Hej Brevkasse
Jeg er midt i tyverne og er flyttet tilbage til den by, hvor min familie bor og jeg er opvokset. Jeg har nydt min tid i København, har fået gode venner og har færdiggjort min uddannelse. Jeg fik en kæreste imens jeg boede på Sjælland. Han er en tysk fyr, som jeg har været kæreste med i 1,5 år og vi er allerede forlovede. Han er den perfekte for mig, han er min største støtte og vi er nærmest hinandens spejlbillede.
Jeg er flyttet tilbage til min hjemby, da det var planen inden jeg mødte min kæreste. Så kunne jeg efter mit studie bruge mere tid med min familie og især min mor. Jeg er enebarn og min far er ikke i billedet. Min mor er lykkelig for, at jeg er vendt “hjem”. Mine ønsker og drømme for min fremtid er dog, at jeg flytter ned til min kæreste i Tyskland. Det er både fordi han stadig studerer i landet og fordi, jeg ikke har et specielt behov for at blive boende, hvor jeg er nu. Det er rart at se min familie, men så er det også det. Jeg har fundet ud af, at jeg har behov for at være hos ham og skabe vores “voksenliv” sammen.
Min mor er stiktosset over dette ønske. Hun har den holdning, at børn der flytter til udlandet for en kæreste, ikke har et godt forhold til deres forældre. Min mor mener, at jeg er hendes familie og jeg skal blive. Hun mener også, at jeg knuser hendes drøm om at være den tætte mormor, som mine fremtidige børn altid kan besøge. Hun har allerede sat sig i hovedet, at jeg bliver boende dernede og at børnene aldrig kommer til og lære dansk. Min mor har bestemt ikke har et ønske om at se, hvor min kæreste bor eller møde hans forældre.
Jeg har gentagne gange prøvet at forklare hende, at vi flytter til Danmark igen og at vores børn kommer til at lære dansk. Jeg har også sagt, at jeg har lyst til at bo i Tyskland i nogle år og at det ikke ødelægger noget. Men hun er fuldt ud overbevist om, at jeg ikke taler sandt. Hun har sagt, at det er mit valg. Samtidig har hun et behov for at blive stiktosset, når emnet kommer på banen.
Jeg er målløs over den måde min mor håndterer det på. Jeg kan forstå, at hun er ked af det, men det er vel mit liv og mine fremtidige børn sammen med min kæreste. Jeg er en people-pleaser og når en nær relation udfordrer mine ønsker, har jeg svært ved at mærke mig selv i det og hvad jeg vil. Derfor skriver jeg, at jeg gerne vil flytte. Det er selvfølgelig først, når jeg har fundet mig et job dernede og alt det formelle er i orden. Hvordan kan jeg håndtere situationen, uden at min mor tror, at jeg ønsker at smadre vores relation. At snakke med hende hjælper ikke.
Kære spørger,
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Først og fremmest vil jeg ønske dig et stort tillykke med, at du har fundet kærligheden, og nu er forlovet med den mand, du ser frem til at dele livet med!
Samtidig kan jeg forstå, at situationen bliver svær for dig, fordi dit ønske om at flytte til din forlovede i Tyskland kommer på tværs af din mors drømme om det nære familieliv. Det reagerer hun voldsomt på, og kommer til at blive optaget af diverse skrækscenarier, ligesom hun tillægger dig motiver, du ikke har.
Vi ved ikke hvad der gør, at din mor reagerer på denne måde. Du beskriver også selv, at du er målløs over det. Samtidigt virker det faktisk som om, du fint mærker dig selv i det; du har fortsat lyst til at flytte til Tyskland. Du spørger så, hvordan du kan håndtere situationen, så din mor ikke tror, at du ønsker at ødelægge jeres relation. For mig lyder det som om, at det har du allerede forsøgt at kommunikere. Du har også prøvet at mane hendes skrækscenarier til jorden, og det har været uden det store held.
Selvom det ville være det rareste for dig at kunne flytte med din mors velsignelse, så tror jeg ikke, det er muligt. Derfor vil det første skridt være at acceptere, at hun tilsyneladende ikke kan give dig den velsignelse som situationen er lige nu. Det betyder ikke, at du skal ændre din beslutning. Det betyder, at du skal finde ud af at håndtere de følelser, det vækker i dig, at din mor er bange, vred og skuffet. Du kan ikke tage ansvar for hendes følelser omkring dit valg. Du kan tage hånd om dig selv og dine egne grænser.
Du mærker lige nu, at det har en pris, at du i dette ikke pleaser din mor. Det ville også have en pris, hvis du valgte at please hende. Der ville komme noget betændt ind i relationen, hvis du skulle ofre dine egne ønsker for at imødekomme hendes. Jeg håber derfor, at du kan finde en vis fred i, at det at stå op for dig selv i denne situation faktisk også er en måde, hvorpå du passer på relationen.
Med tiden vil din mor erfare, at I godt kan have en god og tæt relation til trods for din beslutning om at bo i Tyskland i en periode. Find nogle sætninger, du kan falde tilbage på, hvis snakken falder i en rille, den har været i før, og som du ved ikke fører nogen vegne. Det kan være sætninger, hvor du kommer ind på, at der er emner, du ikke ønsker at drøfte yderligere. Med sætningerne kan du også gøre klart, at du ikke kommer til at ændre mening. Glid så vidt muligt af på, at skulle stå til ansvar for diverse tænkte situationer i fremtiden. Sig at I må løse det, hvis det bliver aktuelt.
Jeg ønsker dig alt det bedste såvel her i landet som i Tyskland, og hvor ellers livet måtte bringe dig.
Med venlig hilsen
- Online
- Fysisk fremmøde
Til brevkassen Hej Jeg står i det store dilemma, som overskriften også fortæller, at min kæreste gennem snart 2 år,...
Til brevkassen Hej Parvis, Jeg (slut tyverne) har over to måneder set/datet denne her pige minimum en gang om ugen...
Til brevkassen Hej Jeg er en pige først i 20’erne. Jeg har været kærester med ham i 3 år. For...
