Jeg føler mig ensom i familiens nærvær
Hej psyktro. Min farfar, var manden, der først fortalte mig om Gud, Jesus, Helligånden – altså kristendommen. En overfor mig...
Hej
Først og fremmest Tak, fordi I gør det muligt anonymt at stille skriftlige spørgsmål her. Jeg har mange gange søgt efter et sted at skrive online, når det hele ligesom ramler ned, og det er altid svært at finde et sted.. en brevkasse, hvor man ikke skal starte medlemskab eller betale først, og så kan jeg aldrig huske min medlemskode, når jeg vil skrive igen. Når det roder i hovedet, har man brug for en let måde at gå til det på. Bare Tak, fordi det var let at gå til her.
Jeg har mange spørgsmål. Kan ikke helt finde ud af, hvor jeg skal starte. Men here it goes: Jeg har angst og måske depression, er 40, har ingen familie. Ville gerne, men fravalgte det på en måde, fordi jeg ikke synes, jeg er god nok til at være en forældre eller kæreste. Efterhånden har jeg også fået mærkelige vaner (man bliver mærkelig af at være alene), så ville nok være svært at leve med en anden. Men jeg ER ENSOM… forbandet meget! Har heller ingen venner, fordi jeg ikke tør… Bliver drænet på det sociale, når jeg går på arbejde og har ingen energi i fritiden til at forsøge noget. Har tænkt på at skifte arbejde, men Elsker mit arbejde. Det er det eneste ved livet, der har nogen mening – og kan ikke finde ud af andet end det, jeg laver nu.
De fleste aftner går jeg i seng med ønsket om aldrig at vågne igen. Men mine forældre lever stadig og ville aldrig gøre det mod dem.
Det, jeg mest mangler, er en anden person, der forstår mig. Jeg mener: én, der har nogle af de samme følelser eller oplevelser, som jeg derfor tør åbne op overfor. Men hvor i verden mødes man???
Er der noget sted, man kan have en længere skriftlig samtale med en psykolog? Fordi jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til at gøre det face to face.
Kære brevskriver
Mange tak for dit spørgsmål – vi er rigtig glade for, at det giver mening for dig at bruge brevkassen her.
Jeg kan tydeligt mærke i din beskrivelse, at du har det rigtig svært på flere områder af livet. Hvor er det godt, at du rækker ud og søger hjælp. Jeg bliver nysgerrig på, om du har fået hjælp/behandling for din angst og/eller depression? Eller om du har talt med egen læge om det?
Når jeg læser det, du skriver, får jeg fornemmelsen af, at du virkelig har et ønske om at komme ud af ensomheden og møde andre mennesker, men at det er utrolig svært. Hold fast i ønsket og din motivation for forandring! Det kan være en vigtig drivkraft for dig. Eftersom jeg ikke ved, hvor i landet du bor, er det svært at foreslå konkrete fællesskaber eller steder at opsøge. Gad vide, om du har en tidligere ven/veninde, du kunne genoptage kontakten med, eller om du har et familiemedlem, du har tillid til? Det kan også være en kollega på arbejdet. Hvis det er for svært at møde dem face to face, kan I måske ringe sammen eller have en skriftlig samtale på sms?
Vi mennesker har det ofte med at gå og gemme på vores problemer alene, og vi tænker, det er den bedste måde at håndtere dem på. Vi frygter, hvad andre vil tænke om os og vores situation – at de vil mene, vi er svage, fordi vi viser sårbarhed. Men i virkeligheden er det at turde lukke andre ind i det, som er sårbart, en måde at vise stor styrke på. Vi er stærke, når vi tør være sårbare, fordi vi da står ved os selv og vores følelser.
Når jeg læser dit spørgsmål, får jeg både indtryk af, at du kæmper med mange tunge og svære ting, og jeg får samtidig en stor respekt for dig og din måde at stå ved og erkende det, som er svært. Jeg mærker, at du midt i alt det svære har en styrke, fordi du sætter tydeligt ord på dine udfordringer og tør række ud efter hjælp.
Det er så vigtigt for os som mennesker at have nogen at dele både det gode og det svære i livet med. Ofte kan vores problemer synes sværere, når vi går med dem for os selv – hvis vi har andre at dele dem med, kan de være med til at bære, og så føles det hele ikke helt så tungt.
Jeg ønsker for dig, at du finder mod til at åbne op foran et andet menneske – enten en ven/familiemedlem, som du tidligere har haft tillid til, eller en psykolog, terapeut eller lignende, som kan hjælpe dig med dine udfordringer. Det vil jeg virkelig opmuntre dig til.
Og så vil jeg råde dig til at tale med din læge om, hvordan du virkelig har det: Måske kan han/hun henvise dig til behandling for din angst og/eller depression?
Du skriver til sidst, at du ønsker en psykolog, man kan skrive med. Jeg er selv psykolog i Agape, og her har vi også muligheder for skriftlig hjælp. Du får en mail med nærmere beskrivelse af, hvad vi kan tilbyde dig.
De bedste hilsner
Simone Kusk
Psykolog i Agape