Hvad skal jeg gøre efter brud?

Håber I kan komme med en mulig løsning til mig. Jeg sidder i en situation lige nu, som jeg har svært ved at finde løsningen på. Jeg har haft en kæreste gennem det seneste års tid (on-off, da han flere gange har slået op med mig).

Jeg mødte ham et år efter et brud med en kæreste gennem 10 år. Min tidligere kæreste var meget pligtopfyldende og en man kunne regne med. Har dog tidligere i mit liv haft en del forhold til mænd, der havde psykopatiske tendenser. Nu har min nuværende igen slået op med mig. Vi havde ellers en fin samtale i onsdags, hvor vi begge gav udtryk for, hvad der skræmte os mest. Jeg, at han skulle slå op med mig igen. Han, at jeg ville drikke på ny (har desværre haft et misbrug, som eskalerede under mit seneste forhold, men min nuværende har været meget god til at hjælpe mig i perioder og jeg havde det faktisk rigtig godt, da han slog op).

Han har jo så netop gjort lige præcis det, jeg var mest bange for. Han er selv bipolar og har i flg. sig selv PTSD efter et tidligere overfald. Sidste weekend måtte han desværre hjælpe mig igennem en svær situation med alkohol, men lovede mig, at han ikke vil gå sin vej, hvis jeg bare lod være fremadrettet, hvilket jeg gjorde. Søndag fik han det dog dårligt (mente han var på vej ud i en mani). Jeg hjalp ham på hospitalet (vi brugte hele dagen på at vente og han blev indlagt). Dog ringende han til mig efter en time og bad mig hente ham igen, hvilket jeg gjorde. Jeg spurgte ham udtrykkeligt, om det var mig, der havde gjort ham syg, hvilket han afviste og fortalte, at han tit får det sådan om foråret.

Siden var han ikke helt sig selv, men vi havde alligevel nogle hyggelige dage bagefter. Han var også blevet rådet til ikke at se for mange mennesker og tage lidt ekstra medicin den næste periode, men han drønende rundt med venner og tog ingen ekstra medicin. Dagen før bruddet havde jeg været til begravelse hos noget nær familie og var ikke i godt humør. Dette tog han lidt personligt, men vi skiltes på fin vis. Han har altid været meget kærlig (nærmest for meget nogle gange) og har også i ugen inden bruddet som altid fortalt mig, hvor meget han elsker mig og hvor lykkelig han er sammen med mig. Nogle timer før han skriver til mig, at det er forbi, har han været til en opfølgende samtale på hospitalet. Mine bedste bud på, hvorfor han har gjort det forbi er: at de på mødet har rådet ham til at gå fra mig, da det kan påvirke ham negativt at blive sammen med mig, at han igen er faldet i med stoffer (er sket et par gange mens vi har været sammen, og der er han blevet meget følelseskold), at hans sygdom igen er brudt ud (han har før droppet kontakten til mig, uden jeg har gjort noget mht. alkohol). Derudover har mine irritationsmomenter været, at han konstant løber tør for penge og vil låne nogen af mig + hans konstante behov for opmærksomhed. Har tidligere lagt en datingprofil på nettet og påstod efterfølgende, at det var for sjov, da han var fuld. Han kan også finde på at ringe til mig på alle tider af døgnet, selv om han godt har vist, at jeg enten var sammen med en veninde (hvilket var lidt pinligt, at han ringede så mange gange) og hvis jeg skal tidligt op og på arbejde. Som undskyldning bruger han, at han er bange for, at jeg drikker. Kan godt være, det nogle af gangene har været derfor, men tror også han indimellem tror, at jeg har en date, hvilket jeg aldrig kunne finde på. Føler nogle gange, at han er et lille barn. Han har heller ikke haft den sjoveste opvækst. Mit største problem med at slippe ham (som alle andre synes jeg skal) er, at han er så kærlig, opmærksom og god at snakke med, samt at han har fået mig til at blive mere social, dog med sine venner, da jeg lider af panikangst. Er lidt bange for, hvordan jeg skal turde droppe alkoholen, da jeg primært drikker, når jeg er ked af det. Har samtidig altid haft svært ved at bryde med folk (tror det er pga. mobning i skolen samt at jeg er adopteret).

Er der noget at bygge på efter jeres mening og/eller hvordan takler jeg situationen?