Åh, jeg skriver til jer, da jeg er kommet i en hulens kattepine (der dog alligevel er noget klichéagtig).
Jeg er simpelthen blevet forelsket i min noget ældre kollega.
Helt fra da jeg startede på jobbet for et års tid siden, kunne jeg ikke lade være med at bemærke ham. Jeg har følt, at vi har haft en særlig kemi. Det har ikke gjort det bedre, at jeg synes, at vi har haft meget øjenkontakt, samt at han har prioriteret opgaver fra min hånd og forsøgt at holde på mig, når vi endelig talte sammen. Undervejs i løbet af året gik jeg tilbage til min ekskæreste, og der røg tiltrækningen mere i baggrunden, men jeg har hele tiden vidst, at jeg kunne falde pladask for ham, hvis jeg tillod mig selv det – dog med følelsen af, at jeg havde en vis portion kontrol.
Nu da mit forhold til min ekskæreste blev afsluttet igen for tre måneder siden, må jeg dog konstatere, at jeg fuldstændig har mistet kontrollen. Jeg er virkelig blevet forelsket. Som en naiv og fjollet teenagepige. (Jeg er i midten af trediverne og fraskilt.) Jeg får sommerfugle i maven, jeg tænker på ham ustandseligt, jeg glæder mig til at komme på arbejde i håb om at se ham, og jeg bliver frygteligt skuffet, hvis han ikke er der.
Min relation til min kollega er blevet lidt tættere, og vi har nu nogle gange chattet efter arbejdstid samt talt længe alene, når vi har haft overarbejde. Jeg har en følelse af, at interessen er gensidig, men frygter også, at det måske bare er ønsketænkning fra min side.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville ske, og nu er jeg ovenud fortvivlet. Jeg synes, at det er frygteligt at være i denne limbotilstand, så jeg ved ikke, om jeg skal fortælle ham om mine følelser. Skal jeg forsøge at hinte mere indirekte til dem for at fornemme, hvor han står henne (dog frygter jeg også at overskride en grænse, hvor det kan opfattes som upassende), eller skal jeg se at få kvalt de sommerfugle én gang for alle.
Det irriterer mig, at jeg har det sådan, for vi er meget forskellige personlighedstyper. Vi arbejder heller ikke supertæt sammen, så jeg havde slet ikke forventet at blive ramt så hårdt.
Jeg er så bange for at begå en stor fejl. Enten ved at gøre mig selv til grin og potentielt skabe en akavet stemning på arbejdspladsen, som jeg værdsætter højt, eller ved at lade være med at lytte til de stærkeste følelser, jeg har haft i flere år.
Kærlig hilsen
Stenbukken
Kære Stenbuk
Ja, at være forelsket er på samme tid fantastisk og forfærdeligt. Man mister jordforbindelsen og lever på en måde i en fiktiv verden, hvor man på samme tid ønsker at komme frem til ”slutningen” og alligevel ikke ønsker det, hvis ikke den bliver, sådan som man ønsker den. Sådan er det i det mindste ofte, så længe man ikke ved, om ens følelser er gengældt.
Du skriver, at du er fraskilt og har været ind og ud af et forhold til din ekskæreste. Jeg ved ikke, hvad der er årsag til bruddene, men jeg forestiller mig, at du måske ikke har levet alene i længere tid, men har meget brug for én at være sammen med og blive elsket af. Det er både godt og naturligt. Alligevel kan det måske være godt for dig at gøre dig nogle overvejelser i forhold til, hvad det er, du søger i et parforhold, og hvorfor de går i stykker, hvis det mest er dig, som har trukket dig.
Samtidig er det vigtigt for mig at spørge, hvad du ved om din kollegas baggrund. Hvis han er gift/lever sammen med en anden kvinde, vil jeg opfordre dig til straks at trække dig fra kontakt, som ikke er udelukkende arbejdsrelateret. Og at skynde dig at finde noget andet, der kan udfylde dine tanker, din fritid og dine følelser.
Hvis han er enlig, er der måske ikke noget, der direkte taler imod en nærmere forbindelse, men du skriver også, at I har meget forskellige personlighedstyper, så jeg synes, det er vigtigt ikke at kaste dig ud i et forhold, som måske ikke holder på den lange bane.
Hvis det er muligt for dig ”at kvæle sommerfuglene” – i det mindste for en tid og i nogen grad – vil det give dig mulighed for at afvente, hvad jeres relation eventuelt kan udvikle sig til. Det betyder ikke, at jeg mener, at det er mandens opgave at være den, der tager initiativ, men det kan være en måde at lære ham bedre at kende, så du bliver mere klar over, om der er noget at bygge videre på. Det er jo ikke helt forkert, når man siger, at forelskelse gør blind, så det er godt, hvis man tør åbne øjnene og også kan forestille sig at leve med det, som ikke er umiddelbart tiltrækkende. Du skriver ikke, hvor meget ældre din kollega er, men det er måske også noget, som du skal medtage i dine overvejelser. Ligesom det også kan være en del af årsagen til hans opmærksomhed, at du som yngre kvinde finder ham interessant og tiltrækkende.
Jeg synes, du lyder som en kvinde, der tænker dybt over konsekvenser af dine handlinger, og det er godt, at du er så klart seende i forhold til, hvad der kan ske, hvis du ”hinter mere direkte” for at blive klar over, om dine følelser er gengældt. Men hvis du fortsætter med at have det, som du beskriver, vil jeg opfordre dig til at melde klart ud over for din kollega. Fortæl ærligt, at du er blevet forelsket i ham og har brug for at vide, hvad han tænker og føler, for at du kan komme videre, hvis jeres kontakt ikke er noget, han ønsker at uddybe nærmere.
Uanset hvad du gør, er du nok samtidig nødt til at overveje, hvad der er vigtigst for dig: Ham eller din arbejdsplads. For selvom I måske påbegynder et forhold, kan det også – på den ene eller anden måde – få betydning for din fremtid på arbejdspladsen.
Gå en lang tur og nyd sommeren, glæd dig over livet og det, du har. Bestem dig til, at dit liv og din værdi ikke er afhængig af, at dine følelser her og nu bliver gengældt. Jeg tror og håber, at det kan give dig lidt afstand og overblik i forhold til din nuværende situation.
Mange hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
