Hej brevkasse
Jeg er en gift mand på 6. år, og jeg står pt i problemer, jeg desværre selv har skabt.
Der har i en længere periode være lidt knas i ægteskabet omkring nogle behov, jeg ikke fik stillet fra min kone. Jeg har været til psykolog og har snakket rigtig meget om de behov med ham. Jeg har haft nogle gode samtaler omkring dette og prøver virkelig at gøre, hvad jeg kan.
Problemet opstår så ved, at jeg kommer i kontakt med en anden kvinde og lyver omkring mit giftemål og siger, at jeg ingen børn har. Jeg har faktisk to. Vi skriver kun sammen en enkelt dag, og her er der bare tale om almindeligt skriveri – ikke noget intimt. Jeg bliver så taget i at lyve af hende, jeg skriver med, og vælger at gå til bekendelse for min kone om, hvad jeg har gjort.
Det er så her det hele går galt. Ja, jeg ved godt, jeg har såret og skuffet min kone. Men for mig har det kun handlet om skriveri – ikke andet. Jeg er ked af det, jeg har gjort og ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg elsker min kone og børn og kunne aldrig finde på at være hende utro.
Jeg har i forvejen problemer med psyken og har haft det i mange år. Ved ikke, hvad jeg skal gøre, så ja – gode råd er dyre, som man siger.
Mvh sofasoveren
Hej sofasover
Tak for din mail, hvor du beskriver de problemer, du står midt i, og som har påvirket dit forholdet til din kone. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål og hjælpe dig videre i dine overvejelser på at komme igennem den ubehagelige tid, du står i lige nu.
I din mail beskriver du, at du står i problemer, som du selv har skabt. Ja! Det har du. Ja! Det var dumt. Men heldigvis ved du det, og nu skal du have overbevist din kone om, at du ved, hvor dumt det var, og at dette ikke vil ske igen. Samtidig skal der genskabes tillid mellem dig og din kone, og det tager tid. Inden vi kommer til arbejdet med tillid, vil jeg gerne starte et andet sted.
Du beskriver i din mail, at du har problemer med psyken, og at du har nogle behov, du ikke har fået stillet fra din kone. Du beskriver ikke, hvilke problemer du har med psyken, eller hvilke behov du ikke kan få stillet fra din kone. Derfor kan det være svært for mig at inddrage dette i mit svar. Samtidig beskriver du, at du har samtaler med en psykolog, hvilket helt sikkert er en god ide, så du kan vende de konkrete udfordringer, du står i med din psyke. Måske det vil være relevant at inddrage din kone mere i dette, hvis dette er muligt. Måske skal hun med til nogle af samtalerne ved psykologen, eller alternativt kan du give hende et fyldigt referat fra jeres møder.
De behov du længes efter at få opfyldt fra din kone – kender din kone dem? Har I talt sammen om, hvad der er dine behov og længsler, og hvad der er hendes behov og længsler? Måske efterspørger du noget fra din kone, som hun ikke kan eller vil indfri. Hvis I har talt om, hvad I hver især længes efter og ikke kan finde en fælles vej i det, så kan næste skridt være at opsøge professionel hjælp til at finde en fælles vej.
Nogle behov kan vi hjælpe hinanden med at få indfriet, andre skal man acceptere, at man ikke kan få opfyldt. Uanset om det er seksuelle, praktiske eller sociale behov.
Du beskriver, at du elsker din kone og dine børn. Hold fast i det fokus. Du elsker dem! Det er det vigtigste fundament for at få et ægteskab til at leve. Det betyder ikke, at man går fri af frustrationer, skuffelser og hårdt arbejde. Det betyder, at på trods af disse frustrationer og udfordringer har du valgt at elske og ære hende. Dette gøres blandt andet ved at arbejde på at finde fælles veje og justere forventningerne, så de bliver realistiske i forhold til, hvad der kan være muligt i jeres forhold.
Min opfordring vil være, at du forsøger at få øje på alt det dejlige, I har sammen, samtidig med at I arbejder på at finde nye fælles veje, hvor I begge kan få opfyldt nogle af jeres ønsker og behov. Ved at dyrke det, du allerede er glad for, og som du sætter pris på, så får det mere kraft og glæde i dit og jeres liv. Fortæl din kone om alt det, du får øje på, og som du allerede er taknemmelig for.
Den tillid, du skal have genskabt til din kone, kræver meget tålmodighed fra dig. Du bliver nødt til at være vedholdende i at tage ansvaret for dit fejltrin. Du har såret din kone, og hun er sandsynligvis blevet usikker på, hvem du er, og hvad det er, I har sammen. Dit fejltrin kan have gjort din kone usikker på, om hun egentlig kender dig. Du startede med at vedkende dig skylden for det problem, I står i lige nu. Hold fast i det. Gør det tydeligt for din kone, at du ikke forsøger at gemme eller glemme det væk. Med jævne mellemrum skal du tage initiativ til at undskylde for den tillid du har brudt og garantere, at der ikke vil ske noget lignende igen.
Hvis du kone så ikke ønsker at tale mere om det, så stopper du og tager initiativet igen en uge eller to senere, hvor du atter undskylder for dit fejltrin. Det er enormt vigtigt, at du viser hende, at du tager 100% ansvar for din handling. Når hun så er villig til at lytte på dig, bliver der måske mulighed for at tale med hende om, hvad du er blevet bevidst om efter dit fejltrin. At du elsker hende, at du elsker jeres børn, og at du ikke vil miste dette.
Der er desværre ingen behagelig vej igennem det, du står i lige nu. Hvis du fastholder ansvaret hos dig, og I arbejder på at finde en fælles vej, samtidig med at du indstiller dine forventninger til jeres forhold til et niveau, der er realistisk for jer begge, så tror jeg på, at I vil kunne komme om på den anden side af dette problem. I alle kriser er der potentiale til, at vi lærer os selv og vores partner bedre at kende og derigennem får genoprettet et tillidsfuldt forhold til hinanden. Det kan være hårdt og sårbart arbejde. Hvis I har svært ved at stå med dette arbejde alene, så vil jeg opfordre jer til at opsøge en parterapeut.
Jeg håber, du har fået nogle ideer, du kan arbejde videre med. Måske vil det give mening at vise din kone dette svar og bruge det som en mulighed for at tale om det, der er imellem jer lige nu.
God arbejdslyst med jeres forhold.
De bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
