Landsleder Annette Bech Vad har netop færdiggjort det tredje og sidste Pastoral-Kliniske Uddannelsesforløb (PKU) i Sjælesorg ved Modum Bad i Norge.
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, kommunikationsmedarbejder
”Er der nogen, der vil være sjælesørger i aften?”
Har du været med til at arrangere en mødeaften i et kristent fællesskab, har du sikkert hørt denne sætning en gang eller 50. Måske har du endda selv været den, der har takket ja til opgaven – og løst den helt udmærket!
Landsleder i Agape Annette Bech Vad er overbevist om, at der findes rigtig mange dygtige sjælesørgere rundt omkring i Danmark.
Men hun er også overbevist om, at sjælesorg kan forvaltes på en uhensigtsmæssig måde med bevidst eller ubevidst magtanvendelse, overskridelse af tavshedspligten, manglende forståelse for sjælesorgens midler, problematisk grænsesætning mv.
”Det er rigtig dejligt, at mange kirkelige fællesskaber bruger frivillige sjælesørgere, men det er problematisk, hvis sjælesørgerne står helt alene i tjenesten og mangler udrustning. Ærlig talt kan jeg godt blive lidt bekymret for, hvad der foregår i mange sjælesørgeriske samtalerum – også selvom det er betænksomme og engagerede mennesker, der udfører samtalerne. Uddannelse og udrustning af sjælesørgere er ekstremt vigtigt,” siger landslederen.
Menneske på godt og ondt
Annette Bech Vad har netop afsluttet sit tredje Pastoral-Kliniske Uddannelsesforløb (PKU) i Sjælesorg ved Modum Bad i Norge. Helt færdig er hun dog ikke.
“Som sjælesørger bliver jeg aldrig færdiguddannet. For mig er det en livslang proces at dygtiggøre mig inden for sjælesorg, og jeg er fortsat på vej,” siger hun.
Med sig hjem fra vores nordiske naboer har Annette Bech Vad imidlertid skibet et solidt fagligt netværk og metervis af teori og praksis, som hun glæder sig til at folde ud gennem kurser, foredrag og sjælesorgssamtaler i Danmark.
”Allerførst er jeg blevet optaget af, hvordan sjælesorg kan åbne for det at være menneske og være barn af Gud, og hvordan jeg som sjælesørger kan komme til at stå i vejen for dette, hvis jeg ikke kender mig selv godt nok. At kende min egen livs- og troshistorie har gjort mig mere bevidst om, hvad jeg er drevet af, så jeg ikke lægger mine egne udfordringer over i konfidenten (den hjælpsøgende red.). For eksempel: Hvis jeg nu selv helt ubevidst er meget præget af skam, kan jeg komme til at give den skam videre inde i sjælesorgens rum. Måske søger jeg efter bestemte svar eller holdninger fra konfidenten, så jeg glemmer at være menneske, blive berørt og lytte efter, hvad konfidenten reelt fortæller. Måske giver jeg konfidenten et svar, som jeg ville have givet mig selv – selvom det slet ikke er det, konfidenten har brug for. Kort sagt har jeg fået styr på nogle af de uhensigtsmæssige alarmklokker, der udløser bestemte reaktioner inde i mig,” siger hun og understreger dermed vigtigheden af at kende sig selv:
”De udfordringer, man har som privatperson, har man også som sjælesørger. Simpelthen fordi man er et menneske. Og hvis ikke, jeg er et menneske i sjælesorgens rum, så er jeg ikke tilgængelig for konfidenten. At blive bevidst om sin egen livs- og troshistorie er en helt grundlæggende del af uddannelsen på Modum Bad, og denne opmærksomhed ønsker jeg at tage med videre i Agape, når vi underviser i, hvad det kræver at udøve kvalificeret sjælesorg.”
Troen forandrer sig hele livet
En anden særlig indsigt fra uddannelsesforløbet handler om tro.
”Måske har du været på camping eller deltaget i et andet kristent fællesskab, hvor alle vidnesbyrd har handlet om begejstringen over, hvordan Gud pludselig og livsforvandlende helbredte et knæ, en relation eller en depression. Jeg glæder mig virkelig over sådanne vidnesbyrd og finder dem vigtige. Jeg mener samtidig, der er grund til bekymring, hvis fællesskaberne mangler vidnesbyrd fra mennesker, der havde svært ved at mærke Guds helbredende hånd midt i lidelsen, men som måske senere i livet erfarede, at Gud var tilstede, selvom det ikke føltes sådan i situationen.
Troen udvikler sig gennem livet. Der er en tæt sammenhæng mellem livet, troen og det at kende Gud og kende sig selv, og derfor oplever vi heller ikke troen ens. I sjælesorgens rum er det utrolig vigtigt, at vi kan høre denne forskellighed i gudsopfattelsen, og at vi formår at møde mennesket, der hvor det er i sin gudsopfattelse,” forklarer Annette Bech Vad.
Agape styrker sjælesorgsindsatsen
Fra august måned og tre år frem giver Agape sjælesorgen en ekstra skalle, når teolog og sjælesørger Dan Månsson begynder sin projektansættelse i foreningen. Sammen vil Annette Bech Vad og Dan Månsson blandt andet lede Agapes efterårsuddannelse i sjælesorg, som skal opkvalificere sjælesorgstilbuddene i Danmarks kirkelige fællesskaber. Derudover byder de kommende tre år på:
- en kortlægning af sjælesorgsbehov og –muligheder i kirkelige fællesskaber i Danmark, så vi ikke ”skyder med spredehagl”, men bruger ressourcerne bedst.
- implementering af en løsningsmodel, så mange flere mennesker i Danmark kan få adgang til kvalificeret sjælesorg.
- udbredelse af viden om kvalificeret sjælesorg gennem artikler og andre medier.
- styrkelse af det teoretiske og teologiske fundament.
Som en del af projektet vil Agape også styrke samarbejdet med Modum Bad, som er den førende institution inden for sjælesorg i Norden. Gunnar Fargerli, institutleder på Institutt for Sjelesorg på Modum Bad, har fra begyndelsen været med i processen omkring delelementerne i Agapes styrkede sjælesorgsfokus. Desuden er Agapes tilknyttede supervisor Aida Hougaard Andersen kommet med i et forskningsnetværksarbejde på Modum Bad, mens psykolog Elli Kappelgaard ligeledes har et samarbejde med psykologer fra Modum Bad.
”Jeg tror, at min uddannelse og vores styrkede samarbejde med Modum Bad vil åbne nogle døre for Agape, som er gavnlige for sjælesorgsarbejdet i Danmark. Som diakonal forening har sjælesorgen en helt central plads i arbejdet her. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi forstår, hvad sjælesorg handler om, og formår at udbrede den viden på bedst mulig vis,” siger Annette Bech Vad.
