Hej
Jeg går flere gange om ugen og tænker på, hvordan livet uden min mand igennem 10 år, ville være. Han presser mig, når han begrænser vores datter med regler og rettelse på opførsel. Hun er betydeligt gladere de dage, hun tilbringer med mig alene. Han reagerer hurtigt og for mig virker det angstprovokerende, da jeg selv er vokset op i noget lignende og det har sat sine spor.
Hun forstår de fleste gange ikke, hvorfor han er sur på hende. Og han respekterer ikke, at hun er mørkeræd. Han slukker fx lyset og går, hvis ikke hun bare lægger sig til at sove, som hun jo har fået besked på. Han mener, at hun er udspekuleret, selvom hun kun lige er fyldt 6 år.
Jeg har rigtig svært ved at være i det. Jeg har sagt til ham, at det er på det tidspunkt, jeg har lyst til bare at tage hende og gå (lade mig skille). Jeg prøver at være tålmodig og tænke, at den disciplin af ting også skal være der. Og at det i sidste ende er sundest for hende at have både mor og far.
Jeg er ked af, at tankerne ender ud i, at jeg kun ser vejen ud af det i en skilsmisse. For helt ærligt, det har man jo ikke lyst til. Men hvordan får jeg igennem, at det her seriøst er min grænse, men at han samtidig ikke bare skal lukkes ned, når han udtrykker sine følelser og at han samtidig ikke føler sig lille i det? Min datter er først og fremmest den vigtigste i det her. Jeg døjer med angst og har pt en depression. Det gør ikke det hele bedre. Men nogle gange tænker jeg, om det er grundet ham.
Kære spørger
Tak for dit spørgsmål til Parvis’ brevkasse. Det lyder som en svær og meget ubehagelig situation for dig at være i. Når du føler, at dine grænser bliver overskredet igen og igen, lyder det helt naturligt, at dine tanker vandrer mod skilsmisse. Når jeg læser, hvad du skriver, er det tydeligt, at det ikke nødvendigvis er fordi, du ønsker at blive skilt. Du ønsker, at du og din datter skal ikke skal blive ved med at opleve noget, der er angstprovokerende.
Du skriver, at du er vokset op med noget, der ligner din mands adfærd. Derfor er det forståeligt, hvorfor netop den adfærd trigger dig og gør, at du er på vagt omkring din datters trivsel. Jeg tror, det kan være en vigtig øvelse for dig at skelne, hvorfor du oplever din mands adfærd grænseoverskridende og angstprovokerende. Handler det om, hvad hans adfærd gør ved dig – eller hvad den gør ved din datter?
Jeg lægger mærke til, at du fortæller, at du har angst og en depression. Du skriver, at du tænker på, om det skyldes din mand. Jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for din angst og depression. Dog fortæller du, at din mands adfærd minder dig om noget i din opvækst. Ofte kan nuværende relationer trigge noget i os, som vi kender fra tidligere. Det er ikke altid, at nuværende relationer gør noget lige så voldsomt, som vi har oplevet tidligere. Men fordi man får øje på de samme faresignaler, aktiveres samme stærke følelser som tidligere i livet.
Når jeg skriver det, er det for at understøtte dig i, at der kan være noget svært, men vigtigt på spil i relationen mellem dig og din mand. At blive skilt løser ikke den udfordring, men lader dig kun midlertidigt slippe for det. Fx forestiller jeg mig, at det vil være svært for dig at skulle aflevere din datter i en deleordning og vide, at hun så skal være alene med din mand.
Jeg vil anbefale dig, at du først og fremmest finder ud af, hvad der er på spil for dig selv i relationen til din mand. Et forslag kan være at starte i individuel terapi og blive afklaret på, hvordan du skal forstå den angst og depression, du oplever.
På sigt vil jeg anbefale dig og din mand at opsøge en parterapeut eller familieterapeut. Jeg kan læse, at det er vigtigt for dig, at din mand forstår din grænse – men samtidig, at du ikke bare lukker ham ned. En tredjepart kan hjælpe med at høre jer begge og facilitere noget, der måske ellers kan være en svær samtale at have.
Et vigtigt skridt til at nærme sig hinanden er, at man begynder at forstå bevæggrundene og værdierne bag hinandens handlinger. Det lyder til, at du har brug for, at din mand forstår mere om, hvad hans adfærd gør ved dig. Han har måske også brug for at vide mere om, hvorfor du ønsker at gå anderledes til jeres datter, end han gør. Hvad er dine bevæggrunde og værdier?
Samtidig kunne det måske også være rart for dig at vide, hvad hans regler og rettelse på opførsel et udtryk for. Det kan både udspringe af hans værdier – men kan også være et udtryk for magtesløshed eller frustration. Du fortæller fx, at din mand oplever jeres datter udspekuleret. Kunne det være et udtryk for, at han er frustreret over ikke at kunne få hende til at sove? Enighed om børneopdragelse kan være en udfordrende ting. Derfor er det desto vigtigere at kunne have en åben samtale om, hvilke værdier, der ligger bag – og hvordan de skal komme til udtryk/håndhæves.
Jeg håber mit svar har kunnet give inspiration til dine overvejelser. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste!
De bedste hilsener,
- Online
- Fysisk fremmøde
Til brevkassen Hej Mand begrænser datter Jeg går flere gange om ugen og tænker på, hvordan livet uden min mand...
Til brevkassen Hej Jeg er for et halvt år siden kommet ud af et forhold med en kvinde, hvor det...
Til brevkassen Hej Jeg skriver i håbet om, at I måske kan give mig et råd eller noget, da jeg...
