Hej Parvis
Denne besked bliver nok lang, men det hele skal med.
Jeg mødte for 2 år siden en fantastisk kvinde gennem mit arbejde. Hun er 35 år og jeg er 42 år. Hun var gift med en mand, som hun havde været sammen med i 15 år og hun har 3 børn på 5, 10 og 13 år. Hendes mand havde desværre et alkoholmisbrug, og hun tog sig af det meste derhjemme.
Vi endte med at forelske os i hinanden efter en firmafest. Hun gik fra manden og flyttede væk med børnene. Men det første år var meget hårdt for os. Vi skulle kæmpe med jaloux ægtemand, der ikke kunne magte sine børn. Vi boede også 70 km fra hinanden, så jeg kørte ikke altid hjem til hende, så meget som hun gerne ville. Det var en stor omvæltning for mig med 3 børn (har ikke selv). Jeg havde brug for at være mig selv nogle gange.
Hun var ikke glad for det, men respekterede det. Indenfor det første år stoppede jeg forholdet et par gange på grund af al kaoset, men vi fandt hurtigt sammen igen, da det ikke føltes rigtigt. Hun kæmpede altid for vores forhold og ville mig så meget. Hun ville flytte sammen, giftes og give os et fælles barn. Jeg var nok ikke lige så god til at vise det som hende, da jeg er typen, som ser forhindringer frem for muligheder. Så jeg var noget langsom i optrækket. Men hun forlod mig aldrig på noget tidspunkt.
Så sker der det, at jeg får et nyt arbejde midt december med start til februar. Det er 50 km fra, hvor jeg bor og 120 km fra hende. Jeg går stille og roligt i panik og lukker mig lidt inde i mig selv. Jeg bruger mere tid alene og giver hende ikke noget af mig selv. Jeg kan ikke se, vi kan fortsætte med den afstand. Efter jul snakker vi i telefon, og jeg ender med at gøre det forbi. Hun er ked af det, men fattet. Dagene efter fortryder hun, og hun vil have vi skal kæmpe for det. Jeg holder fast, men hun kæmper indædt og er dybt ulykkelig. Hun kæmper lige til aftenen før nytårsaften – uden held.
Vi holder så nytår hver for sig, og jeg har en forfærdelig nytårsaften. Min afklarethed forsvinder, og jeg kan mærke, at jeg ikke vil miste hende. Hun er kvinden i mit liv. Jeg venter med at tage kontakt til dagen efter pga min stædighed. Men da kan jeg ikke lige vinde hende tilbage, da jeg prøver. Hun har følt sig svigtet af mig til nytår, og hun ved ikke, om hun kan gå ind i forholdet igen. Jeg kæmper i en uge og skriver til sidst en besked med stor kærlighedserklæring og blomster. Der er stille i to dage. Så får jeg dødsstødet! Hun skriver en besked om, at hun ikke tør give os en chance mere, og at hun har kæmpet så meget for os. Og at hun nu var begyndt at se en anden, som hun mødte til nytår.
Jeg blev fuldstændig ødelagt! Gjorde alle de ting, jeg ikke burde. Skriver og ringer for at få hende omvendt, men hun er fuldstændig afklaret. Har nu lukket ned for kontakt, da jeg ved det kun gør det værre for hende, at jeg prøver. Hun er så kærligt et menneske og jeg ved det gør hende ked af det, at jeg er ulykkelig.
Det er nu flere uger siden, at hun ville have, at vi skulle kæmpe for forholdet. Nytårsaften vendte hun fuldstændig, da en anden mand dukkede op. Og nu sidder jeg og er et stort ulykkeligt fjols, som har mistet hende. Hende, der var mit livs kærlighed og hendes børn, som jeg også var blevet knyttet til.
Hvad skal jeg gøre nu? Savnet er ulideligt. Jeg kan ikke sove, spise eller eksistere nu. Kan man bare skifte sådan fra dag til dag? Jeg ved, at hun elskede mig helt til det sidste. Er det mon pga. ham den nye, eller er det oprigtig, fordi hun følte sig svigtet så meget til nytår og så lukkede ned?
Jeg kan bare ikke forstå, at man kan hoppe direkte ind i noget nyt. Hun ville jo mig så meget lige indtil nytår.
Jeg kan ikke lade være med at håbe på, at hun selv vender tilbage.
Hilsen K
Kære K
Tak for din mail, hvor du beskriver din svære situation i det forhold, du har været i de sidste år . De tanker og bekymringer, du står med lige nu, kan være svære at få styr på alene – så det er rigtig fint, at du søger hjælp til dette. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål og hjælpe dig videre i dine overvejelser.
I din beskrivelse af jeres forhold, får jeg indtryk af et par, der har været glade for hinanden, både i de op- og nedture I har været igennem. Du beskriver meget fint de mange benspænd, der har udfordret jeres forhold. Tidligere ægtefælle, afstand, børn, bekymringer, og til sidst fortæller du om dit arbejdsskifte, der gør jeres afstand endnu længere.
Jeg får i din mail indtryk af et forhold, hvor I oprigtigt har forsøgt at få et fælles liv til at fungere. Samtidig har I haft to forskellige udgangspunkter for at finde hinanden. Du beskriver behovet for at have tid alene til at tænke samt hendes behov for nærhed til hverdagen med børnene. Netop dette er en svær cocktail, ikke umulig, men svær. For at et sådant forhold skal kunne fungere, er kommunikationen meget vigtig. Måske er det også her, I tidligere har været udfordret? I et parforhold er det vigtigt at kunne fortælle sin partner præcis, hvilke behov man har for at have en god hverdag sammen. Hvis man er i tvivl om sine egne behov, så fortæl det, og så kan man sammen gå på opdagelse i, hvad man kan trives i. Sådan en samtale er ikke en kravliste til sin partner om, hvordan tingene skal være, men derimod en ærlighed om, hvad man hver især ønsker for forholdet.
Som jeres situation ser ud lige nu, er det ikke mit indtryk, at det er en samtale, I kan tage lige nu. Måske du i stedet skulle bruge tid på at finde ud af, hvad du kunne ønske dig i jeres forhold, hvis hun vender tilbage. Hvad du kunne ønske dig at give, og hvad I måske har brug for hjælp til, hvis I skal have en fremtid sammen.
Det er muligt, du aldrig får muligheden for at fortælle hende disse ting, men det vil stadig kunne hjælpe dig, så du bliver klar over, hvordan du fungerer bedst i et forhold, også fremadrettet.
Du beskriver blandt andet i din mail, at “jeg er typen som ser forhindringer frem for muligheder”. Når du nu ved dette om dig selv, hvilke ønsker kunne du så have til en partner, for at dette ikke kommer til at fylde for meget i jeres forhold? Hvad har du brug for hjælp til? Hvilke evner vil det kræve af din partner?
De reaktionsmønstre du beskriver, hvor du trækker dig, eller stopper jeres forhold, når du bliver i tvivl, er grundlæggende sunde reaktioner. Reaktioner, der forsøger på at passe på dig selv – for ikke at ende i kaos og usikkerhed. Desværre er kærligheden netop til tider både kaotisk og usikker. Eneste middel til at kunne være i dette kaos er ærlighed – også når den gør ondt. Ærlighed om, hvad du tænker, hvad du har brug for, og hvad der kan gøre dig usikker og i tvivl.
Med ærligheden følger ofte en tryghed i at kende hinanden. Styrken ved ikke at skulle gætte sig til, hvad den anden er fyldt af.
Du slutter din mail af med at spørge, hvad du skal gøre!
Det er et svært spørgsmål at svare på i mit begrænsede kendskab til jer. Mit forslag til dig vil være, at du giver dig tid til at skrive et brev til hende, hvor du beskriver, hvordan du har det. Beskriv, hvilke ønsker du har for jeres fremtid. Skriv gerne om, hvilke udfordringer ved dig selv, som du ser som en udfordring i jeres forhold. Hvad du tænker, I kan arbejde videre på, hvis I finder sammen igen.
Jeg håber for dig og din ex-kæreste, at I sammen kan få snakket om noget af det her. Uanset om det er for at afrunde jeres forhold ,eller om det kan blive starten på næste epoke i jeres forhold. Det kan være en svær samtale at tage hul på. Det vil nok også kræve en del mod af dig at give din ex-kæreste den nødvendige tid og plads til at finde ud af, hvad hun vil, og hvad hun har brug for.
Hvis du har brug for mere rådgivning, er du meget velkommen til at tage kontakt til vores anonyme telefonrådgivning, der har åbent hver mandag mellem 19-22.
Håber, du har fået nogle ideer, du kan arbejde videre med – og god arbejdslyst!
De bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
