Jeg skrev herinde for godt 1½ år siden, da min mand og jeg var ved at miste fodfæstet. Vi stod midt i ombygning, der grundet naboklager og arkitektens målefejl, var voldsomt stressende. Min mand ville pludselig ud af vores ægteskab, der har varet over 30 år. Han var både vred, ked af det og stresset. Han valgte at flytte ud af flere omgange for at få ro og tænke. Efter fælles aftale forsøgte vi at dække over det overfor vores børn, og jeg passede husbyggeriet og byggesagen. Han havde en ivrig bejler på jobbet, som ringede dagligt 24/7, men jeg var sikker på, at han aldrig ville være utro.
Nu viser det sig så, at han har haft en affære, der startede d. 2/5 2020 med omtalte medarbejder. Når han flyttede ud, var det for at være sammen med hende i huse, som hun lejede på airbnb, og som lå tæt på os (gerne 1-2 km fra os). Hun er fra Canada og blev pga covid-situationen sendt hjem fra december og kunne først komme ind i landet igen i juni. Hun er ikke længere i den danske filial. Alligevel valgte hun straks, i overensstemmelse med min mand, at tage tre ugers ferie i Danmark fra slut juni til slut juli og var her sammen med min mand igen. Igen i hus lejet tæt på os. Min mand brugte heftigt overarbejde som undskyldning hvilket gjorde, at jeg og børnene droppede vores sommerferie og blev hjemme, selvom han sagde, at vi bare kunne rejse uden ham. Jeg havde i hele dette forløb ingen anelse om, at han havde en affære. Selvom jeg har grædt og været bange for at miste mit livs kærlighed, har jeg hele tiden troet på ham mht ærlighed og trofasthed. Jeg syntes faktisk, at vi havde fået det meget, meget bedre efter sidste jul og frem til juni, hvor han pludselig var afvisende og stresset igen. I start juli så jeg, at han havde købt smykker fra fælleskontoen (til hende viste det sig), da de fejrede hendes fødselsdag sammen i lejeboligen. Jeg fandt en dobbeltbillet til en hyggetur til Hven i hans bukselomme samt så, at han havde spist på dyre restauranter, hvor han skulle have arbejdet. Så forstod jeg det. Jeg konfronterede ham, og han indrømmede, men sagde, at hun var rejst hjem nu, og at det var slut.
Jeg blev vildt chokeret, rasende og ulykkelig, men da han igen brugte byggestress som undskyldning og samtidig sagde, at grunden til utroskaben var den krise, vi havde haft pga. alle problemerne med byggeriet, tilgav jeg ham, og nu har vi det super godt…
Men så alligevel ikke. Det har nemlig vist sig, at hun ikke var taget retur til Canada endnu i start juli, som han påstod, da jeg endelig fattede, at han havde en affære, men at hun igen var i Danmark. Hun var der faktisk 2 uger mere, hvor han sov hjemme, og så lod som om han tog på job, mens han i virkeligheden tog de få km ned til hende og deres lejede hus. Her var han så til om aftenen, hvor han ofte kom hjem kl 23+/- en time pga overarbejde. To gange valgte han en all-nighter for at “rydde arbejdsbyrden og komme i bund”.
Jeg må blot konstatere, at jeg åbenbart er utrolig idiotisk naiv og tåbelig ubegavet, siden jeg hoppede på den, men jeg troede virkelig på ham. Han havde, da han blev taget i sit smykkekøb og Hven-tur, sagt, at hun var her en uge og allerede var taget hjem til Canada. At det var hendes ide at komme og han derfor gav hende en afskedsgave og middag plus udflugt, fordi han afsluttede forholdet. Det troede jeg så på, idiot som jeg er. Og først nu finder jeg ud af, at hun var her endnu to uger, at det var hendes fødselsdagsgave ,og at han fejrede dagen med hende og ikke var på arbejde, men altid hos hende. Også først nu har jeg fundet ud af, at de tidligere gange hvor han flyttede ud for at arbejde og få ro og reflektere, flyttede han blot et par km væk og ned til hende i deres lejede strandhus,
Vi skulle på efterårsferie, da børnene aldrig fik sommerferie, og den har vi holdt. Han blev konfronteret med alt dette og jeg fandt en advokat og ville skilles, men han lovede at droppe kontakten til hende og sagde, at det var slut for ham, men han bare havde trukket det ud til en lang afsked, da hun havde sagt, at hun ville bo med ham i Danmark og have mere end en affære. Nu var næste træk hans, og dette ønskede han ikke, så det ville dø ud af sig selv. Jeg er så uendelig vred og rasende og fuld sf vantro og mistillid.
Det værste er, at vi fra juli – efter hun tog afsted og deres forhold blev (delvist) afsløret og frem til primo oktober, hvor resten så blev afsløret, har haft det fantastisk. Næsten som at være i et nyt forhold. Jeg tilgav ham utroskaben, da jeg ikke kendte til hele omfanget af bedraget, men nu kan jeg simpelthen ikke finde fodfæste mere. Jeg elsker stadig min mand, men jeg har mistet AL respekt og tillid til ham som menneske og ægtefælle.
Ungerne går på gymnasiet i byen, og familien og venner bor alle lige i nærheden og kunne have set dem sammen og dermed såret vores børn helt forfærdeligt, hvilket gør mig endnu mere rasende. Jeg har så meget raseri og mistillid i mig, og jeg kan ikke stoppe med at bebrejde ham, selvom han lover, at det er slut helt definitivt. Han har ladet mig tjekke hans telefon flere gange, og jeg kan ikke se opkald, sms eller mail siden primo oktober, og jeg ved, han elsker mig.
Men han elsker åbenbart sig selv højst, må jeg konkludere, og jeg har meget svært ved at finde tillid og stoppe kontrol og raseri, hvilket giver mig dårlig samvittighed. Men koden til hans telefon er stadig, kan jeg se, datoen for starten af deres affære, så hvordan kan jeg tro ham? Han ved ikke, at jeg kender den, men hvorfor bibeholde den kode, hvis man virkelig mentalt har sagt farvel til ønsket om en fremtid eller et forhold med/til hende? Jeg synes, at han har været et selvoptaget, klynkende, utro røvhul, og jeg ved ikke, om jeg kan tilgive ham. Og kan jeg tro på ham igen selv om jeg elsker han uendeligt højt? Men jeg hader mig selv for min vrede, kontrol, skepsis og mistillid, og omvendt hader jeg også, at jeg var så blind og netop tillidsfuld.
Pyha en lang mail. Jeg håber ikke, at den keder dig for meget, og at du har tid til at give mig et råd. Jeg vil gerne høre jeres syn på alt dette. Jeg er top splittet.
Kære spørger
Tak for din ærlige deling og din beskrivelse af det svære og smertefulde sted, du står! Og nej, det kedede os ikke, og vi vil gerne dele med dig, hvad vi tænker, og forsøge at skubbe til dine refleksioner i håbet om, at det kan bringe dig retning i din splittelse.
Det giver god mening, at du er splittet. Du beskriver ligesom to sider af dig. Den ene siger – jeg elsker stadig min mand, jeg elsker ham uendelig højt. Og den anden siger – Jeg har mistet AL respekt og tillid til ham som menneske og ægtefælle, jeg er rasende, bebrejder ham, og jeg ved ikke, om jeg kan tilgive ham og tro på ham igen.
Det er et kæmpe følelsesmæssigt spænd at stå i, og vi læser og mærker, at dine indre spørgsmål og domme, både over din mand og over dig selv, står i kø, og det er ofte netop her, man står efter utroskab – splittet, uden fodfæste og med tæppet revet fuldstændig væk under en.
Der findes mange holdninger og meninger om utroskab, lige fra dem som vil sige: Skynd dig at blive skilt – den slags adfærd er utilgiveligt, til dem som vil sige, at kærligheden kan overvinde alt – også utroskab, så tilgiv, glem og kom videre. Begge ”yderpunkter” er nok lidt letkøbte og tager ikke højde for de uendelig mange nuancer, som er i ethvert parforhold, hvor to lever sammen. Så synet kommer an på ret mange ting, og spørgsmålet er, om andres syn på det hele overhovedet er hjælpsomt for dig. Det væsentlige er, at du kommer frem til, hvad DU synes, og hvilken vej DU vil vælge at gå. I vores øjne handler kærlighed mere om en viljesbestemt handling end om følelser, og det kan være svært at sætte viljen ind, når følelserne af gode grunde larmer højt lige nu og siger to forskellige ting, som går i hver deres retning.
Når det så er sagt, at der er forskellige syn på utroskab, vil vi gerne være tydelige om, at vores holdning og erfaringer fra mange parsamtaler er, at der ikke er plads til tre i et parforhold, hvor to har committet sig til at elske og være tro imod hinanden.
Vi vil også gerne være tydelige om, at utroskab er ødelæggende for parforholdet – ofte så altødelæggende, at det kræver en ny begyndelse. Altså at man på en måde må sige farvel til det parforhold, man havde sammen før utroskaben (det parforhold er forlist) og søge en ny begyndelse sammen.
Her vælger vi at dele lidt af vores erfaringer fra arbejdet, der ligger foran, hvis vejen, du vælger, hedder en ny begyndelse sammen. Så kan du måske bedre se, hvad der er på den vej og bedre kan tage stilling til, om du vil gå den vej eller om du vil forlade din mand.
Når vi arbejder med parforhold, som er ramt af utroskab, arbejder vi ofte i flere step.
Hvis en ny begyndelse skal være mulig, er første step, at utroskaben er ophørt. At forholdet til den tredje part er afsluttet. Man kan ikke arbejde med et parforhold, hvor der stadig er en tredje part i spil!
Næste step, hvis en ny begyndelse skal være mulig, er ofte, at begge er villige til at lytte til hinandens sårbare indersider og rumme den andens smerte, skam, vrede, sårethed, frustration, eller hvad utroskaben nu har ført med sig for jer hver især. Der er altså noget, som kalder på at blive talt igennem, lyttet til og været med. Dels hvordan kunne det havne her for os, og også hvordan kan vi fremadrettet være sammen med og tage hånd om mistilliden, som på en måde er kommet imellem os. For eksempel konkret – hvad gør jeg, når min mand skal arbejde over, og jeg ikke længere kan holde fast i tilliden til, at han ikke vil være mig utro igen, så jeg samtidig sikrer, at min mand kan opleve sig i frihed. Eller for din mand – hvad gør jeg, når jeg bliver stresset, frustreret eller har brug for luft fra forpligtelser, eller brug for at få bund i arbejdsopgaver, så jeg samtidig sikrer, at min kone kan være tryg og vide sig på førstepladsen.
Denne proces er ofte fuld af smerte og store følelser og kan være vanskelig at tage hul på uden hjælp fra en terapeut eller en anden professionel samtalepartner, som kan guide jer i samtalen og sikre, at samtalen ikke kommer til at handle om, hvem der er rigtig, og hvem der er forkert. En guide, som kan sikre, at alle følelser er velkomne, og at I er hinandens hjælpere og på samme hold i forhold til at tage terræn tilbage fra mistilliden.
Tredje step kunne være at få defineret i fællesskab: Hvordan skal vores ”nye” parforhold se ud? Hvad ønsker jeg i vores ”nye” forhold? Er der noget, jeg har værdsat fra vores ”gamle” forhold, som jeg ønsker, skal med ind i det nye, og er der ting, som jeg ønsker anderledes eller ønsker at sige farvel til? Er der ting, jeg kan gå på kompromis med, og er der ting, som jeg ikke kan gå på kompromis med? Hvilke værdier skal parforholdet bygge på, hvis du skal sige det, og hvis din mand skal sige det? Er der ord, I skal have kigget på for at se, hvad de betyder for jer hver især. Vi lægger for eksempel mærke til, at du skriver, at du elsker din mand. Hvad betyder det at elske mon for dig, og har du og din mand samme opfattelse af, hvad det vil sige at elske? Kan han mærke og se i handling, at du elsker ham, og kan du mærke og se i handling, at han elsker dig, og er der noget I har brug for bliver tydeligere om? Mon I taler samme kærlighedssprog? Hvad er et godt parforhold – for ham og for dig?
Og der kunne være mange flere emner eller spørgsmål, som netop jeres unikke parforhold trænger til at få belyst, alt efter hvad netop jeres parforholdshistorie gemmer på af fortællinger.
Vi kan også anbefale dig/jer at læse disse to artikler til henholdsvis den svigtede part og den utro part.
Det er et stort reparationsarbejde, som ligger forude, når parforholdet har været ramt af utroskab, og der kan være meget sprængstof i processen, og derfor kalder det også på professionel hjælp, som vi ser det. Det vil være vores helt klare anbefaling til dig, så du sikrer, at din smerte og vrede bliver rummet og taget hånd om. Vi håber SÅ meget at vores perspektiver kan være hjælpsomme for dig og om muligt bringe dig et skridt nærmere en vej, du kan se både dig og jer i!
Alt det bedste herfra!!!
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
