imod de mange gængse normer for, hvordan det er at leve i et parforhold.

Sammen kan det lade sig gøre at skabe et fyldestgørende ægteskab fyldt med nærvær, kærlighed, passion og forbundethed, selvom den ene part er aseksuel. Det gælder om virkelig at finde ud af, hvorfor man er sammen, og hvorfor man gerne vil være sammen, hvad er formålet er med forholdet/ ægteskabet, hvad er visionerne? Det gælder om at tro på, at man sammen kan lære, sammen kan gå på opdagelse. At man sammen kan tro på, at man godt kan være sammen med sin ægtefælle, også på et fysisk og intimt plan med lidt eller næsten ingen sex. Ja at man i fællesskab vælger og former et samliv, som vil fylde og glæde begge.

Det alle mennesker dybest set har brug for og længes efter, uanset hvem eller hvad man er, er at føle sig særlig tilknyttet til og stærkt forbundet med et andet menneske. Alle mennesker har brug for at føle sig accepteret, værdsat og forstået. Alle har brug for at føle sig elsket. Alt dette kan lade sig gøre, uden at sex behøver at være en væsentlig del af intimiteten.

Vil du vide mere?

På verdensplan er den mest kendte organisation mht. aseksualitet AVEN (The asexual visibility and education network) Følgende definition findes på deres forside: