Jeg har besluttet at forlade ham, men har fundet ud af, at jeg er gravid
Til brevkassen Hej Jeg står i den situation, at jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år,...
Hej
Vi har været sammen i 14 år og har to piger sammen. For et halv år siden fandt jeg ud af, at min mand havde haft et forhold til en han træner med.
Det kom frem i brudstykker, han sagde det var en fejl og han ville blive ved os. Vi blev sammen og har nu kæmpet i et halv år uden hjælp. Jeg har svært ved at lægge det han har gjort bag mig, da jeg er bange for at han vil gøre det igen. Jeg føler kun han er der halvt, og at han ikke er lykkelig. Når jeg angriber ham, bekræfter han ikke, at han er ked af det og at det er mig han vil have. I stedet får bare følgende: “Jeg er jo her og hvis jeg ikke ville dig, var jeg gået!”
Nu har jeg presset ham op i et hjørne pga. jalousi/at han er fjern og hemmelig,… Og nu har han sagt stop. Han ikke vil mere, han er ikke lykkelig. Han vil ikke i parterapi, for han mener ikke det hjælper. Han vil ikke give slip på træning, hvor han ser hende. Men han siger, at det er hans skyld og han elsker mig og at han ikke kan klare, at se skaden i mine øjne. Jeg stoppede ham og bad om en ekstra chance. Og han er her og krammer mig til tider….
Jeg har det hårdt, for kan mærke han har trukket sig og hele min krop skriger og higer efter ham.
Mit spørgsmål er: Har jeg en chance og hvad kan jeg gøre for, at vi har en chance?
Eller skal jeg bare redde mig selv og giv op?
På forhånd tak
Fra en fortvivlet.
Kære fortvivlede
Tak for dit brev. Godt at du skriver. Jeg vil gerne give dig nogle tanker tilbage efter gennemlæsningen af dit brev.
Frem og tilbage
Det første jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev er, at det lyder til, at jeres forhold har kørt frem og tilbage. Først et. Så noget andet.
Forståeligt, at du har brug for at få afklaret: Hvor går vejen? Skal jeg redde mig selv og give op eller kan vi fortsætte?
Fakta 1
Du beretter, at der er sket noget:
Her lyder det til, at han tager ansvar for det skete.
Fakta 2
Du beretter, at han udtrykker kærlighed:
Så langt. Så tydeligt.
Ting der ikke hænger sammen
Jeg vil gerne præsentere et rum for dig. Et rum med overskriften: Ting, der ikke hænger sammen. Du må gerne gå ind i dette rum og tænke.
Ergo er det forståeligt, at du er forvirret.
En ny tilgang
Hvordan vil det være at overveje at have en ny tilgang til din mand. Er det en mulighed at stoppe op og sige til dig selv, at du vil øve dig i ikke at angribe ham og presse ham op i en krog. Og, at du i stedet for spørger ham, om han vil være med til at snakke om to ting:
I kunne f.eks.afsætte to aftner, hvor temaet er: At lytte til hinanden og at lære hinanden bedre at kende. På godt og ondt. Denne nye tilgang kunne være den nye chance.
At tage konsekvensen af ens ønsker
Efter disse to aftner kunne det være en mulighed, at I aftaler en aften nummer tre, hvor I snakker om, hvilke tiltag I har mulighed for at realisere. Er det muligt at gøre noget af det, I længes efter: Savner I at opleve noget sammen? Mangler I at prioritere at skaffe en barnepige? Disse eksempler blot for at sætte jer i gang med at overveje.
Hvad sidder du med efter gennemlæsningen af mit brev? Har du mod på at give forholdet endnu en chance, eller er du nået dertil, at du giver op for at redde dig selv? Du kan også læse denne artikel om, hvordan man kommer videre efter utroskab – måske kan du og din mand læse den sammen.
Valget er dit!
Mange hilsener