Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år. Herunder har vi været slået op i lidt under et år, dog stadig med et forhold til hinanden. Jeg var den der slog op, da jeg følte, at vi havde mange diskussioner og jeg følte mig ikke hørt. Dette fortrød jeg samme aften, da det bare ikke føltes rigtigt. Jeg prøvede at undskylde og tigge ham om at give mig en chance mere, men han ville ikke være kærester igen. Han holdt mig dog inde i sit liv. Vi var ofte sammen, sov sammen, havde sex; alt det et forhold indebærer. Men han sagde ofte, at han ikke elskede mig mere, og dagen efter sagde han, at han elskede mig igen. Han skældte mig tit ud, løj for mig om, hvad han lavede og sagde mange grimme ting til mig. Alligevel gav jeg ikke op, før han selv droppede mig helt.
Herefter havde vi ingen kontakt i 3 måneder, hvorefter vi mødte hinanden nede i byen. Han tager kontakt til mig, og jeg kan ikke afvise ham. Vi begynder at ses igen, og han lægger mange kræfter i. Dog er jeg meget usikker på ham efter alt det, han førhen gjorde og sagde. Jeg var ikke klar til at springe ind i et fast forhold med ham. Dette ville han ikke acceptere og han forlod det hele bag sig igen.
I 2 måneder har vi ikke kontakt, men jeg tænker stadig meget på ham. Han kontakter mig igen, og jeg falder i igen. Efter et par måneder bliver vi kærester igen, og nu har vi været kærester i 6 måneder. Jeg er ikke i tvivl om, at han gerne vil mig nu, men jeg har fået plads til at betvivle mine egne følelser. Jeg har pludselig fået svært ved at tilgive mig selv for, at tage ham tilbage efter den måde, han behandlede mig på. Jeg er skuffet over mig selv. Jeg er begyndt at tvivle meget på, om jeg faktisk vil være sammen med ham, eller bare gerne “vil have en”/ ikke vil være alene.
Jeg har mistet sexlysten – lysten til at være sammen med ham. Jeg gør det mere af pligt, så han ikke mærker det på mig. Derudover har jeg også svært ved at se en fremtid med ham mere. Samtidig gør tanken om et liv uden ham mig også meget trist. Vi har bare mange forskellige planer, og ser ud i en fremtid, hvor vi skal bo i hver vores byer grundet uddannelse. Dette er svært at forholde mig til efter, at jeg har set en anden side af ham.
Hvad gør jeg?
Mvh den fortvivlede
Kære fortvivlede
Det lyder til, at der har været en del ”frem og tilbage” i jeres forhold, hvor I har været kærester, så har ses uforpligtende, ikke har haft kontakt i perioder og nu er kærester igen. Det lyder til, at din kæreste tidligere ikke har behandlet dig godt – og at du havde gode grunde til at gå. Samtidig der var noget, der fik dig til at komme tilbage. Jeg lægger mærke til, at du bruger ordene ”faldt i igen”. Det lyder som ord, man ville bruge, hvis man kom til at gøre noget, man havde lovet sig selv ikke at gøre igen. Er det sådan du har det?
Du skriver, at du er skuffet over dig selv. Det lyder som om, du ved, at du har overtrådt din egen grænse ved at tillade måden, han behandlede dig på. Jeg forstår godt, at du bliver i tvivl om, om du vil være sammen med ham. Det lyder jo til, at han ikke har behandlet dig ordentligt. Derfor er det også helt naturligt og fair, at du nu tvivler på, om du vil være sammen med ham. Når man mister lysten til sex er det ofte en god indikator på, at noget ikke er helt, som det burde. Enten på et personligt plan eller i jeres forhold.
Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg kan ikke give dig et endeligt svar, men jeg kan tilbyde dig nogle refleksioner, der forhåbentlig kan hjælpe dig med at træffe en beslutning.
Hvad får dig til at blive sammen med ham? Er der noget, du holder af ved ham? Føler du dig godt behandlet, lyttet på og forstået? Jeg tror særligt det sidste spørgsmål er vigtigt at overveje. Det lyder til, at din kæreste tidligere ikke har behandlet dig godt. Hvis du skal være tro mod dig selv, kræver det, at du tør stille krav om, at din kæreste behandler dig godt.
Du nævner selv, at frygten for at være alene og ønsket om at have en kan gøre, at man bliver sammen med sin partner. Du skriver også, at i samlet har været sammen i 3 år. I har sandsynligvis brugt meget tid sammen, fået minder sammen og er blevet forbundne. Derfor kan det føles som en stor smerte at forlade et menneske – også selvom man er nået frem til, at det er det rigtige at gøre.
Hvad giver dig lyst til at gå fra ham? Kan du tilgive/komme videre fra sådan, han engang behandlede dig? Trives du med, hvordan I har det i dag? Ser du, at der kan være en fremtid for jer? Tror du, at jeres forhold kan klare, at I bor i forskellige byer? Har han/ jeres forhold forandret sig nok til, at I kan trives sammen på sigt? Hvis du kan svare tydeligt nej til et af spørgsmålene i dette afsnit, kan det være en god indikator på en grund til at afslutte forholdet.
Jeg håber, at mine refleksions-spørgsmål kan hjælpe dig på vej. Uanset dit valg ønsker jeg dig alt det bedste fremover!
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907