Boganmeldelse: Et enestående venskab

Mange i et fast parforhold kender til det, at komme til at tage forholdet og partneren for givet. Mellem arbejde, fritid, børn og diverse arrangementer kan parforholdet have trange kår. Selvom det ofte er fundamentet i hverdagen.

Ind i dette er ”Ægteskabet, et enestående venskab” en vigtig reminder. Igennem bogen tegnes der et billede af ægteskabet som et venskab, der ligesom alle andre venskaber, skal plejes. At der også i denne relation skal sættes tid af til sjove oplevelser og dybe snakke om det, der betyder noget. At det er vigtigt at nære trygheden, fortroligheden og ærligheden. At vise interesse for hinanden.

Bogen baserer sig på inspiration fra såvel psykologer, filosoffer, teologer, forskere indenfor samliv og ægteskab, samt parrets egne erfaringer fra ægteskabet, og deres fælles arbejde med parsamtaler og ægteskabskurser. Kapitlerne er spækket med vigtige pointer, trukket ud fra diverse kilder. Tematisk kommer den vidt omkring; hvordan man giver opmærksomhed til venskabet i relationen og får prioriteret tid sammen. Tid til såvel sjov som arbejdsfællesskabet. Men den strækker sig også ind i temaer som kommunikation, forventningsafstemning og kærlighedssprog.

Igennem bogen gives der en del eksempler på, hvordan temaerne kan udspille sig i parforholdet. Disse eksempler kan man som læser spejle sig i, og de er med til at gøre temaerne mere håndgribelige.

Bredden i bogen gør den velegnet til, at man kan gå direkte til at læse det kapitel man måtte ønske. Bogen behøves ikke læses i sin sammenhæng. Kapitlerne er så korte, at man godt som par kan læse dem op for hinanden. Formatet kan noget særligt i forhold til at fungere som oplæg til en videre snak i parforholdet.

Faktaboks
Bogens titel: “Ægteskab – et enestående venskab”.
Forfatterens navn: Lise og Frederik Berggren Smidt.
Antal sider i bogen: 124. 

Af Rebecca Schønherr Thomsen

Se også:

Spilanmeldelse: Lad din partner overraske dig

Kører samtalen i ring efter mange års parforhold eller tror du ikke, at din ægtefælle eller partner kan sige noget,...

Boganmeldelser, Det gode parforhold, Kommunikation, Seksualitet

Spilanmeldelse: Lyst – samtalekort

Hvad kan næsten altid tænde dig? Hvad kunne for dig være et tabu i vores sexliv? Hvad giver dig en...

Boganmeldelser, Det gode parforhold, Kommunikation, Seksualitet