Det perfekte parforhold

Dorthe Braüner Lind beskriver parforholdet med to olympiske ringe, der går ind over hinanden. Nogle par lever i hvert sit univers, uden at deres ringe lapper ind over hinanden. Andres ringe dækker helt ind over hinanden. For at undgå disse yderpositioner skal vi lære at sige ja og nej.

Af Dorthe Braüner Lind

Jagten efter det perfekte

Bare det at skrive det perfekte parforhold klinger nærmest som en provokation. Hvem tør sige, at de har opskriften på det perfekte eller har lykkedes med det perfekte forhold? Det er da umuligt! Og ja, det er det, på samme måde som det er umuligt at få den perfekte slanke krop og det perfekte job. Alligevel er vi tilbøjelige til at jagte det perfekte. Men jagter vi også det perfekte parforhold?

Vi kommer let til at prioritere andet og andre først, og måske har vi også en naiv romantisk forestilling om, hvordan det er at danne par. Min pointe med denne artikel er, at når vi giver tid og fokus til parforholdet, kan vi få et langt bedre samliv.

Kom i god form i dit forhold

Arbejdet med at forbedre sit parforhold kan sammenlignes med at komme i bedre fysisk form. Det er ikke nok at læse om øvelserne. Der skal træning til. Det kræver disciplin, koncentration og masser af tålmodighed.

Der er mange forskellige øvelser til rådighed. En af dem gælder balancen mellem at give og modtage. Er der balance mellem mine forventninger om at få egne behov opfyldt og min villighed til at opfylde den andens og fællesskabets behov?

For nogle kan det være en lang og krævende vej. Med ét skridt ad gangen kan man nå langt, også i velfungerende parforhold. Et parforhold bliver ikke bedre af bare at lade stå til, ligesom man ikke kommer i form ved at foretage sig ingenting.

Fælles indsats

I bogen The Essential Humility of Marriage underviser Dr. Hargrave om en vi-dimension i parforholdet. Et parforhold består af et du og et jeg og et usynligt vi. Dette vi består af elementer fra begge de to individuelle personer i parforholdet. Og han mener, at hvor godt parforholdet bliver, afhænger helt af, hvor gode vi er til at give til det fælles vi.

I terapien forstår jeg, hvad Dr. Hargrave mener. Når par fortæller, at de ønsker mere nærhed, bedre kommunikation og støtte fra hinanden, er det ofte en hjælp for dem at få sat ord på, hvor lidt eller hvor meget de rent faktisk har givet af sig selv til fællesskabet i den seneste tid. Det er fristende at kaste sig ud i kommunikationsstrategier, lytteøvelser og teknikker til at undgå gamle mønstre og vaner. Men begynder vi med at fokusere på, hvad og hvor meget der er sat ind på den fælles konto mellem parterne, er alle (inkl. terapeuten) bedre hjulpet.

Lær at sige ja og nej

Hvis man vil arbejde på sunde vaner i et parforhold, kan man begynde med at afsætte mere tid til forholdet og investere mere i det fælles vi. I det optimale parforhold er det OK at sige både ja og nej, herunder nogle gange nej til sin partner og ja til sig selv. Af og til kan vi smelte for meget sammen i ønsket om at støtte og tage hensyn. Man kan måske ikke få over sin samvittighed at sige nej eller er bange for at miste.

Jeg plejer at beskrive parforholdet med to olympiske ringe, der går ind over hinanden. Mange ægtefæller kan leve i hver sit univers, uden at deres ringe lapper ind over hinanden, mens andres ringe dækker helt ind over hinanden. Ingen af delene er hensigtsmæssige. I det ene kan man blive meget ensom, i det andet nærmest kvalt.

Familieterapeut Jesper Juul siger, at noget af det bedste, vi kan gøre for vores nærmeste, er at hjælpe dem til at sige nej. Alt for meget samarbejde belaster i længden parforholdet. Derfor er det at lære at tage ansvar for egne tanker, følelser og handlinger så vigtigt. Men det er en vanskelig disciplin, og mange har brug for støtte til det, mener han.

At tage ansvar for sig selv og derved hinanden

Pointen er, at vi både skal drage omsorg for vores partner, os selv og vi´et. For mange er det udfordrende at fokusere på egne behov, men nogle gange er det vigtigt. Vi må være tydelige i, hvad vi selv længes efter, ønsker og drømmer om. Træf ikke hurtige beslutninger, hvis du har tendens til at sige ja, før du får tænkt over, hvorfor du gør det.

Der er gevinster ved at turde sige nej og være tydelig i forhold til egne behov. F.eks. skaber det respekt, at man er oprigtig og ikke ”går med til noget”, man egentlig ikke har lyst til. At sige nej engang imellem sætter også partneren fri til at være i kontakt med egne holdninger og behov.

Harville Hendrix beskriver denne proces som at gå fra det ”ubevidste ægteskab” til det ”bevidste ægteskab”. Vi bliver bevidste om egne mønstre, vaner, forventninger og behov, og den anden skal ikke gætte sig til dem. Han skriver:

”I det bevidste ægteskab erkender du, at du selv skal være den rigtige samlever. Efterhånden som du får et mere realistisk syn på kærlighedsforhold i det hele taget, indser du også, at et godt ægteskab kræver ansvarsfølelse, disciplin og mod til at udvikle og forandre sig; det er et hårdt arbejde at være gift.”

En yderligere gevinst ved engang imellem at sige nej er, at man som voksen er et forbillede for sine børn, som også skal lære at tage vare på både sig selv og andre.

At sige nej for at kunne sige ja

Et nej kan naturligvis være kilde til konflikt. Derfor er det vigtigt at være fælles om den erkendelse, at det tjener fællesskabet at tage ansvar for egne behov, og at det giver begge parter plads til at udvikle sig.

Et godt parforhold oplever også konflikter, men lærer at håndtere dem. I et godt samliv øver man sig på at genetablere kontakt og får ved konflikter sat ”kæden på igen” ved hjælp af nysgerrighed, fantasi, humor og anerkendende nærvær.

At tage ansvar for sig selv handler også om at være åben for, at vi ikke altid skal give. Dr. James A. Forbes, Jr. skriver: ”Kun den sjæl, der forstår at modtage, udmærker sig i den fine kunst at give”.

For at trives i et parforhold må der altså være en naturlig balance mellem det, vi giver, og det, vi tager. Hvordan ser det ud med det hjemme hos dig? Bliver der taget rigeligt hånd om individuelle behov og investeret for lidt i det fælles vi? Eller er det omvendt?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er et afbalanceret både/og det bedst mulige udgangspunkt for et samliv. Det må gerne variere i perioder, det kan i sig selv være frugtbart, men i sidste ende skal balancen være der.

At give rigeligt

Min erfaring er, at de fleste af os oplever, at vi giver rigtig meget, i hvert fald i forhold til partneren.Nogle siger: ”Det er altid mig, der skal sige undskyld”!

Ja, og bliv ved med det, tænker jeg. Ønsker du et bedre parforhold, må du gå endnu længere i at imødekomme din partners behov. Spørg f.eks. din partner om, hvordan det går på arbejdet, i fritiden eller i det personlige liv – uden en skjult dagsorden om, at du selv skal snakke.

Når vi finder en rytme, hvor vi formår at give hinanden plads, og hvor vi åbent og autentisk taler om alt, selvom vi ikke er enige, får vi den vigtige sidegevinst selv at modnes og blive voksne. Du lærer dit sande jeg at kende, og du forstår mere af, hvem du er. Parforholdet virker som et spejl og en åbenbaring.

Nået så langt har vi stadig ikke opnået det perfekte parforhold, men det opleves godt, og vi kan dagligt glædes over det fine venskab, der vokser frem.

Olympic-hjerte1-400x224

Se også:

Spilanmeldelse: Lad din partner overraske dig

Kører samtalen i ring efter mange års parforhold eller tror du ikke, at din ægtefælle eller partner kan sige noget,...

Boganmeldelser, Det gode parforhold, Kommunikation, Seksualitet

Omsorgssvigt og parforholdet

Hvis en eller to parter i et parforhold tidligere i livet har oplevet omsorgssvigt, kan det påvirke parrets indbyrdes forhold....

Kriser

Det perfekte parforhold

Begyndelsen

Ofte starter utroskab med en af følgende ting: Seksuel nysgerrighed eller frustration, et nært venskab uden sunde grænser, en flirt til at styrke ens ego, følelsen af at gøre noget forbudt eller lysten til eventyr. Utroskaben kan også vokse ud af et dårligt forhold, en midtvejskrise, en forelskelse eller uprøvede seksuelle fantasier. Uanset hvad utroskaben vokser ud af, så starter den med en lang række af dårlige valg, der til sidst fører til utroskaben.

Før afsløringsfasen

Der kan opstå skyldfølelse, spænding, stjålne øjeblikke af nydelse, uærlighed og et net af løgne. Hvis det er en one-night-stand er der ikke nogen førafsløringsfase. I førafsløringensfasen mærker den svigtede part, at der er noget galt, men kan ikke sætte fingere på hvad. Den utro part ændrer ofte adfærd – bliver mere irritabel og mindre forstående. Afstanden øges mellem parterne og begge føler sig utilpas ved situationen. Ingen taler om hvad der foregår, men begge mærker forandringerne.

Afsløringsfasen

Afsløringsfasen er lidt ligesom en begravelse, hvor man absolut må se liget. Der er brug for en grundig og ærlig bekendelse (ligsyn) for at få bekræftet at noget værdifuldt er mistet. Det er brutalt og hårdt, især for den svigtede. Men for begge parter er denne fase smertefuld. Der er behov for at alle spørgsmål kan blive besvaret. Hvor meget, hvornår, hvordan, hvem ved det osv.
For den svigtede part er følgende ting ofte vigtige:

  • Komme sig over chokket og få luft for følelserne, selvom det er hårdt for den, der har begået utroskaben.
  • Forhindre at det sker igen, ved at få svar på så mange spørgsmål som muligt.
  • Genvinde partnerens fortrolighed ved at få alle hemmelighederne frem i lyset, så det skete bliver en viden, de er fælles om.
  • At afkræve den utro part en form for bod som soning for nogle af de lidelser og ydmygelser, bedraget har ført med sig.

Efter afsløringen vil der komme en sorgproces og vrede, følelsen af at være blevet narret og tanken om, hvor dum man må se ud i andres øjne. Man har mistet tilliden og troskab. Den helingsproces, der er behov for herfra, er snørklet og ser meget forskellig ud alt efter hvem man er.

Genopbygningsfasen

I genopbygningsfasen er den, der har været utro, meget hurtigere til at komme videre end, den der blevet svigtet. Begge kan være slidte og trætte i sorgen over alt der, der er mistet. Processen med at tilgive og give slip, arbejde på den gensidige respekt og tillid, tager tid og kræfter. Tilgivelse handler ikke om at tolerere der, der er sket eller glemme det. Ingen kan tilgive og i samme øjeblik glemme forurettelsen. Det handler om langsomt at give slip på forurettelsen og genvinde tilliden. For den svigtede part fortsætter forhøret måske ind i genopbygningsfasen. Nye spørgsmål og nye følelser dukker op. Små ting får den, der blev bedraget, til at føle uro eller vrede: telefonen, der ringer sent om aftenen, partneren der vil prøve en ny seksuel teknik, partneren der kommer senere hjem end aftalt… pludselig vælter anklagerne og kravene om svar frem igen. Den bedragede part må forsøge at holde sig til de konstruktive spørgsmål og ikke dvæle ved detaljerne – de hørte afsløringsfasen til. Konstruktive spørgsmål kan være: Hvad var det for en længsel, der lå til grund for affæren? Var der noget partneren manglede i sit eget parforhold? Hvad skal der ændres på i vores forhold? Osv. Utroskaben kan have ført til, at en dyb frygt har boret sig ind i sjælen på den bedragede. Det er ikke sikkert, at det vil lykkes at genskabe den tillid, der er nødvendig, selvom de prøver. Nogle gange dækker utroskaben over dybe problemer i forholdet, som de hverken har vilje eller gensidig respekt til at gøre noget ved. Og skilsmissen er næste skridt.

Løsningsfasen

Langsomt vil det par, der arbejder på at genopbygge deres forhold, kunne etablere balancen og udvide intimiteten i deres forhold. Alle de mange vrede spørgsmål er mere eller mindre forsvundet og smerten og sårene efter utroskaben er blevet dulmet. Herfra kan ægteskabet enten fortsætte med at vokse sig stærkere med de ændringer, der er sket i parforholdet eller også falder man ind i parforholdets gamle vaner og rutiner med risiko for nye affærer. Arene fra utroskaben vil stadig gøre ondt fra tid til anden, her må I tale jer igennem dem og dermed fortsætte med at styrke og beskytte jeres intime relation.

Læs mere i bogen “Bedre sex og mere af det” fra Forlagsgruppen Lohse.

Olympic-hjerte1-400x224

Se også:

Spilanmeldelse: Lad din partner overraske dig

Kører samtalen i ring efter mange års parforhold eller tror du ikke, at din ægtefælle eller partner kan sige noget,...

Boganmeldelser, Det gode parforhold, Kommunikation, Seksualitet

Omsorgssvigt og parforholdet

Hvis en eller to parter i et parforhold tidligere i livet har oplevet omsorgssvigt, kan det påvirke parrets indbyrdes forhold....

Kriser