Kompliceret og forvirrende start

Tak for din henvendelsen til parvis.dk.

Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal tro. Og at det er et underligt og hemmeligt forhold. Det kan jeg da godt forstå. Din danselærer sender meget forskellige signaler.

Der er flere ting, som jeg særlig bider mærke i.
Du skriver, at han er en voksen mand på 32 år. Når du pointerer det, tolker jeg at han er en del ældre end dig. Er han det? Det behøver ikke nødvendigvis, at være et problem, men det får alligevel nogle lamper til at blinke rødt hos mig.
Samtidig skriver du, at det er et hemmeligt og underligt forhold… Når noget skal holdes hemmeligt, er det ofte fordi man ved, at det er forkert, og/eller noget man skammer sig over, og ikke vil stå ved.

Du fortæller, at han har givet udtryk for, at han gerne vil invitere dig ud, men ikke har penge til det. Og at han er presset på tid, pga. evt. flytning og danseprojektet.
Han har også udtalt, at han ikke søgte et forhold lige nu.
Og – det vigtigste: Du skriver at du får følelsen af, at han kun vil bruge dig til fysiske behov.

Du skriver også at I har meget til fælles, men nævner ikke forelskelse, eller kærlighed på noget tidspunkt. Hvad er det, I har til fælles?

Jeg har lyst at spørge dig:

1) Hvad er det egentlig, du føler for ham? Er du betaget af ham? Er han charmerende? Er han dygtig? Bliver du smigret af, at han viser dig opmærksomhed? (Hvis jeg har ret i min antagelse, at han er noget ældre end dig, kan det måske godt feje benene væk under een). Hvad er det du ser i ham?

Har du overhovedet lyst til at være i et forhold, som skal hemmeligholdes? Og hvorfor skal det egentligt være hemmeligt, hvis det tåler dagens lys? Hvem har bestemt, at det skal være hemmeligt?

2) Har du svært ved at stole på dine egne fornemmelser og følelser, og handle på dem? Når du føler, at han kun vil bruge dig til egne fysiske behov, så sig stop. Du er da så meget mere værdifuld. Du skal ikke bare være en brugsgenstand for en anden. Uanset hvor charmerende og sød han er. Vis dig selv respekt. Vid at du er værdig til respekt. Både fra dig selv, – i første omgang, og fra andre. Det gør du bl.a. ved at sætte grænser for, hvad du byder dig selv, og hvad du tillader andre at gøre mod dig.

Da jeg læste din mail, var min første indskydelse, at du skal lægge afstand til ham – komme væk – og ikke have andet, end det rent dansemæssige med ham at gøre. Og selv det er næsten for meget, men jeg antager, at det kan du ikke slippe.

Og det mener jeg stadig, selv efter at jeg har læst mailen flere gange, og vendt og drejet det. Jeg har svært ved, at finde noget, det kan pege i en anden retning. Ud fra det, du beskriver, tror jeg ikke han er interesseret i at have et forpligtende forhold og vil investere tid, penge, energi og følelser i det. Og det er du for vigtig og værdifuld en person til at gå på kompromis med.

Du må passe på dig selv!!

Mange kærlige hilsner

Inger Lene Christensen,
Pædagog, psyko- og familieterapeut