Jeg føler mig ensom i familiens nærvær
Hej psyktro. Min farfar, var manden, der først fortalte mig om Gud, Jesus, Helligånden – altså kristendommen. En overfor mig...
Hej psyktro.
Min farfar, var manden, der først fortalte mig om Gud, Jesus, Helligånden – altså kristendommen. En overfor mig skøn person, som jeg fandt omsorg og kærlighed fra. Det er vel 20 år siden, han døde af alderdom, efter længere tids sygdom. Tomrummet efter ham er selvfølgelig stort – og en kristen vil sikkert sige, at gud har kaldt mig tættere på sig, hvor jeg vil sige – at min farfars død – har skabt større interesse for troen, for at udfylde tomrummet.
Jeg har et mærkeligt forhold til min far – skammer mig over ham, er irriteret på ham, kan ikke blive enig med ham, føler mig ikke hørt. Den resterende del af familien lever lidt deres eget liv – hvor kærligheden blot er overfladisk. En psykolog vil nok kalde vores familie fyldt med bagtalelse, intern uro og måske dysfunktionel.
Som du nok kan høre – ligger der mange ting i, hvad jeg allerede har skrevet. Det virkelige spørgsmål, jeg rejser, er:
Hvordan kan jeg med troen på Gud/ Jesus/ Helligånden leve et liv uden den del af familien, der er tilbage? Følelsen af ensomhed er større i deres nærvær end i deres fravær.
Noget, der gav mig ro, var efter en dygtig præst, som kom med en vinkel fra skabelsesberetningen. Han citerede Gud i Edens have: “Hvem har sagt, at du er nøgen? Det er ikke mig!” Jeg opfattede faktisk dette citat som et værn, noget, der kunne beskytte mig.
Jeg håber, du kan være mig behjælpelig med et bibelsk svar på mit spørgsmål. 🙂
På forhånd tak
Venlig hilsen
Thomas
Kære Thomas
Tak for dit brev og dit spørgsmål. Du har fået en fin gave i kendskabet til din farfar. Og vi tror, at din længsel efter af fylde tomrummet efter ham ville glæde ham, for længsel efter Gud var nok den gave, han allerhelst ville give videre til dig.
Du skriver om en samtale med en præst om Adam og Evas nøgenhed, og det vil vi først knytte et par tanker til: Rent bibelsk må man begynde med, hvad der rent faktisk står. Og der står ganske enkelt: ”Hvem har fortalt dig, at du er nøgen?”. Hverken mere eller mindre. Man kan
så se efter i den sammenhæng, teksten er i. Se efter, om det skal forstås som andet end det enkle spørgsmål, teksten umiddelbart siger.
I det her tilfælde er der intet, der tyder på, at det skal forstås anderledes, end som det står. Tværtimod. Gud havde skabt dem nøgne. Han ønskede, at de skulle kunne leve trygge og glade i al deres nøgenhed. Men da de valgte selv at ville bestemme, hvad der var godt og ondt, gik denne idyl tabt. Fra da af følte mennesket trang til at skjule sit inderste, beskytte det mod andre mennesker, der sikkert ikke ville møde
det med en kærlighed, der dækkede alle eventuelle svagheder og fejl.
Gud så stadig Adam og Eva som nøgne – og synes, at det var helt ok. Men de selv turde ikke længere være åbne og sårbare.
Det tror jeg bestemt er tekstens mening. MEN: det værn, du opfattede ved at høre præstens forståelse af teksten, kan du finde rigtig mange steder i Bibelen. Steder, hvor der slet ikke er nogen tvivl om budskabet.
Kort sagt er Bibelens budskab til os, at Guds kærlighed og tilgivelse og omsorg vil være vores værn mod alle de ting, der kan gøre os bange. Ikke altid således, at vi ikke oplever smerte, men altid således ,at han er hos os og med os, så vi aldrig er
alene og altid har mindst én, der elsker os ubetinget.
Gud viste det til Adam og Eva ved straks efter syndefaldet at give dem tøj til beskyttelse mod den nye barske virkelighed, de havde åbnet op for. Gud vil også nu give os ”tøj”, der kan værne os: sin kærlighed, sit nærvær.
Jeg fornemmer på det, du skriver, at du har svært ved at se, hvordan du kan leve sammen med Gud på en rigtig måde, hvis du ikke kan få det til at fungere at leve sammen med din familie. Gud stiller ikke betingelser op for at være sammen med dig. Han deler din smerte over de problemer, der er i familien. Han vil gerne trøste dig og være den bedste far i verden for dig. Han vil gerne gøre det klart for dig, at du aldrig er alene – uanset om du føler det eller ej. Uanset om du magter at være sammen med din biologiske familie eller ej, må du trygt være med i Guds store
familie og være hans.
Venlig hilsen