Har været utro,
hvad gør jeg nu?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej.

Jeg står i det dilemma, at jeg har været min nye kæreste utro med mine børns far. Jeg fortryder det så meget, jeg er utrolig glad for min nye kæreste. Vi har kun været sammen i 4 mdr, og jeg begyndte at savne den fortabte drøm om en familie. Min eksmand savner også mig, og jeg endte desværre med at ses med ham og vi gik i seng sammen. Det jeg fik ud af at gå i seng med min eks var, at jeg intet følte for ham, og jeg faktisk langt hellere vil være sammen med min kæreste. Problemet er bare at mine børn på 4 og 7 fortæller min kæreste at vi alle sammen har været ude “mig, far og børnene”. Det har selvfølgelig såret min kæreste. Jeg har desværre valgt at lyve videre og sagt, at faren ikke sov hos os. Men mine børn er ærlige. Jeg har bare så dårlig samvittighed, og samtidigt er jeg bange for at børnenes far vælger at kontakte min kæreste, og sige det. Hvordan skal jeg redde mig ud af det her? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal være ærlig, når jeg har løjet, og endda fortsat løgnen. Det æder min samvittighed op, men mit ego får mig til at lyve. Min kæreste har sagt, at bare jeg så meget som har kysset min eks, så skrider han.

Svar

Kære utro

Tak for dit spørgsmål.
Som du sikkert godt ved, er utroskab roden til meget ondt i et parforhold: Et parforhold bygger på tillid, og er den brudt, tager det rigtig lang tid at bygge den op igen. Du spørger, hvordan du skal redde dig ud af den situation, du har bragt dig i, og her er der i min optik kun én vej, og det er ærlighed og åbenhed.
Jeg ved godt, at det er en rigtig svær vej at gå, også på baggrund af den udmelding, din kæreste er kommet med, men alternativet har du jo også selv nævnt, nemlig at din samvittighed æder dig op. Så valget er at risikere, at han vælger at smutte, eller blive ædt op i din samvittighed.

Hvordan han i praksis reagerer er svært at sige, men der er størst sandsynlighed for at han vælger at blive, hvis du spiller åbent og ærligt ud. Jeg er næsten sikker på, at han vælger at skride, hvis han ad andre veje finder ud af din utroskab.
Så mit korte svar til dig er: Vær åben og ærlig, og kan han ikke klare det, må du acceptere det og finde din egen vej.

Lykke til.

Venlig hilsen

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Mads Madsen, Terapeut og PREP-instruktør

Se også:

Hans sexlyst er lav

Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...