Krise i parforholdet (a)

Kære du

Tak for din henvendelse til brevkassen. Det er så godt, at du handler på dine fornemmelser.

Det lyder som om, du har en god kæreste, som du er glad for, og som er glad for dig. Det er jo det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen for at styrke parforholdet. Og det lyder jo også til, at I allerede gør noget, så parforholdet ikke får lov at stå stille og falme i det ubevidste. Sejt!

Jeg kan forestille mig, at netop dét, at I faktisk gør noget godt for parforholdet i form af flere oplevelser sammen og ved at dele tanker med hinanden, gør, at du bliver ekstra frustreret, når du så alligevel oplever negative tanker ifm. parforholdet. Du spørger ind til, hvorfor du oplever disse tanker, selvom det burde være godt, og om du kan kæmpe dig igennem dem. Og så spørger du, hvordan andre par formår at være sammen i mange år. Jeg vil prøve at svare dig så godt, jeg kan.

Du siger, at dine negative tanker drejer sig om, hvorvidt du skal gå fra din kæreste, som du ellers holder meget af. Det giver god mening, at du bliver ked af det, når du oplever disse tanker, når det ikke er det, du vil. Netop viljen er meget central her, tror jeg. Vi kan ikke altid stole på de tanker og følelser, vi får. Vi bliver påvirket af så mange ting omkring os, og får at vide, at ”hvis vi keder os, skal vi komme videre og prøve nye spændende partnere af”. Heldigvis er det en meget forkert opfattelse. Det kan måske være en del af en forklaring på, hvorfor du selv oplever disse tanker snige sig ind i dit hoved.

Hvad gør du så, når tankerne rammer dig? Du kan prøve at holde øje med, hvornår tankerne opstår. Er det, når I har haft en diskussion, når du er alene, når han glemmer at ringe hjem, når han vil se tv eller på nogle andre specifikke tidspunkter? Måske kan du finde et mønster i, hvornår tankerne opstår, og på den måde kan du forberede dig mere på dem, så de måske ikke kommer til at skabe samme store ubehag. Måske kan du endda bremse dem, før de opstår.

Du skal ikke skamme dig over tankerne. Jeg tror, de opstår i alle parforhold. Men der er forskel på, hvor meget man lader sig vikle ind i tankerne. Her vender jeg tilbage til viljen. De partnere, der har været i det samme forhold i +20 år, har helt sikkert haft perioder, hvor det havde været både nemmere og mere spændende at smutte. Men viljen har holdt dem fast. Jeg oplever i det, du skriver, at du gerne vil din kæreste, og at der faktisk ikke er nogen særlig god grund til at gå fra ham. Det er et hammer godt udgangspunkt for, at I kan få det til at fungere. Hold fast i viljen, og bliv ved med at sige til dig selv, at du vil det. På den måde, kan du være med til at ændre i de tanker, der fortæller dig noget andet.

Du peger også selv på, at der er andre ting, der kan være årsag til dine tanker, fx renoveringen af en lejlighed. Det er desværre meget svært at undgå disse pressede perioder i livet, og derfor er det vigtigt at minde sig selv om, at det er meget muligt, at dine stressede følelser kan komme derfra. Det er meget typisk, at man tager følelser fra én situation med ind i en anden. Er der mon andre ting, der spiller ind? Overvej, om der kan ændres i endnu flere ting i hverdagen, end I allerede har gjort. Én ændring, som jeg altid kan anbefale er, at I sammen taler med en eller flere om parforholdet. Det kan være en eller flere, der har viden om eller erfaring med at være i et langvarigt parforhold, fx nogle bekendte, I er trygge ved, eller en parterapeut. Samtaler om parforholdet er genialt at benytte sig af, før det hele brænder på. Det er altid en fordel at tage ting op løbende, og måske en samtale vil hjælpe jer til en større forståelse for jeres situation og hvad I hver især kan gøre. Læs om det her: ”Giv parforholdet et servicetjek”.

Til slut vil jeg bare fortælle dig, at jeg ud fra din beskrivelse, tror på, at det kan blive godt igen. Sommetider er det situationer som disse, der kan føre par tættere sammen. Bliv ved med at tale sammen og opsøg gerne yderligere vejledning fra andre. Jeg håber, du kan holde modet, viljen og håbet oppe.

Alt det bedste til jer.

Kærligst