Spørgsmål
Hejsa
Jeg har den skønneste kvinde, som virkelig har gjort alt for mig. Vi har været gift i over 20 år nu og har to store drenge.
Jeg har haft den følelse i flere år nu, at vi er blevet mere venner end mand og kone.
Jeg kan mærke, at jeg ikke tænder på min kone mere. Den fejl ligger hos mig, for jeg gør ikke noget selv, og hun tager aldrig initiativ til sex. Så vi er ikke intime mere og har ikke været det i lang tid. Det er blevet til tantekys og ikke lidenskabelige kys.
Hun fortjener den største respekt for alt det, hun har gjort for mig. Jeg er tidligere ludoman, og hun har taget et lån for at dække det. Jeg er i fleksjob og har haft mange skader, som hun har hjulpet mig igennem, og jeg ved, at det også har været hårdt for hende.
Jeg kan mærke, at jeg føler, jeg skylder hende alt, og det er nok det, der gør, at jeg bliver i ægteskabet. Det og trygheden ved at være i det. Jeg er skræmt over, at jeg vil skilles og leve et nyt liv.
Jeg kan mærke, at den bedste løsning for hende og mig vil være skilsmisse, da hun fortjener en, som viser hende den kærlighed, hun fortjener. Det gør ondt at skrive, at jeg har det sådan.
Hvordan skal jeg sige det? Jeg ved virkelig ikke, hvordan mit nye liv skal starte, da jeg ikke har et sted, jeg kan flytte hen eller overnatte, og jeg har gæld og ingen opsparing.
Svar
Tak for din mail. Det er ikke en let situation at stå i, og der er flere problemstillinger.
Jeg tror, at hvis du bare kaster dig ud i en skilsmisse, så rammer en ny hverdag dig med et brag. Jeg ville nok lige overveje, om der kunne være andre problemstillinger, du skulle se på først.
Jeg kan ikke umiddelbart af din henvendelse se, om der er andre udfordringer mellem dig og din kone, men ud fra dit brev virker det, som om du er meget fokuseret på den seksuelle del af dit/jeres liv eller mangel på samme.
Hvorfor er du holdt op med at tage initiativ?
Du siger, at hun aldrig tager initiativ til sex, og af det læser jeg, at det tidligere har været noget, du tog initiativ til. Den problemstilling synes jeg, man skulle starte med at se lidt dybere ind i. Hvorfor er du holdt op med det?
En stor amerikansk undersøgelse netop om dette viste noget meget interessant. Man fandt, at vi kan inddeles i tre grupperinger, når vi taler om at være initiativtagende til sex:
- Den initiativtagende type (The Initiative Type)
- Den modtagende type (The Receptive Type)
- Den undvigende type (The Avoiding Type)
Der er ikke ret mange af den sidste type. De fleste mænd er den initiativtagende type, mens de fleste kvinder er den modtagende type.
Hvis det er tilfældet for dig og din hustru, så er det vigtigt at finde ud af, hvad den dybere årsag er til, at du ikke længere finder glæde i at være sådan – altså at være initiativtagende.
Hvis din kone er den modtagende type, så vil hun ifølge den amerikanske undersøgelse have endog meget svært ved at skulle lave om på sig selv, men, som undersøgelsen siger, opleve en glæde ved at blive begæret. Vi taler om noget helt grundlæggende for hende.
Og for dig vil jeg sige: Er du egentlig den initiativtagende type og ikke vil det mere, så skal man søge at forstå, hvorfor du ikke vil det. Så hvorfor mon du ikke vil tage det initiativ mere?
Venskab og kærlighed
Du siger, at I er venner. Det er faktisk en meget vigtig ting i vores parforhold. Forestil dig, du finder en ny kvinde, hvor I har sex, men hvor der ikke er noget venskab. Det vil næppe holde i længden, for det kan sex simpelthen ikke bære.
Der er fire ord for kærlighed på græsk:
- Agape – den selvhengivende kærlighed, der ikke forventer noget tilbage. Det virker, som om det får du.
- Filia – venskabet. Det fungerer også.
- Storge – den familiedynamiske kærlighed til fx børn. Den er der også.
- Eros – som er langt mere end sex. Gad vide, om den er lidende? Hvis den er det, kan man arbejde med det.
Dertil kan man tillægge begrebet thelema – viljen – og det er måske det vigtigste. Den ser ud til at have det svært fra din side.
Så det vil være meget vigtigt at se på, inden du gør noget.
Skyld
Du nævner også et problem om skyld. Det synes jeg også, du skal have kigget nærmere på. Et parforhold må bero på ligeværdig og gensidig kærlighed.
Ligger der her og lurer en anden problemstilling i form af, at du har svært ved at leve med og tage imod hendes kærlighed?
Det synes jeg, du skal arbejde med og opsøge hjælp til, så du forstår, hvad det er, du kæmper med. Kast dig ikke bare ud i en skilsmisse, for jeg kunne være bange for, at de problemer, du oplever nu, meget vel kan flytte med over i et andet forhold.
Venligst
