Min kæreste ignorerer
mig, når han er sur

Hej brevkassen.

Jeg har en rigtig dejlig kæreste, og vi har det rigtig godt sammen. Som der sikkert altid er i et parforhold, er der op- og nedture.
Ofte, når min kæreste bliver irriteret på mig, vil han næsten ikke tale til mig. Jeg har selv rigtig meget brug for at få tingene løst hurtigst muligt, så man ligesom bare kan komme videre. Sådan har han det slet ikke. Når han er irriteret eller sur, sætter han sig ofte bare for sig selv og spiller computer eller noget andet.

Hvis jeg prøver at tale med ham om det, er det som om, at jeg bare skal have skylden for det hele. fx tabte han et glas, så det gik i stykker, fordi jeg kildede ham, og så blev han bare helt tavs og sagde ikke noget til mig i over en time. Jeg hjalp selvfølgelig med at rydde op, og sagde ligeledes også undskyld. Det er bare altid mig, der skal sige undskyld, næsten uanset hvad det er, så kryber jeg til korset og siger undskyld, for jeg ved godt, at han ikke kommer til det.

Han har rigtig svært ved at snakke om følelser, hvor jeg er helt modsat. Vi er meget forskellige, men har det dybest set rigtig godt sammen, og forskelligheden kan jeg godt lide – til en vis grad.

Jeg elsker ham rigtig meget, og jeg ved, at han også elsker mig, det kan man tydeligt mærke. Det går mig bare rigtig meget på, når han bare ignorerer mig, hvis han er sur eller irriteret. Jeg føler det lidt som manipulation for at få mig til at sige undskyld, og hvis jeg nu spørger ham “kan vi ikke bare glemme det og komme videre?” svarer han ofte bare flabet tilbage “Jo, lad os det”, som om at jeg er dum, når jeg spørger om det, fordi der vil han jo hellere bare spille sur og fornærmet.

Han kan fx finde på at blive sur på mig over, at jeg beder ham om at skrive til mig, hvor han er, når han er i byen. Dette skal ikke forstås som om, at jeg vil holde øje med ham, for det er slet ikke med en egoistisk hensigt, for at holde øje med at han opfører sig ordenligt, det er blot fordi, at jeg bliver bekymret, hvis han er i byen og ikke har svaret mig i et par timer. Så begynder jeg straks at få tanker omkring, om han er okay, eller om der er sket ham noget. Han nægter simpelthen at gøre det, fordi han synes det virker som om, at jeg bare vil holde øje med ham.

Rigtig ofte er det kun, hvis jeg bliver rigtig ked af det, og græder, at han ligesom indser, at vi nok lige skal få talt tingene ud.
Jeg er heller ikke selv den nemmeste kæreste, hvilket jeg selv godt ved. Jeg har rigtig mange humørsvingninger, hvilket også gør, at jeg nogle gange bare er lidt sur eller mut. Dette har så resulteret i, at jeg nogle gange bare får den der lige i hovedet “Du er så sur hele tiden”, det hjælper ikke ligefrem på det.

Jeg har nogle gange tænkt, om det måske er aldersforskellen. Der er 3 år i mellem os, og nogle gange kan jeg godt være lidt bange for, at det er for at få en form for magt, fordi han måske føler sig bedre end mig, fordi han har mere livserfaring.

Han er for det meste rigtig sød ved mig, og er slet ikke sur, men de gange, hvor han bare ignorerer mig, og hvor jeg bare møder en mur af tavshed, bliver jeg rigtig ked af det, for er det mig der er noget galt med? Burde jeg også spille sur og fornærmet, så han til sidst kommer og siger undskyld? Når jeg prøver at fortælle ham, at det er vildt dårlig stil bare at være fornærmet og ikke ville snakke om tingene, virker han bare virkelig ligeglad.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg håber I kan hjælpe mig.

Hilsen Mig