En god far

I min egen opvækst har ordet ”far” aldrig haft en positiv betydning. Min egen far døde, mens jeg var helt lille. Mine senere papfædre havde jeg ingen positive forhold til. Jeg var snarere bange for dem. Derfor har jeg haft svært ved at kalde Gud for ”far”.

Men i Efeserbrevet kapitel 4, vers 4-5 fandt jeg en stor hjælp. Der står: ”Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn”. Det er ikke sådan, at Gud ligner jordiske fædre. Men jordiske fædre burde ligne Gud. Gud er altid bedre end selv den bedste jordiske far! Han er langt mere kærlig og omsorgsfuld. Det er utroligt nok sådan, at han ALTID vil se på mig med kærlighed, og ønske at gøre det bedste for mig. Uanset, hvordan jeg så opfører mig. Jeg kan vælge Gud fra. Men selv om jeg skulle gøre det, vil Gud står med tårefyldte øjne og længes efter, at jeg vender tilbage.

Bibelen taler meget om, at vi kan møde noget af Guds kærlighed og hjælp gennem andre mennesker. Det er sandt. Vi skal bare passe på, at vi ikke også regner den modsatte vej. Hvis mennesker (fx din far) har svigtet dig, så betyder det ikke, at Gud svigter dig. Hvis mennesker ikke altid er til at stole på, så betyder det ikke, at Gud ikke er til at stole på!

Så prøv at lægge dig til hvile i en bøn til den super-far, du altid kan stole på:

”Kære far. Tak fordi du ved alt om mig. Du kender mine tanker og følelser. Du følger mig. Du føler med mig. Du vil altid tage imod mig med kærlighed. Hjælp mig til at tro det og hvile i det. Tak for din store tålmodighed. Amen.”

Af Sprint Korsholm

Lysindfald_skov_psyktro