Hvordan kommer
jeg videre? (b)

Hej brevkasse

Under en ferie i sidste måned opdagede jeg min mand havde mødtes med en ung tidligere kollega. I hendes hjem og ude i byen. Min mand er 63 jeg er ti år yngre. Hun stoppede på hans arb.plads i dec måned sidste år . Hun er 27 og studerene ved universitetet. Han siger de var kolleger og han syntes godt om hende. Der har ikke været noget med sex imellem dem, kun venskab.
Det der undrer mig såre er at han har holdt det som en hemmelighed for mig og de har mødtes. Jeg har mærket en voksende irritation fra hans side, andre har også bemærket de når vi var ude. Jeg syntes tonen imellem os var blevet hårdere. Sexlivet var også ophørt mere eller mindre. Forsøgte jeg at tale om det fik jeg at vide at så ville problemet kun vokse. han syntes vi havde og har det og der er ikke noget der skal ændres.
Jeg spekulerer på dette nat og dag og får ikke noget svar. Han sagde på et tidspunkt, ”jeg var lige ved , at fortælle dig det men lod så være….”
Tidl har han spurgt mig om det var ok han gik i byen og tog en øl efter arbejde, jeg svarede ja hvorfor ikke gør det bare.
Jeg er meget skuffet og vred og har følt mig kørt ud på et side spor. Tænkte er der noget i vejen med mig?
Hun var i gang med en universitets opgave hvor han kunne komme med forskelligt input. Blot tog opgaven en drejning således han ikke kunne komme med sine faglige input. Jeg er jaloux. Han irettesætter mig, ser træt ud når jeg fortæller noget, siger du taler meget. Jeg er med på at der via jobbet er masser af møder med det modsatte køn, Og jeg var vidende om der var en kollega han syntes godt om. Jeg har spurgt ham hvad han ville syntes hvis jeg gjorde det samme , det syntes han ikke om. Jeg er ked af hele situationen, jeg var da glad for han havde venner, men hvorfor skulle det være hemmeligt og noget jeg ikke skulle delagtiggøres i. Jeg mener det er da en positiv oplevelse at kunne bruges som sparring i forbindelse med opgaveskrivning og anerkendelse at skulle være venner trods kollage skabet var ophørt. Han siger vi har ikke tradition for at involvere ægtefæller og kærester i arbejdsmæssige relationer.
Han syntes selv, hans samvittighed var ren, men hvordan kan den være det, når jeg ikke var inddraget. Han havde jo ikke sex med hende. Og de middage de spiste, var bare en sandwich. Og de drak bare kaffe i to timer. Det er som om jo mindre, jo mere uskyldigt. Desuden var det hende, der tog initiativ til de skulle ses. Jeg bad ham om at rejse, men kompromiset blev han annullerede deres forbindelse på FB og på TLF.
Jeg kan godt se at det fyger med spørgsmål. Vi har fået det bedre, irritationen er blevet mindre. Hvordan kommer jeg videre, nogen siger jeg skal tænke mere på mig selv og mine behov i stedet for a være i venteposition. Hoppe ud af hans hoved og ikke være kontrollerende. Hvordan finder jeg ud f hvad jeg selv vil? Selvom der ikke var sex er jeg alligevel skuffet over denne adfærd.

Venlig hilsen B