Hej
Baghistorie om vores forhold: Vi har været kærester i 8 måneder og vi plejede at have det fantastisk ift., at det er langdistance. Han har for nyligt boet hos mig og min familie, da han skulle gå i skole i min by. Han har nu været hjemme i 1,5 måned.
Sagen er den, at nu hvor han er kommet hjem igen og er sammen med hans venner hele tiden eller arbejder, føler jeg for det første ikke han har tid til mig mere. Han begynder også at blive mere og mere sur på mig og vi har skænderier, vi aldrig har haft før. Han snakker grimmere og grimmere til mig. Hvis han førhen skrev “hold kæft…”, ville han automatisk undskylde for, hvad han sagde. Nu kan jeg skrive “vil du være sød ikke at skrive det der for det såre mig” og så skriver han bare nej.
Vi skændes over alt og det er hans mening, at det altid er mig, der starter, fordi jeg prøver at fortælle ham, hvad jeg føler. Det tager han kun som brok eller som om jeg angriber ham og derved bliver han hele tiden sur. Og jeg prøver bare at sige, hvad der går mig på eller sådan nogle ting som fx, at jeg ønsker flere komplimenter eller mere kærlighed igennem beskeder. Jeg har ADHD og derfor har jeg mega svært ved ikke at misforstå. Det ved han også godt, men han er konstant sur på mig.
Det har nået det punkt, hvor jeg bliver ked af det, men også bliver sådan: ”urgh, ikke igen, magter ikke at snakke til ham”. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt. Vi har en aftale om ikke snakke med andre om vores forhold, fordi vi endelig ikke vil have andres meninger i vores forhold. Men jeg er nået et punkt, hvor jeg er forvirret over, om han stadig elsker mig eller det bare er en tanke, jeg har sat i mit hoved, fordi vi ikke har set hinanden i 4-5 uger udover et par timer for 2 uger siden.
Det skal lige siges, at jeg ser en kæmpe fremtid med den her fyr. Ja, han har ændret sig meget for at være sammen med mig, men det var i starten. Nu føler jeg, at han har ændret sig fuldstændig og bliver ved med at skrive, at jeg bare skal smutte, hvis jeg ikke gider ham mere og dit og dat. Men det er ikke det, jeg vil. Han siger også selv, at han ikke vil af med mig. Jeg ser hele min fremtid med ham, men kan bare ikke lide den måde han snakker til mig på for tiden. Jeg ved ikke, om det bare er noget, der sker lige for tiden eller hvad det er.
Vi plejede at have det forhold, hans venner konstant sagde, de drømte om; at få en pige en dag. Vi var konstant glade og oplevede en masse ting, men de sidste 2 måneder har bare været anderledes. Jeg ved ikke, om det bare er mine tanker, da jeg jo har ADHD og overtænker meget i forvejen. Jeg skal hjem til ham snart og vil prøve at snakke med ham en dag. Jeg kan bare heller ikke holde til de ting, han siger til mig, da de virkelig gør mig ked af det. Min mor har sagt, at hun også synes jeg virker mere ked af det for tiden, end jeg plejer. Jeg har også meget i gang i mit liv med flere familiemedlemmer, der er begyndt at ske meget dårligt for. Jeg er bare mega forvirret og håber I kan hjælpe med et svar eller noget.
Det skal også siges, at når jeg bliver student, har vi snakket om at flytte sammen. Det betyder meget for mig at flytte ud.
Hilsen en 18 årig
Hej!
Tak for dit spørgsmål til Parvis Brevkassen. Jeg kan forstå, at du har været i et langdistanceforhold gennem 8 måneder. Din kæreste har boet en tid med dig og din familie, men er nu flyttet igen. Nu oplever du ikke, at han har tid til dig og at han bliver sur, taler grimt og I skændes.
Det lyder virkelig svært at gå fra at opleve, at I før havde et godt forhold – til nu at blive ked af det og ikke magte at tale med hinanden. Det kan være helt naturligt, at det efter noget tid går lidt dårligere i et parforhold. I starten lever man højt på forelskelsen. Man kan for en tid ændre sig for den anden. På et tidspunkt letter forelskelsen og man begynder at se flere af de sværere sider ved hinanden. Du skriver, at han har ændret sig meget for dig. Måske er han kommet til et punkt, hvor det ikke længere er så nemt at ændre på sig selv?
Man godt kan blive usikre på hinanden, når man ikke ses så ofte. Tekst er ikke altid den bedste måde at kommunikere på, fordi mange ting kan misforstås. I et parforhold har man ofte brug for at høre hinandens stemmer og være tæt på hinanden. Sådan undgår man lettere misforståelser og styrker den nærhed, et parforhold behøver.
Du skriver, at når du deler dine følelser, tager din kæreste det som brok. Jeg forestiller mig, at det er svært for dig og gør dig ked af det. Vi har som mennesker behov for at blive mødt og forstået i de følelser, vi har. Jeg forstår godt, at du får lyst til at trække dig og ikke tale med ham, for han sårer dig jo. Jeg forstår også godt, at du bliver i tvivl, om han stadig elsker dig.
Der kan være alle mulige grunde til, at din kæreste reagerer surt. Har du prøvet at spørge ham nysgerrigt, hvad der gør ham sur? Et gæt kunne være, at din kæreste oplever det som en kritik af ham, når du fortæller, at du har behov for komplimenter eller kærlighed gennem beskeder. Når man føler sig kritiseret, kan man nemt gå i forsvar og svare surt tilbage. Når han svarer surt, opleves det som om, han angriber dig. At føle sig angrebet gør, at man føler sig endnu mindre elsket. Det lyder til, at det nemt kan blive en negativ cirkel for jer.
For at undgå den negative cirkel, kan det være vigtigt at kende til hinandens kærlighedssprog. Hvis I har forskellige kærlighedssprog, vil I kommunikere kærlighed forskelligt. Det lyder til, at dit kærlighedssprog er ord og at du derfor savner, at din kæreste giver komplimenter og kærlighed på tekst. Det er ikke sikkert, at din kæreste har ord som kærlighedssprog. Måske gør han noget andet, for at vise, at han elsker dig? Kærlighed kan se ud på mange måder, fx også ved at interessere sig for hinandens hverdag. Ved du, hvad der er din kærestes kærlighedssprog? Det kan være en idé at tale om hinandens kærlighedssprog – og øve sig i at lægge mærke til, hvad I gør for hinanden. Man kan fx sige: ”Jeg føler mig mest elsket, når du… Hvad kan jeg gøre, for at du føler dig elsket?”
Når du ønsker en anden adfærd fra din kæreste, er det en god idé at anerkende, når han gør det, du holder af. Når vi fremhæver og roser det, vi gerne vil se mere af, får det mennesker til at ville gøre mere af det. Hvis din kæreste fx siger/skriver noget sødt, kan du svare: ”Tusind tak. Det gør mig så glad, når du skriver sådan nogle søde ting”. Hvis han omvendt skriver grimt til dig, er det helt ok at sige fra. Du må gerne skrive: ”Det sårer mig, når du skriver sådan.” Herefter vil jeg opfordre dig til at lade være at svare, hvis han fortsætter. Hvis I har en konflikt, kan det hjælpe at give tid til, at han kan køle af. Derefter kan du skrive: ”Er du klar til at tale igen?” Hvis I skal løse konflikten, vil jeg foreslå, at ringer og taler sammen i stedet for at skrive.
Måske kan du få noget ud af at læse et svar til en anden, der også oplever konflikter i sit parforhold. Ellers er der også mulighed for at ringe til Partelefonen og få rådgivning derfra. Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at få nogle gode snakke med din kæreste. Jeg ønsker jer to alt det bedste!
- Online
- Fysisk fremmøde
Til brevkassen Hej Jeg står i det store dilemma, som overskriften også fortæller, at min kæreste gennem snart 2 år,...
Til brevkassen Hej Parvis, Jeg (slut tyverne) har over to måneder set/datet denne her pige minimum en gang om ugen...
Til brevkassen Hej Jeg er en pige først i 20’erne. Jeg har været kærester med ham i 3 år. For...
