Min kæreste vil købe massage med Happy Ending
Til brevkassen Hejsa, Mit spørgsmål går ud på, om jeg skal acceptere at min kæreste køber massage med Happy Ending?...
Kære jer 💗
Jeg er i et dilemma, og jeg kan mærke, at det går mig på. Jeg har kendt en mand i tre måneder nu, og vi er kommet ret tæt på hinanden. Han bor i et hus, han ejer med sin eks. Hun har været flyttet i sin egen lejlighed siden juli 2019, men mange af hendes personlige ting er der stadig og også møbler. Hendes makeup, undertøj, sko og mange personlige ting. Hun vil ikke hente dem, før huset er solgt. Det skal først til at sættes til salg nu her.
I dag fandt jeg så ud af, at i skabene var alle disse personlige ting (ja ved godt man ikke må snage, men kunne ikke lade være), og det gik mig meget på.
Er det ok, at han bare er passiv og lader sådan nogle ting være der? Jeg har svært ved at være i det, da hendes energier så stadig er i huset. Det er for personlige ting.
Derudover har de en fælles hund, som han dog har mest. Han har meget svært ved at skulle sige til hende, at enten skal han have hunden, eller så skal hun. Så han vil gerne have, at de stadig i fremtiden skal skiftes til at have hunden. Det har jeg ikke lyst til, og det virker ikke til, at han vil handle på det. Hvad tænker i?
Derud over sagde han i starten, at det var et år siden, de var gået fra hinanden, og nu finder jeg så ud af, at da han sagde det, var det kun fire/fem måneder siden. Så han var heller ikke ærlig.
Håber I kan hjælpe mig lidt 🙏🏼💗
Hej
Tak for dit brev. Det var klogt af dig at skrive et brev til os, så at du ser på skrift, hvad du er oppe imod! Nu får du også mulighed for at lytte til mit perspektiv ved min tilbagemelding her.
To cirkler med en sort plet i
Jeg får allerførst lyst til at give dig en øvelse. Prøv at tegne to cirkler på et stykke papir. Den ene er din, og den anden er din kærestes. Inde i hver af de to cirkler tegner du en sort plet. Forestil dig, at den sorte plet er billedet på det, som I hver især ikke kan ændre. Det hvide uden om er det, som I hver især tænker, at I godt kan ændre. Jeg vil nu udfordre dig til at overveje følgende:
Liste til overvejelse
Overvej ovenstående spørgsmål i forhold til de ting, du nævner i dit brev.
Efterfølgende kan jeg foreslå, at du præsenterer modellen/billedet for din kæreste, og at han overvejer det samme set fra hans vinkel. Ud fra jeres to forskellige perspektiver er der nu mulighed for at tage en åbenhjertig snak om, hvad I gør fremadrettet. Måske er det så afgørende spørgsmål for dig, at I har brug for at stille hinanden spørgsmålet: Holder det her forhold vand, eller er vi nødt til at stoppe kæresteforholdet? Eller er der noget, vi hver især kan ændre og handle på?
Ovennævnte kan jeg foreslå som en start til at få stoppet op og få talt om det, der udfordrer.
Andre overvejelser
Det er forståeligt, at det kan være svært at navigere i, at din kæreste på flere planer fortsat har relation til sin ekskæreste. I den forbindelse har jeg lyst til at spørge dig om, hvad det er, der bekymrer dig i forhold til det:
Det er kun jer, der sammen kan få slået en streg, så ekskæresten hører til i fortiden, og du og din kæreste er i nutiden.
Overgangsfase
I mange situationer kan der være brug for en overgangsfase, når man går fra en relation til en anden. Det er helt tydeligt, at der er nogle fysiske ting, der skal gøres op :
Hvis I når frem til at fortsætte forholdet, foreslår jeg, at I skal have lavet nogle tydelige aftaler. Det kan give ro og afklaring i jeres kæresteforhold. Overgangsfasen skal ikke ødelægge jeres relation ved at være langstrakt.
Jeg håber, at mit svar har sat skub i noget, så I har noget at arbejde videre med. Det er så dit og jeres valg, om I vil anvende mine overvejelser i praksis. Du er meget velkommen til at vende tilbage, hvis du har brug for det.
Venlig hilsen