En praktisk guide til hverdagstilgivelse
i parforholdet

Det at skulle tilgive er som oftest lettere sagt end gjort. Også i hverdagslivet sammen med dem, man elsker. Derfor vil jeg i denne artikel give en lille guide til tilgivelse af hverdagskonflikter i de nære relationer.

Af Rebecca Schønherr Thomsen, psykolog i Agape

En af nøglerne til at trives i relationer er at kunne tilgive. Det hænger ifølge forsker i befolkningshelbred Scott Braithwaite sammen med, at tilgivelsen mindsker niveauet af konflikter og tilskynder til at arbejde mere for den gode relation (Braithwaite et al., 2011)

Nedenfor vil jeg fremlægge tre trin til hverdagstilgivelsen, som man kan finde inspiration i, når irritationen fylder.

1. Forstå dig selv og hav selv-medfølelse

Det behøver ikke at være dårligt at gå rundt og summe lidt for sig selv, når man føler sig ramt eller vred. For ofte kører tanker og følelser rundt, og det kan være svært at finde ud af hvad man føler og hvorfor. Men her giver det mening netop at pause tankerne om, hvor irriterende den anden er, og blive nysgerrig på egne reaktioner. Det kan rykke en fra en opslidende selvmedlidenhed til en mere opbyggende selv-medfølelse.  Ifølge Kristin Neff, amerikansk professor i psykologi, kan selv-medfølelse defineres som det, at man er venlig mod sig selv, når man oplever smerte, at man accepterer, at svære følelser og fejltagelser er en del af det at være menneske, og at man finder en balance, så negative følelser får deres plads, uden at de overtager hele følelseslivet (Neff, 2003).

Lad os sige, at det er ens ægtefælle, der ikke har husket at købe ind, selvom man havde fortalt, at man havde en lang dag og ikke kunne nå det. Så kan man fokusere på, at ægtefællen er egoistisk og uopmærksom på ens behov. Eller man kan fokusere på, at det er helt ok og naturligt at blive skuffet, når en aftale bliver brudt.  At det er menneskeligt at fejle. Og at det, der ramte én, skal markeres – og at man så heller ikke skal hænge sig mere i det.

Opgave: Skriv nogle stikord til følgende fire spørgsmål:

  1. Hvad skete der?
  2. Hvordan havde jeg det med det?
  3. Hvorfor gjorde jeg, som jeg gjorde?
  4. Hvad har jeg brug for, så jeg kan komme videre?

2. Indstil dig på reparationen

Konflikter som føromtalte kan man forstå som små brud på relationen. Altså episoder, der gør afstanden større imellem parterne. Man kan have brug for at føle sig set, hørt og forstået; ikke bare af sig selv, men også af den anden for at kunne tilgive. Der kan sågar være en tendens til, at følelserne bare vokser, hvis ingen taler om elefanten i rummet. Ofte sker der bare det, at man ikke får sagt, hvordan man har det, men demonstrerer det. Ved at trække sig fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt, smække med dørene eller blive stille. Øvelsen her bliver at gøre noget andet, noget, der bringer parterne tættere på hinanden igen. John Gottman kalder det ”reparationer”, altså enhver handling, som har til formål at undgå en eskalering af negativiteten (Gottman, 2010). Det kan være at sætte ord på, hvordan man har det, at bede om, at man kan starte forfra på snakken, eller at man giver den anden et kram.

Men igen er det ofte langt sværere i praksis, end det er i teorien, og det kan der være mange årsager til. Men som hovedregel handler det om at overbevise sig selv om at handle modent og tage ansvar for, hvordan man har det. At blive indstillet på, at relationen er vigtigere end ens stolthed – hvis det da er tilfældet.

Opgave: Overvej, hvad du kan gøre for at bringe jer tættere sammen:

  1. Give slip på din oplevede ret til at holde fast i din vrede
  2. Indbyde den anden til at få det løst

3.     Gør konflikten til et fælles anliggende

Når man så er klar til at tage snakken med den, man er raget uklar med, kan det være givende at gå til det med den indstilling, at uoverensstemmelser er et fælles anliggende. Det er så let at kaste med mudder mod hinanden.  Og dermed komme til at gå meget op i at placere, hvem der har mest skyld i, at en situation er gået galt. Men sagen er den, at det meget sjældent er den ene part, der bærer hele skylden. Og uanset hvem der bærer skylden, så er det skete noget, der udgør en trussel ikke bare mod dig, men mod jeres relation. Det er derfor ikke dig, der har et problem, det er jer. De amerikanske psykologer Jean Flora og Chris Segrin har beskæftiget sig med oplevelsen af ”vi-hed” i parforholdet og generelt fundet, at jo mere man tænker sig som en enhed, jo større trivsel i parforholdet (Segrin et al., 2000).

Så når man har inviteret den anden over og præsenteret sit perspektiv, kan man prøve selv at sætte sig i den andens sko. Inviter til, at den anden uddyber, hvorfor han eller hun gjorde, som vedkommende gjorde. Øvelsen bliver så at tage ansvar for, at man har påført den anden smerte, uanset om det var ens mening eller ej. Det er ikke altid, man behøver direkte at sige undskyld, men man kan for eksempel sige: ”Jeg er ked af, at du oplevede det, som om jeg var ligeglad med dig. Det var ikke min mening, men jeg kan godt forstå, hvorfor du følte det sådan”. Og forhåbentlig giver den anden part tilbage i samme stil. Det er ofte meget lettere, når man først har fået anerkendelsen givet.

I tilgivelsen ligger der altså en anerkendelse af det ansvar, vi bærer for hinandens følelser i parforholdet. Den anerkendelse skaber nærvær frem for afstand. Så tøv endelig ikke med at give den – heller ikke, selvom det måtte betyde, at du kommer til at give den først.

Opgave: Overvej, hvad du kan gøre for at bringe jer tættere sammen:

  1. Gå til problemet som et “vi” i stedet for dig vs. mig
  2. Anerkend dit eget ansvar, og tag imod anerkendelsen fra din partner

Litteraturhenvisninger i teksten:

  • Braithwaite, S. R. et al., 2011. Forgiveness and relationship satisfaction: Mediating mechanisms. Journal of Family Psychology
  • Neff, K. D., 2003. “The development and validation of a scale to measure self-compassion”. Self and Identity. 2 (3): 223–250
  • Gottmann, J. et al. 2010. Syv gyldne regler for to, der lever sammen. Boedal
  • Flora, J. et al., 2000. Relationship development in dating couples: implications for relationel satisfaction and loneliness. Journal of Social and Personal Relationships, 17 (6), 811-825
Rebecca Schønherr Thomsen,
Psykolog, forfatter og foredragsholder
Rebecca Schønherr Thomsen, Psykolog, forfatter og foredragsholder

Se også:

Omsorgssvigt og parforholdet

Hvis en eller to parter i et parforhold tidligere i livet har oplevet omsorgssvigt, kan det påvirke parrets indbyrdes forhold....

Kriser