Vil ikke gå på kompromis

Tak for dit brev, hvori du beskriver de udfordringer du og din kæreste i har i processen om at flytte sammen. I har kendt hinanden i 7 måneder, og du skriver, I er tumlet forbi honeymoon fasen og er igang med at bygge en fremtid op sammen. Der er nogle bump på den vej, og det skal vi se lidt nærmere på. Vi forstår det, at I er tumlet forbi honeymoonfasen, som at i er ovre den første forelskelse, og nu er landet fra ”rusen” og en hverdag skal igang. I bor med 200 km.s afstand, og det helt store emne er, hvor I skal flytte sammen henne.

Vi vil gerne tillade os at begynde et lidt andet sted. I har været et par i 7 måneder. – Det er ikke så frygtelig længe. Har I brugt de 7 måneder i en forelskelses-rus, har i nu brug for pæn lang tid til rigtig at lære hinanden at kende, inden I flytter sammen. Som jeres situation er lige nu, bor I i hver sin by, hvor I er “bundet” af familie, arbejde og fritidsinteresser. Ingen af jer er parate til at flytte – dertil har i det for godt, hvor I er. Dermed ikke sagt at ingen af jer skal flytte. – Det skal I på et eller andet tidspunkt, måske bare ikke nu.

Det at bygge en fremtid sammen kræver mange gode snakke og mange forberedelser og tid. At indgå i en forpligtende relation med et andet menneske betyder, at man er villig til at sætte egne behov til side, for den man elsker. En præst og terapeut har engang sagt: ”Ægteskabet er som et omvendt tovtrækkeri –  man arbejder på, at den anden får sin vilje”. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men intentionen er livsvigtig. Man skal ville den anden så meget, at man hver dag vælger sin kæreste til som det vigtigste i sit liv – og på en sådan måde at kæresten kan mærke det.

I står overfor valg af by hvor I skal bo. Du beskriver din kæreste som helt fastlåst og ikke til at flytte. Du oplever også, at din familie prioriteres lavere end hans, og at beslutninger om hvor I skal fejre jul træffes, uden du har noget at skulle have sagt. I er ikke enige om I skal have børn eller ej. Du giver udtryk for en bekymring vedrørende hans alkoholforbrug, og du oplever ikke, han lytter til dig. Han glider af på vigtige emner og deltager nødigt i ”voksen” samtaler.

Alt i alt læser vi dit brev med bekymring. Det drejer sig ikke udelukkende om fremtidig bolig, men om mange store og små valg i livet, som I ser forskelligt på eller ikke får snakket ordentligt om. Vi kan godt forstå, du er i vildrede og ikke ved, hvad du skal gøre. Du skriver, at du elsker ham, men oplever, at han kun har sit eget for øje. Vi kan ikke læse i dit brev, hvad det er ved ham, der får dig til at elske ham. Kærlighed er ikke – som forelskelsen – en følelse, men en relation, hvor den anden er så vigtig, at man oplever mange følelser i samværet. Som nu din følelse af bekymring og uro.

Vi læser i dit brev, at din kæreste måske mangler grundlæggende respekt for dig, og det du står for. Der er grund til at stoppe op og tænke efter, om dette er manden, du skal dele resten af livet med. Din kæreste er, som han er. Vi tror ikke, du skal forvente, at han grundlæggende ændrer sig. Medmindre han selv ønsker det og dermed vil arbejde med sig selv. Men det vil kræve, at han selv når til en erkendelse af, at han sætter sine behov først og ikke viser dig den respekt, som du fortjener. Hvis han ikke kommer til den erkendelse, kan du kun forvente, at han også i fremtiden vil sætte sig selv og hans egne behov før dig og dine behov.

Vi tror derfor, det er på tide, du sætter foden ned og beder din kæreste om en seriøs fremtidssnak, hvor i giver hinanden tid og rum til at sige hvad I hver især tænker . Vil I begge to hinanden også i fremtiden? Fortæl hinanden hvad I hver især forventer af et parforhold, hvor I bor sammen. Eller også skal I give forholdet tid og give jer selv lov til bare at være kærester uden at have for meget fokus på fremtiden. I har kun været kærester i 7 måneder, så måske er det endnu for tidligt at I  forholder jer til en fælles fremtid – også på tanke- og samtaleplanet.

Vi tror I kunne have glæde af et forløb hos en rådgiver/terapeut, der kan guide jeres samtale, så I begge får lytte- og taletid.

Kærlig hilsen