Agape mangler 400.000 kroner i kassen

Agape mangler 400.000 kroner i kassen per 1. juni 2022. TAK for enhver hjælp til at nå godt i mål!

Opdatering per 12. august 2022: 

200.000 flotte kroner! Så mange ekstra gavekroner har Agape modtaget, siden vi udsendte nyhedsmail i juni måned. Heraf har en enkelt giver doneret et større engangsbeløb, som giveren får skattefradrag for over en 10-årig periode. De 50.000 kroner er kommet ind via MobilePay, som aldrig før i Agapes historie har været så flittigt brugt!
 
Vi er SÅ taknemmelige for den store gavmildhed, som I har vist i juli måned. Det er stort!
 
Vores regnskabsår slutter den 31. august, og trods den flotte opbakning har vi stadig et økonomisk hul, som vi arbejder på at få fyldt lidt mere op inden deadline. Blandt andet via rundringning til dem, som vi ikke har hørt fra ifm. PBS-afmeldingerne i januar måned.

Oprindelig artikel

Agapes regnskabsår slutter den 31. august, og inden den tid skal vi indsamle omkring 400.000 kroner ekstra sammenlignet med sidste år for at få balance i regnskabet.

TAK, om du nu vil hjælpe Agape med en ekstra økonomisk håndsrækning, så vi kan nå i mål.

Det er nemt at støtte Agape. Du kan for eksempel give en gave via:

Husk at angive dit CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag for gaven. 

TAK for enhver opbakning til Agapes arbejde!

Hvorfor?

Coronapandemien kostede Agape omkring 300.000 kroner i manglende indtægter, da vi valgte at holde alle vores diakonale tilbud åbne for dem, der havde brug for det. Det betød imidlertid, at vi ikke kunne gøre brug af hjælpepakker, selvom indtægtsgivende aktiviteter som eksempelvis foredrag, retræter og kurser ikke kunne gennemføres – og selvom mange terapitimer blev aflyst af klienter, der skulle i karantæne.

Siden pandemien sluttede, har vi målrettet arbejdet med at få flere klienter i terapirummet og få kurserne fyldt op. Vi må bare konstatere, at det har en stor pris, at vi i to år ikke har haft mulighed for at møde vores bagland gennem foredrag. Det ser vi dels i form af faldende gaveindtægter, dels i færre medlemmer. Dertil kommer, at alle PBS-aftaler ved en beklagelig fejl blev afmeldt i januar 2022.

Vi oplever heldigvis tydeligt, at der sker noget lige nu. Flere mennesker henvender sig med forespørgsler om foredrag, og vores kurser og retræter ser ud til at trække en del deltagere i det kommende regnskabsår. Men efterslæbet er alt for stort – og kommer – som ovenstående fortæller – til at koste foreningen 400.000 kroner (mindst), hvis der ikke sker noget drastisk!

SÅ: TAK, fordi du har læst dette brev til ende. Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe Agape økonomisk – og måske bede for, at situationen løser sig.
Skriv eller ring endelig, hvis du har spørgsmål.

På agape.dk vil vi hen over sommeren opdatere jer på situationen.

De bedste hilsener

Annette Bech Vad
Landsleder
e: annette@agape.dk
t: 2274 3218

STØT Agapes arbejde

TAK, om du vil bære med ved at give Agape en gave. Agape er afhængig af vores mange, gode støtter, og enhver gave gør en forskel!

MobilePay: 94 907

Med MobilePay kan du nemt støtte Agapes arbejde med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

Agapes konto:

Bank: Sparekassen Kronjylland
Bankkonto: 6190 0003562409
CVR: 18191288

Kortbetaling via hjemmesiden:

Giv en gave med kort via hjemmesiden

TAK for enhver gave!