Turbulent åbent forhold – hvad gør vi nu?

Kære brevkasse.

Der er en del puntker jeg skal have med ind over og det er lidt af et turbulent forhold. Så håber lidt på at I bærer over med det.

Gnisten og “utroskab”

Vi er et par i 30erne, som er gået fra hinanden i januar. Jeg er en person, som elsker at være social, hvor han er mere introvert og bedre kan lide “boblen”.

Vi har været sammen siden 2020. Så vi var et “corona par” og har nok først set hinandens sande ansigter nu, i forhold til det sociale og værdier. Vi har altid været enige om et “åbent forhold”, men hvor vi skulle udforske ting sammen. På et tidspunkt manglede vi penge, og tænkte det kunne være sjovt at prøve sugar dating. Så det gjorde vi. Det endte med vi begge fik det skidt, men jeg valgte at fortsætte, fordi det var dejligt med flere penge til os. Der ikke var så mange alternativer dengang. Men det har ødelagt vores forhold. Normalt er vi meget eksperimenterende og seksuelle mennesker, især indenfor BDSM. Men det fungerer ikke mere. Han føler sig ikke længere som en mand, eller en “Alpha” som han pænt kalder det. Og så siger han, at han har mistet gnisten og vil bare gerne finde en løsning på det. Den eneste løsning han dog kan komme på, er en trekant med en anden kvinde. Jeg er selv biseksuel og det ville ikke være den første gang, men jeg er simpelthen blevet så usikker på mig selv. Dog tror jeg det kunne være en oplevelse og på den anden side tror jeg, at forsøget vil gå i stykker. Men jeg vil ham så gerne.

Lang grim episode

En anden ting er at efter denne episode, har der været en masse ting galt. Jeg endte med at blive gravid med min nuværende ex og endte med at tabe det og der var en del mistillid i forhold til at tjekke telefoner m.m. Det var en rigtig hård periode for os begge og der var så mange problemer hele tiden. Jeg valgte at afreagere ved at gå mere i byen og drikke mig fuld. Og derved priotere mine venner højere i de weekender vi var børnefrie end vores forhold.

Tilsidesat

Jeg elsker vores lille familie. Men jeg har det også lidt svært med, at han har taget sin eks kærestes dreng til sig som sin egen, da han ikke har nogen far. Jeg vil rigtig gerne vide, hvordan jeg kan ændre det også. Fordi det er jo ikke hans skyld. Der er ingen problemer med hans eks. Vi fungerer godt sammen. Dog kan jeg nogle gange godt føle mig tilsidesat for hans eks.

Kommunikation

Vores kommunikation har virkelig også været dårlig. Det har været “du, det, dig” i stedet for “jeg føler det og det og det”. Jeg er god til at lukke ned. Han er god til at åbne for det hele og ikke helt lytte til, hvad jeg siger, når jeg endelig siger noget og omvendt.

Depression

Det skal lige siges, at jeg har en svær depression. Han har rent faktisk stået med det hele og samtidig været der for mig. Jeg er så begyndt på anti depressiv medicin og er stoppet med at gå i byen, fordi han vil se noget forandring. Jeg prøver at forbedre mig. Vi har også valgt at flytte fra hinanden og jeg flytter ud d. 1/4. Der er jeg bange for at det hele kommer til at glide lidt ud. Vi er bare venner nu, men har snakket om at blive bollevenner og hen af vejen begynde at finde sammen igen. Han passer på sig selv og det er helt ok. Vi har også forskellige kærlighedssprog. Han skal have anerkendelse og jeg er den fysiske. Hvordan arbejder man ud fra det?

Jeg kan mærke på mig selv at han er fyren jeg vil leve med resten af mine dage og det samme omvendt. Men vi er begge to så utrolig lost i alt hvad der er sket og ved ikke, hvordan vi kommer videre. Så hvordan får vi gnisten tilbage? Og hvordan kan vi få en bedre kommunikation? Og hvordan lærer jeg at acceptere situationen med hans eks? Eller skal vi bare opgive det hele og komme videre I vores liv? Vi har ikke råd til parterapi, så håber virkelig at I kan hjælpe lidt. Og forstå min rodede opsætning.

Mvh de fortvivlede