Kære parvis.
Jeg er i vildrede og har det bare så skidt. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Hver dag kører det i mit hoved med tusindvis af negative tanker.
For lidt over et år siden begyndte jeg at ses med min kollega S. Først startede vi med at skrive sammen hver dag, nærmest hver time. Vi vendte vores situation i forhold til vores tidligere brud, da vi begge var kommet ud af et langt forhold. Det startede venskabeligt, men med tiden begyndte vi at ses, være sammen, tage på ture og gøre alt det, som kærester plejer at gøre sammen.
Sådan har det stået på i et år og et par måneder. Jeg udviklede store følelser for ham og blev vildt glad for ham. Han sagde da også, at han holdt rigtig meget af mig. Selvfølgelig havde vi stadigvæk hver vores at tumle med efter tidligere brud. Han har også to små børn, der også krævede tid.
Det hele ændrede sig så pludselig her forleden. Rygtet gik på min arbejdsplads, at han skrev med en gift kvinde. Jeg spurgte ham, om det passede, hvortil han svarede, at det gjorde det, men det var ikke andet end venskabeligt. De har så åbenbart skrevet og udvekslet billeder af deres børn, også de dage jeg ikke har hørt fra ham. Jeg blev fuldstændig slået tilbage og spurgte, hvorfor han ikke havde sagt noget? Han svarede, at det ikke betyder noget, så derfor syntes han ikke, at han skulle fortælle det.
Det kom virkelig bag på mig.
Han sagde, at han fandt hende interessant. Det gør han med de mennesker, han snakker med, sagde han! Men definer interessant?
Det ramte mig virkelig også, fordi jeg skulle høre det af omveje! Vi har aldrig brugt udtrykket “kæreste” på det, vi havde sammen. Så jeg ved da godt, at jeg ikke burde have blandet mig i, hvad han gør.
I lang tid fornemmede jeg, han havde mistet interessen, men alligevel blev vi ved med at ses lidt engang imellem. Men nu, efter det med den gifte kvinde på arbejdet – er det gået helt i stykker.
Jeg var forbi ham den anden dag med ting, han havde givet mig. Jeg kan ikke holde ud at kigge på dem, når jeg ved, at han aldrig vil elske mig på den måde, jeg elsker ham.
Den aften, jeg var forbi ham, sagde han, at han havde det godt og var lettet. Det forstår jeg ikke?
Han sagde også, at han gerne ville have mig som en god veninde i sit liv, da han ikke har ret mange omkring sig. Der blev jeg også forvirret?
Særligt forvirret blev jeg til sidst, da vi skulle sige farvel, fordi han prøvede at kysse mig. Men vi vendte begge hovederne væk i sidste øjeblik, og krammede i stedet for i et stykke tid. Derefter gik jeg.
Jeg er fyldt op af vrede overfor ham! Jeg er uforstående, og i mit hoved er der så meget rod.
Hvorfor endte det sådan?
Hvis han alligevel ikke ville mig og har vidst det i over et halvt år, hvorfor udtrykte han det så ikke klart? Hvorfor skrive med en gift kvinde lige pludselig?
Er det fordi han stadigvæk er i konflikt med sig selv over hans eks gennem 11 år? Hun er mor til hans to små børn og forlod ham for en anden.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Jeg vil stadig skulle se ham, da vi arbejder sammen.
Jeg er knust, fortabt og har virkelig brug for redskaber til at forstå alt det her kaos. Hvad er meningen med det?
Kærlig hilsen K.
Kære K
Mange tak for dit brev. Det er godt, at du opsøger nogle råd midt i en svær tid. Det lyder som en rigtig hård oplevelse, som har vækket nogle naturlige negative tanker, og som du skriver, en masse rod. Jeg har inddelt mit svar i nogle mindre afsnit, som jeg håber giver mening for dig.
Du nævner flere gange, at du har nogle negative tanker, der kører rundt og skaber en masse rod. Ligeledes at du er knust og har oplevelsen af at være fortabt. Jeg har lyst til først at minde dig om, at det er helt naturligt med negative tanker. De er ikke ”farlige” eller kan gøre skade. Vi er desværre ikke selv herre over, hvilke tanker vi får. Men vi bestemmer selv, hvordan vi forholder os til dem. Vi har faktisk evnen til at forholde os passivt/dovent til vores tanker. Og jeg tænker, det kunne være en fordel for dig at øve det lidt, så du kan få skabt noget ro.
Tanker og følelser er flygtige. Hvis vi ikke giver dem så meget opmærksomhed, vil de automatisk forsvinde igen. Når de negative tanker/følelser kommer, så prøv at registrere dem – sig måske: jeg har set dig, men jeg er lige i gang med noget andet og gider ikke snakke med dig lige nu. Og så fortsætter du bare med dét, du er i gang med. Det kræver lidt træning og kan være svært, når man er meget ked af det, men tanker er bare tanker. Det er kun de tanker, vi giver opmærksomhed, som bliver der. Og så husk, tanker er ufarlige, så de må gerne være der, men du behøver ikke beskæftige dig med dem.
Du kan forestille dig, at dine tanker er som sushi på et sushibånd. Du kan forholde dig til dem og gribe fat i dem, du har lyst til (dét stykke du gerne vil have) og resten kan du lade blive og lade køre videre. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med alle tankerne her. Og husk, hav stor tålmodighed og mildhed over for dig selv.
Ud fra hvad jeg kan læse, har der været noget usagt omkring jeres relation. I har lavet ”kæresteting”, men aldrig brugt den term om hinanden. Du skriver også, at du godt ved, at du ikke burde blande dig i, hvad han gør. Dog tænker jeg, at det er naturligt, at du ønsker at vide, hvad han laver. I har haft en tæt relation, hvor I har delt sårbare ting om tidligere forhold og skrevet meget sammen. Så jeg tænker, at du måske faktisk tænker, at du havde ret til at vide, hvad han lavede. Og det netop er derfor, du oplever denne sorg, fordi du troede, at I var fortrolige med hinanden.
Jeg forstår godt, at det har været utroligt hårdt at skulle høre noget ad omveje! Jeres seneste møde giver mig særligt indtrykket af, at der er meget usagt omkring jeres forhold. Og det må være meget forvirrende, at han giver anledning til at kysse, når du er der for at sige farvel. Det er selvfølgelig svært at ændre på det nu, men måske du kan finde lidt ”forklaring” i den måde, I havde en relation på. Jeg har ikke indtrykket af, at I har italesat jeres forventninger over for hinanden. Min erfaring er, at vi ofte ikke selv er klar over vores forventninger, hvis ikke vi bliver tvunget til at sige dem højt. Men når vi oplever svigt, så kan vi typisk se tilbage og konstatere, at der var nogle forventninger, som ikke blev mødt.
Som jeg forstår dine sidste spørgsmål i dit brev, har du brug for nogle svar/redskaber til at kunne finde en mening. Det forstår jeg godt! Min erfaring er, at hvis vi finder en mening, er det altid lettere at komme igennem svære ting – fordi vi netop kan se en mening med det. Dog er det ikke altid, vi kan finde en mening. Men i frygt for at ramme ved siden af, vil jeg gerne prøve at give nogle bud på forklaringer, som du måske kan bruge til at finde noget mening ud fra.
Du skriver, at du udviklede store følelser for ham. Han var også glad for dig, men at han også havde lagt vægt på, at I hver havde jeres at tumle med. Jeg tænker, at det kunne være en form for svar, på dit eget spørgsmål – om han stadigvæk er i konflikt med sig selv over hans eks gennem 11 år, som er mor til hans små børn og forlod ham for en anden? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad der ligger i hans formulering ”tumle med”, men at blive efterladt tænker jeg absolut kan sætte dybe spor. Det er blot et gæt, men hans oplevelse med at blive efterladt har måske gjort det svært for ham at turde binde sig igen. Samtidig tænker jeg også tingene bliver mere kompliceret, når der er børn involveret.
Hvis han alligevel ikke ville mig og har vidst det i over et halvt år, hvorfor udtrykte han det så ikke klart? Jeg tænker lidt, den samme forklaring kan ligge bag dette. Det er ikke sikkert, at han har været sikker på noget, men snarere usikker, og det kan være svært at udtrykke. Du skriver netop, at I har haft det godt, delt dybe ting osv. Men måske handler det om, at dét, han tumler med, gør det svært at overgive sig helt til en ny relation. Som nævnt er dette kun et bud, og jeg kan desværre ikke komme med en fuldstændig forklaring på, hvorfor dette her skulle ske. Jeg har også lyst til at minde dig om, at selvom du måtte finde en mening med alt det her, har du ret til at være vred og uforstående. Og midt i de svære følelser vil jeg opmuntre dig til at søge masser af omsorg fx. hos en god veninde eller en anden, du har stor tillid til.
Som du skriver, skal I fortsat ses på arbejde. Det er forståeligt, at det kan være hårdt og måske akavet! Nu ved jeg ikke, hvor tæt og ofte I vil møde hinanden, men jeg tænker, der er to muligheder, du kan overveje. Indtil følelserne er faldet lidt til ro, tænker jeg, det er helt okay lige at forsøge at undgå ham lidt. En anden mulighed er at konfrontere ham. Af hvad jeg kan læse mig til, så har du ikke fortalt ham, hvor såret du egentligt er. Han ved måske slet ikke, at du er vred på ham. Det er en sværere vej at gå, det er jeg helt med på. Men det kunne være, at han ikke ved, at han faktisk virkelig har såret dig. Det kan også være, der skal gå lidt tid, før du skal tage den snak. Men hvis der bliver ved med at være rod om et stykke tid, synes jeg, du skal overveje det. Jeg tænker også, at i og med jeres nære relation er stoppet, er der måske ikke så meget at tabe ved det. Men det kræver noget mod!
En anden ting, du kan gøre, er at skrive et brev til ham. I brevet skriver du alle dine frustrationer og alt dét, du ville sige til ham. Brevet skal ikke afleveres, men det kan være en måde at bearbejde det hele på. Nogle gange hjælper det, at få det hele ned på papir og så at lægge det væk.
Jeg håber mine svar har kunnet give dig nogle brugbare redskaber. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du ringe til vores gratis telefonrådgivning, der har åbent hver mandag aften, og få en samtale med en af vores terapeuter eller psykologer.
De varmeste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
