For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en meget kort optakt, og det kom derfor som et kæmpe chok.
Hun forlod mig ikke, fordi hun ikke elsker mig mere, men fordi vores diskussioner blev flere og flere, og fordi jeg sjældent bøjer af, og fordi jeg tit kom til at have meninger i stedet for at lytte. Altså hun endte med at føle sig kvalt. Uden rigtigt at sige det højt og tydeligt nok.
Hun har nu pakket alt ned og flyttet sine ting.
Vi skriver kun sammen – og kun om praktiske ting.
Men så skriver jeg, at jeg er her stadig, hvis hun har brug for mig, og at jeg elsker hende. Til det svarede hun, at hun også er der og også elsker mig.
Mit spørgsmål er så:
Skal jeg håbe eller give slip og indse, at vi aldrig finder sammen igen?
Jeg ved, vi nærer meget dybe følelser for hinanden. Og jeg er sikker på, at det ville kunne lade sig gøre med tro og håb.
Hvad gør jeg?
Kære dig.
Tak for dit spørgsmål. Jeg tror, der er en del par, som kan genkende sig selv i din beskrivelse – i større eller mindre grad.
Jeres situation kan synes håbløs lige nu. Jeg kan ikke sige, om I kan finde sammen igen, men der er håb forude, når I elsker hinanden og hvis I vil arbejde på at forandre det, som har skabt udfordringerne. Ud fra det, du skriver, lyder det til, at du gerne vil arbejde for at forandre noget. Ved din kæreste det? Måske vil det være godt, at I to mødes et neutralt sted og får taget en samtale om, hvad fremtiden skal indeholde. Her må du være tydelig med, hvad du ønsker at arbejde på at ændre, hvis I to finder sammen igen. Du kan evt. vise hende dit spørgsmål og mit svar, og så kan I tage udgangspunkt i det.
Når man misforstår hinanden, som jeg fornemmer, I gør, skyldes det tit og ofte, at man glemmer at lytte til den anden. Det kan både være, fordi man ikke formår at lytte, eller fordi man mangler redskaber. I stedet for at lytte har du måske været i fuld gang med at forberede dit næste indlæg for at få hende til at forstå, at det er dig, der har ret. Måske lidt firkantet udtrykt.
Jeg tænker, at I har brug for hjælp til at lære at være i forholdet på en ny og mere konstruktiv måde. Det kunne være at deltage i et PREP-kursus, der netop har fokus på kommunikation. I kan også afprøve denne tale/lytte teknik, så I får en måde at tale sammen på, hvor der er plads til, at I hver især bliver lyttet til og får taletid.
Hvis I vælger at forsøge at finde sammen igen, vil jeg anbefale, at I opsøger en parterapeut, så I kan få vejledning og hjælp præcis der, hvor I har brug for det. Det kræver naturligvis, at I begge er indstillet på de og vil gøre en indsats. Hvis I vil arbejde på at finde sammen igen, kan I starte en process med at skabe et “nyt” parforhold, hvor I har mulighed for at opdage nye og spændende sider hos hinanden, og også hos jer selv.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke i fremtiden.
Venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
