Af Heidi Frølund Pedersen, aut. psykolog og seniorforsker ved Aarhus Universitets Hospital
Med 26 små kort kan vi give mennesker et sprog for samtalen om mening i krisen.
Metoden hedder SoMeCam og er udviklet af den tyske psykolog Tatjana Schnell, professor ved Menighedsfakultetet i Oslo, og den danske psykolog Peter la Cour (la Cour & Schnell, 2016). Den baserer sig på et solidt teoretisk og videnskabeligt fundament, som er præsenteret uddybende i Schnells nyeste bog om “The psychology of meaning in life” fra 2020.
I sin enkelthed er formålet med metoden, at man i løbet af en times tid afdækker personlige kilder til mening for klienten. Kilder til mening forstås som noget, der i sig selv er betydningsbærende, og hvor man i nuet oplever mening og sammenhæng ved at engagere sig i netop dette. Et eksempel er “omsorg”, som kan udleves på mange måder, men som først rigtig giver en oplevelse af meningsfuldhed ved at blive udlevet. Dermed adskiller “kilder til mening” sig fra “værdier”, der ofte er kendetegnet ved at være idealistiske forestillinger, man kan pejle efter, men som ikke altid er aktualiseret, som man ønsker det. Metoden sigter ikke mod at afdække, hvad “meningen med livet er”, som nærmere er et teologisk spørgsmål. Metoden afdækker derimod subjektivt betydningsfulde meningskilder, som kan bidrage til et rigt og meningsfuldt liv for den enkelte.
Metoden er en såkaldt “udsagnsinitieret” samtale, hvor klienten præsenteres for 26 forskellige kort, der hvert har et udsagn påtrykt. Udsagnene dækker 26 forskellige kilder til mening, eksempelvis “Det er vigtigt for mig at bede”, som dækker “Tro” – eller “Det er vigtigt for mig at levere enestående præstationer”, som dækker “Præstation”. Ét for ét sorterer klienten kortene, så man til sidst ender med 3-5 kort, der passer godt på én. Resten af kortene sorteres fra i én eller flere runder. Derefter følger en samtale, hvor terapeuten spørger mere indgående til hvert kort og udsagn for at identificere, HVAD det betyder for den enkelte, HVORDAN det har plads i personens liv, og OM personen ønsker at ændre noget, så denne meningskilde bliver mere fremtrædende i personens liv. Terapeuten kan skrive klientens udsagn ned undervejs, og ved afslutningen af samtalen overrækkes et ark til klienten med overskrifterne for de enkelte meningskilder samt klientens egne ord for, hvad disse betyder for vedkommende.
Metoden kan være betydningsfuld i sig selv og stå alene, men den kan også indgå som en del af et længere samtaleforløb, hvis klienten ønsker at arbejde yderligere med temaerne. Fra pilottestning blandt patienter og behandlere i Danmark er nogle af reaktionerne, at metoden på kort tid får skabt rum og ord for eksistentielle temaer, som ellers ikke var blevet italesat og i et format, der virker næsten “legende” på grund af kortene, der trækker opmærksomheden væk fra terapeuten og lader klienten få sit eget spillerum (la Cour & Frølund, 2017).
Man kan læse mere om metoden på hjemmesiden www.somecam.org, hvor der også findes oplysninger om, hvordan kortene kan bestilles. Derudover afholdes der kursus i metoden under Dansk Psykolog Forening til september 2021 ved Peter la Cour og Heidi Frølund.
(Artiklen er et uddrag af en artikel om SoMeCam, der udkommer i Agape-bladet marts 2021 med temaet “Spændingsfeltet mellem tro og psykologi”.)
Litteraturliste:
- la Cour, P., & Schnell, T. (2016). Presentation of the Sources of Meaning Card Method: The SoMeCaM. Journal of Humanistic Psychology. http://doi.org/10.1177/0022167816669620
- Schnell, T. (2020). The psychology of meaning in life. Routledge
- la Cour, P. & Frølund, H. 2017. Kilder til mening-kortmetoden. Dansk Psykolog Forening
