Skal jeg gå fra ham?

Kære spørger

Din situation berører mig dybt. Du er så ung og kæmper allerede med svære overvejelser og valg, som, uanset hvad du vælger, vil give dig uro og bekymringer i forhold til, om det er det rigtige, du gør.

Hvis du fortsætter som nu, vil du komme til at leve med utryghed i forhold til, hvornår din kærestes temperament næste gang vil ødelægge noget i dig. Din tillid til ham vil gradvist blive mindre, og det vil blive sværere og sværere for dig at glæde dig over de gode situationer og alt det, du beskriver som fint og fantastisk i jeres forhold. Det værste, tror jeg, vil dog være, hvis du ender med at give ham ret i, at det er din skyld, at han har sådan et temperament. Og at det derfor er i orden, at han behandler dig så dårligt.

Hvis du forlader ham her og nu, vil det påvirke din økonomiske situation, men du vil sikkert også – i det mindste for en tid – leve med usikkerhed og måske selvbebrejdelser: Mon ikke, det alligevel ville blive bedre efterhånden? Var der ikke noget mere, du kunne og burde have gjort?

Du fortæller ikke, hvad det er, der udløser jeres skænderier og hans vredesudbrud. Men uanset, om der kan ligge noget i jeres samspil, som sætter det i gang, så er der ingen undskyldning for den måde, han taler til dig på – eller at han tager fat i dig for at forhindre dig i at gå, når du ikke kan klare hans vrede. Og jeg er overbevist om, at der ikke er noget, du kan eller skal forsøge at gøre for at forhindre det. Det er alene hans bagage og hans ansvar.

Bag hans vrede kan ligge en stor usikkerhed og magtesløshed. Et selvpåført krav om kontrol, som han reagerer på, når han oplever, at I bliver uenige om noget. Der kan være årsager fra hans opvækst, som spiller ind, og som – kædet sammen med temperament – udløser hans vrede. Men det er ikke noget, som du kan eller skal påtage dig ansvaret for, ligesom det heller ikke er noget, som du kan løse, uanset hvor forstående og imødekommende du vil forsøge at være. Og uanset, hvor mange gange I taler om det, og han efterfølgende (måske mest for din og fredens skyld) indrømmer, at han har været for voldsom, så vil det fortsætte, hvis han ikke selv er villig til at påtage sig ansvaret og derfor også tager ansvar for at få hjælp til afklaring af bagvedliggende årsager og hjælp til andre og mere hensigtsmæssige handlemønstre.

Hvis jeres forhold skal have en chance, er du nødt til at stille ham et ultimatum. Fortæl ham, at du elsker ham og ikke har noget større ønske, end at I kan blive sammen. Men at din kærlighed og tillid svinder, hver gang han lader sine frustrationer gå ud over dig. Sig, at hans reaktion gør dig utryg og bange, og at han er nødt til at påtage sig det fulde ansvar for sin vrede og søge hjælp – her og nu – hvis I skal blive sammen. Hvis han vil og gør det, kan I måske efterfølgende have glæde af parterapi til afklaring af, hvad I evt. sammen kan gøre for at undgå optrapning, når der er noget, I er uenige om.

Inden samtalen, vil det være godt, hvis du kan forberede, at der er et sted, du kan tage hen, hvis han ikke vil lytte til dig og handle efter det, så han oplever, at du mener det alvorligt. Og forbered dig selv på, at han ikke kan eller vil lytte og handle. Og at det derfor er det bedste for dig at forlade ham.

Jeg ved, at det lyder hårdt og svært, men konsekvenserne for dig og jeres forhold vil gradvist blive værre, hvis du ikke gør det. Det fornemmer du allerede, kan jeg mærke i det, du skriver. Og det er du nødt til at handle på, hvis du ikke skal gå i stykker.

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Mange hilsner og tanker