Når projekt barn bliver umuliggjort

De fleste mænd ser udfordringer eller problemer, som noget der skal løses. Er noget i stykker, så skal det fixes, så vi kan komme videre. Men ikke alt kan bare fixes.

Af Steen Møller Laursen, DFS

I forbindelse med udarbejdelsen af bogen Hul i hjertet – en bog om barnløshed har jeg talt med en del par, hvor ønsket om et barn ikke umiddelbart blev opfyldt.

I denne artikel vil jeg fokusere på mandens oplevelse af ikke at kunne få børn.

Den gennemgående fortælling fra parrene er, at alt er godt ved brylluppet. Parret vil nyde hinanden og tosomheden i en periode, med de fordele det kan have, inden der kommer børn i familien. På et tidspunkt bliver parret enig om, at nu er de klar til børn, og præventionen droppes.

Men intet sker!

Jo længere tid der går uden en positiv graviditetstest, desto mere vokser utålmodigheden, og en bekymring begynder at snige sig ind.

Med beskeden om at parret ikke kan få børn ad naturlig vej, rammes både mand og kvinde lige hårdt, men det er ikke usædvanligt, at de rammes forskelligt. For en del af mændene har den første reaktion været at køre Mr. fix-it i stilling. OK. Vi har et problem, det skal vi bare have gjort noget ved, så vi kan komme videre. Hvor svært kan det være. Men ikke alt kan bare fixes.

For nogle mænd har dette været den største følelsesmæssige nedtur, at nå til erkendelsen af, at parret er blevet en del af den gruppe, som kaldes ufrivilligt barnløse. Hvorfor kan jeg ikke bare fixe det? Hvorfor skal det, som bare skulle være mellem os, involvere så mange fremmede mennesker?

En del af mændene fortæller, at det har været særdeles hårdt at erkende, at de ikke kan føre slægten og generne videre. Det har for nogle af mændene været oplevet som uværdigt og et angreb på deres maskulinitet.

Uanset årsagen til den udeblivende graviditet påvirker det manden, men særlig påvirket er de mænd, hvor årsagen til den manglende graviditet skal findes hos dem. En af disse mænd siger i ovennævnte bog, at den dårlige sædkvalitet ”giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved mandigheden, for hvad er det for en sølle mand, der ikke engang kan føre slægten videre og opfylde sit og sin kones største ønske”.

Stort set alle mændene fortæller, at barnløsheden påvirker seksualiteten og den seksuelle relation i parforholdet. Ikke mindst imens en evt. fertilitetsbehandling er i gang. For når sex ikke fører til den ønskede graviditet, bliver sexlivet anstrengt. Det, der før var nydelse, bliver et middel til at nå et mål. Er det mon denne gang, det lykkes? Den spontane sex erstattes af timing og skemaer og bliver usexet, teknisk og klinisk.

Lysten til sex kan godt udeblive under de præmisser.

De fleste af mændene fortæller, at det har været meget vanskeligt at skulle fortælle andre, at de ikke kunne få børn. Selv om ufrivillig barnløshed er en stigende udfordring for flere og flere par, så er problematikken stadig omgivet af et tabu, der gør det svært at tale med andre om. Ikke mindst fordi en del mænd også føler, det er flovt og umandigt ikke at kunne få børn. Det betyder, at alt for mange mænd går alene med alle tankerne. Samtidig fortæller en del, at det alligevel har været rigtig godt at snakke med andre mænd i samme situation, da de endelig fik hul på samtalen. Nogle gange er det bare lettere at gøre sig forståelig over for andre mænd end for konen derhjemme.

Hul i hjertet

En bog om barnløshed

Steen Møller Laursen (red)

Forlag: Lohse, 2016

144 sider