Min kæreste og jeg har været sammen i knap 12 år. Vi har hus og små børn sammen. Vi er i starten af 30’erne. Vores parforhold har været godt, men med op- og nedture. En del skænderier og konflikter, men vi har formået at få dem løst på en eller anden måde og kommet stærkt tilbage.
Jeg er hans første “rigtige” kæreste og på en måde også den første “rigtige” sexpartner. Han har haft en slags trekant, som var hans første rigtig seksuelle oplevelse. Han er ikke min første “rigtige” kæreste. Jeg har haft 2 andre forhold, dog ikke så lange som dette parforhold, og så har jeg haft et par seksuelle oplevelser og flirts. (En del af dem vil jeg faktisk gerne have været foruden, hvis jeg kunne gøre det om).
Efter mine 2 graviditeter blev jeg sygemeldt, fordi jeg blev ramt af en overbelastningsreaktion, angst og depression. Jeg fandt ud af, at det sker tit for kvinder med ADHD, efter at de er blevet mor. Min partner har givet udtryk for, at min sygemelding og diagnose fylder meget for ham, men også det at være nogens far og det ansvar der følger med i den rolle. Han føler ikke, at han kan leve op til det og føler sig som en dårlig far – hvilket han overhovedet ikke er. Han er et sted lige nu, hvor han ikke ved, hvad han skal gøre ift. ham selv. Han er kørt træt i familielivet og føler, at han mister sin ungdom og sig selv.
Jeg har sagt til ham flere gange (også inden børnene kom ind i billedet), at han bare kan smutte ud og løbe hornene af sig, hvis det er det, han ønsker. Jeg vil bare ikke love, at jeg venter på ham. Der har han altid svaret, at han vil opleve alt med mig.
I starten af denne måned har han været mig utro. Det havde jeg aldrig troet, at han kunne finde på. I alle de år vi har været sammen, har han været meget imod utroskab osv. Han har også sagt, at han aldrig kunne få sig selv til at være mig utro. Noget andet er, at vi, to dage inden han begynder på dette, sidder i stuen og er klar til en fest. Inden festen vælger vi at lave nogle øvelser, der styrker nærværet og intimiteten. Vi sidder overfor hinanden og kigger hinanden dybt i øjnene og mærker alle mulige følelser. Vi får en stærk lyst til hinanden, men vælger ikke at gøre mere i det end bare at nyde øjeblikket. Det var magisk og dejligt. Det gjorde festen, stemningen og aftenen god. Det blev ikke til et knald, da vi kom hjem, for jeg smuttede før ham. Jeg var blevet træt og han ville feste videre.
Han har skrevet med en anden kvinde i en lille uges tid, hvor han har delt ud af sit hjerte, tanker, lyster og længsler. Han har advaret mig et par gange i nogle måneder; hvis jeg ikke kunne møde ham i hans behov, søgte han det ude, og det er ikke det, han ønsker. Han vil mig. Fordi jeg var træt den aften og ikke havde nogen lyst og var fuld, blev han sur og irriteret over at “vente”. Jeg havde lyst næste morgen. Jeg havde drømt om det magiske, vi gjorde inden festen, og det havde pirret mig. Det blev ikke til noget, for vores mindste barn kom ind og ville putte og faldt i søvn. Så forsvandt lysten lidt derefter. Jeg nåede ikke at vise eller fortælle, at jeg havde lyst.
Han savner spænding i parforholdet og en form for accept. Noget han ikke synes, at jeg gav ham. Det var hende, der fik ham til at indse at utroskab ikke løser hans problemer. Han havde spurgt, om de skulle mødes – noget hun gerne ville, men ikke så længe han var i et forhold. Af den grund valgte han at slutte vores parforhold, idet han var ivrig efter at få noget spænding og nogle lyster og fantasier udlevet. Han synes, at det var spændende og pirrende, at en anden kvinde fandt ham interessant. Hun viste ham den accept, han åbenbart manglede fra mig ifølge ham selv.
Dagen efter fortæller han mig, at han har fortrudt bruddet mellem os. Han havde gået og tænkt på det hele på arbejde. Han kom hjem og smed alle kortene på bordet, og siden har vi fået snakket stort set alt igennem. Det gået nogenlunde mellem os på trods af et tillidsbrud. Jeg har tilgivet ham, fordi jeg har mærket, at han oprigtigt har fortrudt det, han havde gang i. Han ønsker oprigtigt at få vores parforhold til at fungere. Jeg har mærket det på ham og set ærlighed i hans øjne. Nogle uger efter fortæller han mig så, at han er så forvirret over det hele. Han tænker stadig på det, han har skrevet og delt med hende. Han har fortalt mig, at de skrev mest som venner, men med lidt flirte/lummer tone, hvor der har været sendt intime billeder til hinanden.
Vi er kommet langt med at genfinde hinanden efter lange og dybe snakke om hele situationen, og det har gjort, at vi er kommet tættere på hinanden, særligt på det intime og seksuelle område. Det synes jeg er ret så underligt, fordi jeg har i baghovedet af og til, at han har haft lyst til at være sammen med hende seksuelt, og at han har set hendes ansigt og bryster.
Han har fortalt mig, at han er bange for at være mig utro, hvis chancen byder sig, fordi han er forvirret omkring det hele, vores parforhold og sig selv. Jeg mærker, at en del af ham gerne vil blive og kæmpe for vores parforhold. Samtidig mærker jeg, at en anden del af ham gerne vil være alene og “slippe for ansvaret engang imellem som forælder og være ung igen”, så han kan være sammen med andre seksuelt uden dårlig samvittighed. Det er, som om han føler sig snydt i livet indtil nu på det seksuelle område, fordi han kom i et fast parforhold som 18-årig. Men han siger, at han stadig gerne vil have mig tæt på. Han har endda spurgt, om vi ikke bare kunne være bollevenner. Han giver også udtryk for, at han på en måde ikke ønsker at vi skal gå fra hinanden. Men han føler, at han er ved at miste sig selv og vil gerne finde ro. Han virker til at være i en slags krise efter det her utroskabs-halløj.
Han har givet udtryk for, at han mangler noget spænding i parforholdet i form af seksuelle oplevelser og fantasier, som bliver udlevet alene eller sammen. Han har fortalt, at han gerne vil “dele mig” med andre. Det, der sker i vores parforhold og hos ham lige nu, giver fornemmelsen af, at han er i en slags krise efter utroskaben.
Jeg vil ham og vores parforhold mere end noget andet, og det har jeg fortalt ham. Jeg har også fortalt ham, at jeg er villig til alverdens løsninger, for at vi kunne få det til at fungere. Vores sexliv er blevet godt – noget der ellers har været den største problematik gennem årene. Nu det mere det følelsesmæssige og alt andet, der driller for ham. Jeg synes, vores parforhold er ganske fint, og jeg synes vi bliver stærkere og gladere, fordi der er mere kærtegn, berøring og intimitet mellem os.
Kære spørger
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan høre, at der er mange tanker, som fylder for jer. I har to små børn, du har været ramt af belastningsreaktion og sygemelding. Din kæreste har været utro og savner spænding og frihed i tilværelsen. I har været igennem et brud og fundet sammen igen. Livets alvor har ramt jer. At parforholdet får trange kår, når der er små børn, kender alle børnefamilier til. I de år kan man føle sig låst og længes tilbage til den tid, da man var ung, fri og nyforelsket.
Det lyder, som om din kæreste føler sig begrænset og, som du skriver, kørt træt i familielivet. Det er en almindelig følelse, og det vigtige er, at I kan snakke om det. Når din kæreste fortæller om disse tanker og følelser, så kan du lytte, og sige, at det er almindeligt at have det på den måde, at du kan genkende følelsen (hvis du kan det), og sige, at du ønsker, at I skal komme igennem denne fase sammen. For det er det, det er – en fase. I har resten af jeres liv til at udforske hinanden både personligt og seksuelt. Tro mig, der kommer andre faser efter småbørnsfasen. Det hjælper ikke at gå ud og finde en anden partner, for så står man jo bare i det samme igen et par år efter.
Det lyder til, at I står stærkt sammen. Du skriver, at I er kommet igennem flere konflikter, og det lyder til, at I er gode til at være ærlige over for hinanden. Det er en styrke!
Jeg synes, du skal fortælle din kæreste, at du længes efter mere af den magi, I oplevede sammen. At du gerne vil ham. Fortæl ham, når du har lyst. Ligesom han skal fortælle dig, når han har lyst. I må hver især tage ansvar for jeres egen sexlyst og vise den/give udtryk for den. Det er sårbart, for frygten for afvisning lurer. Men med mod og sårbarhed kommer kontakt!
At I har forskellige lyster er ikke ensbetydende med, at jeres parforhold har det dårligt. Din kæreste er ikke blevet snydt, fordi han kun har været i fast parforhold med dig. Han er heldig, at han kan udforske sin seksualitet i en forpligtende kærlig relation med dig. Tal sammen om jeres lyster, drømme og håb for jeres parforhold. Hvis du ikke kan møde din kærestes specifikke sexdrømme, kan du måske møde ham på andre områder, som også kan være dejlige for jer – som at ligge tæt, eller….
Du fortæller, at din kæreste har været dig utro, og det lyder på dig, som om at det har I talt om og er kommet videre fra. Jeg vil dog alligevel anbefale jer at opsøge en parterapeut for at hjælpe jer igennem den proces. Kort sagt er der nogle trin, som er vigtige at tage sammen, når den ene har været utro. (Læs mere i bogen ”At elske er ikke en følelse” af Amanda Lagoni).
Jeg ved ikke, om I har talt om disse trin, men nu får du dem, da det er vigtige emner til samtale.
1. Den utro må vise anger, dvs. sige undskyld. Tage ansvar for den påførte smerte. Vis den forurettede, at du vil parforholdet. Den forurettede må give udtryk for, hvad det gør ved ham/hende, at kæresten var utro.
2. Tal om, hvad affæren var symptom på. Hvad savnede den utro i parforholdet? Hvordan kan det opnås i en eller anden form?
3. Opbyg et nyt parforhold med tillid, tilgivelse og troskab. Dette er et valg. Hav en samtale om, hvad disse ord betyder for jer.
Måske kan du også finde brevkassens svar til andre, der har oplevet utroskab.
Du skriver, at I savner at være tættere følelsesmæssigt. Det opnår I ved at sætte tid af til at tale sammen. Tal om jeres drømme, lyster, længsler, ønsker, tanker og følelser i den fase, I er i nu. Mød hinanden med nysgerrighed. I et parforhold kan man bede om hvad som helst. Man kan bare ikke være sikker på at få det. I er to individer, der skal trives, og nogle gange skal man igennem en fase, hvor man står forskelligt seksuelt. Det kan ændre sig igen. I er i en forpligtende relation, som trives bedst i trygheden i, at I er tro mod hinanden. At komme videre efter utroskab er en udfordring, men også en mulighed for at opnå et endnu stærkere parforhold.
I må vælge hinanden til. I har resten af jeres liv sammen til at udforske hinanden og lære nye dybder af hinanden og jer selv at kende.
Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Kære brevkasse Jeg har været sammen med min kæreste i 6 måneder. Før vi blev kærester havde vi...
Til brevkassen Min kæreste og jeg har været sammen i knap 12 år. Vi har hus og små børn sammen....
Til brevkassen Hej brevkasse Hvad skal jeg gøre? Jeg har været sammen med min kone i tæt på 15 år....
