Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Jeg føler mig slet ikke lykkelig. Jeg er i tvivl om det bare er mig. Om jeg kan regne med det, jeg føler. Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre?
Jeg har det virkelig svært med mine svigerforældre, og min mand går ikke ind i det eller er der for mig. Tværtimod er han meget loyal overfor dem. Lader dem behandle mig dårligt. Han lytter heller ikke efter mine behov.
Jeg føler mig meget ensom i forholdet.
Kære Kvinde
Tak for din henvendelse til brevkassen.
Når jeg læser din henvendelse, fornemmer jeg din tristhed.
Din korte beskrivelse af din tilstand er måske også håbløshed.
Du spørger, om det kun er dig, der ikke føler dig lykkelig.
Nej, nej og atter nej selv om danskerne bliver betegnet som den lykkeligste befolkning, er det ikke virkeligheden. Der er masser af ulykkelige mennesker.
Hvad er lykke, er det en følelse eller en konstant tilstand?
Jeg tror vi glimtvis kan opleve lykke, men følelser er følelser, dem kan vi ikke stole på, de går op og ned.
Det er vores eget ansvar at søge ”lykke”. Vi kan ikke forvente, at andre mennesker skal give os den.
Problemet
Du har det svært med dine svigerforældre, og hvad er det, der er svært?
Har det altid været sådan?
Har du nogensinde selv forsøgt at tale med dine svigerforældre om din oplevelse af det svære forhold.
Din mand går ikke ind i problematikken, hvilket du nok har et ønske om.
Han er loyal overfor sine forældre og har måske slet ikke den oplevelse, som du har i forhold til dem.
Det største problem, som jeg ser, er at din mand ikke lytter efter dine behov.
Du har vel andre behov end at forholdet til svigerforældrene bliver løst.
Du har følelsen af ensomhed i forholdet.
Egenomsorg
Kære kvinde hvad gør du af gode ting for dig selv?
Har du veninder, som du kan tale med?
Hvad gør du for at få dine tanker adspredt, så fokus ikke hele tiden bliver på de negative ting i familien.
Går du til fritidsinteresser, musik, sport, motion ting som for mange mennesker gør dem glade.
Jeg tænker om den tilstand, du beskriver, har varet over længere tid.
Tristhed kan jo også være et symptom på depression, jeg ved ikke, om du selv har den tanke.
Har I som par søgt hjælp hos en parterapeut?
Da du spørger om, hvad du skal gøre, vil mit svar være.
Søg kontakt til din læge for evt. at blive udredt for din tristhed, og hvis jeres forhold skal bestå, få hjælp til at lære at kommunikere med hinanden for at få en større forståelse for hinandens behov.
Vent ikke på at andre skal gøre noget for dig, ansvaret ligger hos dig, og det, at du henvendte dig til brevkassen, var en god begyndelse.
Bedste hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907