Kære Parvis
Tak for jeres side og jeres tilgængelighed. Jeg er i en kæmpe krise i mit ægteskab. Jeg troede, jeg levede i et tillidsfuldt og trygt forhold.
Jeg opdagede ved et tilfælde, at min mand (som jeg har små børn med og har været gift med i mange år), havde kigget på damer på nettet. Og da jeg fandt det, startede han med at lyve. Og løgnen blev ved og ved, indtil jeg til sidst fandt ud af, hvad der var sket.
Han har set porno og onaneret i næsten al den tid,vi har været kærester/gift, hvilket er mange år. Men han fortæller det ikke selv – jeg skal udspørge ham. Han kommer ikke “clean” med det hele. Det er stadig mig, som skal tænke mig til og “regne ud”, hvad jeg skal spørge om, fordi han ikke fortæller noget selv. På den måde føles det, som at løgnen fortsætter. Og derfor kommer der stadig små “overraskelser”, som overrumpler mig i løbet af dagen, fordi jeg lige pludselig kommer til at tænke på noget, som jeg får spurgt om og får afklaret.
På den måde får jeg hellere ikke fred fra det, det bliver ikke afsluttet, fordi jeg ved ikke, hvornår vi har fået talt om det hele. Samtidig gentænker jeg flere års ægteskab og situationer set i lyset af denne nye viden. Og har også der brug for at få afklaret mange (ubehagelige) sandheder. Ting, jeg altid har undret mig over, som nu giver mening.
Og sådan bliver det ved. Og jeg synes bare det er klamt! Jeg synes, han er klam! Det er så grænseoverskridende for mig. Omfanget er (for mig) stort. Det er billeder, det er videoer, det er onani. Det er sex, det er nøgenhed, det er damer udenfor, som soler sig, det er naboen, der har sex. Engang søgte han på en, jeg kender – det er alt muligt. Det er langt over mine grænser. Det er, imens vi er sammen hjemme som familie, at han gør det på toilettet. Det er efter, at vi har haft sex. Nogle gange har han takket nej til sex, fordi han har gjort det her. Jeg bliver bare så usikker over, om han begærer alt og alle, om han ikke har nogen grænser.
Jeg bliver i tvivl, om det er sygeligt, om det er udover “normalen”. Som opdraget i et kristent hjem er jeg aldrig blevet lært op i forholdet til porno og onani. Burde jeg i det hele taget have været sammen med ham til at starte med? Der er mange “røde flag” igennem vores forhold, som jeg nu kan se. Og det gør mig meget usikker på, hvem han er, og hvem jeg er gift med. Har han omsorg for mig?
Jeg har i en længere periode været bekymret for ham, fordi jeg har mærket, at han har været “off”. Jeg har været bekymret for, om det var en dynamik fra mig. Og her er jeg meget uforstående over, at han har ladet mig tænke sådanne svære tanker og sidde i svære følelser selv, når han vidst, hvad det var og har kunnet gøre noget for at ændre det. Jeg føler mig meget holdt for nar, fordi jeg kun har ønsket det bedste for ham, og han har ikke villet lade mig hjælpe.
Jeg har svært ved at forstå, at han kan elske mig, når han har skjult det her for mig, og har ladet mig sidde i svære situationer og følelser omkring mig selv.
Vi har aftalt, at han ikke skal sige, at han elsker mig, før han er sikker på, at han gør det da han også selv bliver i tvivl, om han elsker mig.
Jeg føler mig på en eller anden måde lidt snydt. Vi har været gift i mange år, og denne her løgn har næsten altid eksisteret. Og jeg har giftet mig med ham i troen på, at det var anderledes, da han før vores ægteskab sagde, at han var stoppet.
Jeg synes bare, det er så modbydeligt og ydmygende, at det hele har foregået i så mange år, og “omkring” mig og vores børn. At det er i dagligdagen, at han smutter ud på toilettet, at det er, når vi er ude at gå sammen, han kigger på tiltrækkende damer som passerer. Der er meget tillid brudt, og jeg er meget skuffet og såret. Jeg troede, jeg kendte ham.
Jeg forestiller mig, at jeg sidder med en sorg over at skulle give slip på den person og det parforhold, jeg kender.
At jeg har svært ved at acceptere at skulle leve med disse (for mig) nye informationer og nye parforhold, som venter. Jeg kan blive i tvivl om vores værdier og drømme passer sammen.
I det store og hele handler det om, at min mand har misbrugt min tillid. Han har løjet for mig næsten hele vores parforhold. Jeg er skræmt og chokeret over, at det her har kunnet foregå i mit hjem, imens jeg har været i rummet ved siden af. Jeg synes, det er ubehageligt, at han ikke kommer ærligt frem, men jeg skal trække sandheden ud af ham. Det giver mig stadig usikkerhed i forhold til hans ærlighed. Jeg er skræmt over hans manglende samvittighed, og om jeg kender ham. Måske er jeg også bange for, om han fortæller mig alt? Kan det eskalere? Er han mig også fysisk utro. Kan han finde på det? Jeg synes, det er svært at se, hvordan vi skal finde tilbage til hinanden.
Jeg føler også, at jeg lever i to verdener lige nu. En ude, hvor alt er godt og normalt, og en hjemme i det her mørke, hvor jeg har svært ved at hænge sammen, og det er kaotisk. Jeg føler,at det er lidt skamfuldt at kæmpe med. Skamfuldt, at jeg ikke har en “bedre mand”.
Det skal siges, at han heller ikke selv mener, at han skal se porno eller onanere. Så han har også skam/skyld forbundet med det
Jeg føler, jeg har glemt noget, og det er muligvis rodet, men tænker essensen er med. Det vidner måske om det kaos, der finder sted indeni i mig. Og I er meget velkomne til at korte mit brev ned og ændre i det. Og jo – vi skal sikkert søge terapi og parterapi, men lige nu har jeg brug for nødhjælp.
Mvh knust kone
Kære “knuste kone”
Tak for dit spørgsmål.
Hvor gør det mig ondt at læse. Du giver meget tydeligt udtryk for, at du er “rystet i din grundvold”. Hvor du indtil for nylig oplevede, at “du levede i et trygt og tillidsfuldt forhold”, er det nu ikke til at vide, hvad der er op eller ned, sandt eller løgn, fantasi eller virkelighed.
Det er er både meget vanskeligt og smerteligt at befinde sig i en sådan situation. Oplevelsen af, at ens retningssans er fuldstændig borte, og at man ikke ved, hvor man kommer fra, og hvor man er på vej hen, er mere end slidsomt både i kroppen og i tankerne. Man vil så gerne forstå hver en detalje, hver en lille mellemregning, se om man kan få et mønster til at passe, en ligning til at gå op. Det gør man for at blive hjulpet ud af denne tilstand og for at give et mere nådigt syn på sig selv. Man kan også sige det sådan, at du oplever en “sjælerystelse” med alt det, som det indebærer. Set i det lys er måden, du beskriver dig selv på meget velkendt – faktisk alt for velkendt for mange af os.
Derfor giver det også god mening, når du spørger om “nødhjælp”. Det er dog ikke så nemt at give nødhjælp på afstand, så lad os se på, hvad nødhjælpen kan bestå af. Jeg vil nævne fire nødhjælpspunkter.
For det første tænker jeg, at du allerede er i gang med selv at give nødhjælp. Din lange og detaljerede henvendelse kan i virkeligheden forstås som en strategi for både at komme af med vrede og skam, samt et forsøg på at sætte ord på dine egne længsler og behov. Måske oplevede du det meget konkret som en lettelse både i krop og tanke, da du skrev og skrev, og endelig da du tykkede “send”?
For det andet tænker jeg, at du har så meget brug for én rolig og tillidsvækkende person, der kan sidde hos dig. Som rent fysisk kan give dig oplevelsen af at blive hørt, set og rummet. Én, som kan låne dig ro og overblik, som du har sådant et brug for. Ikke én, som bare er ude på at give dig ret, men som bare er dér med al sit nærvær og tilstedeværelse. En person, som kun har fokus på dig og dine sår. Kender du sådan en person, så brug ham eller hende? Det kan være en god ven eller en perifer bekendt, som du stoler på. Det skal dog ikke afholde dig fra at søge professionel hjælp hos en dygtig terapeut eller psykolog – tværtimod. En professionel kan give noget helt andet, end selv den bedste ven vil kunne give. Her er link til de terapeuter og psykologer, der skriver for Parvis, eller du kan få hjælp fra Agapes tilbud om terapi eller sexologisk rådgivning.
For det tredje tænker jeg, at du har brug for pauser fra tankemylder. Du kan med fordel forsøge at gå ture, hvor du forsøger at fokusere alle dine sanser på farver, dufte og lyde, da det vil en hjælp til at kunne glemme mørket omkring dig. Du beskriver også, at du er opvokset i et kristent hjem, så måske kan du finde hvile i et kirkerum, ved at synge et par salmer eller ved at bede. I bibelen findes mange klagesalmer, og måske kan en af disse låne dig ord, som du kan spejle dig i på en særlig måde. Oplevelsen af ikke at være alene kan være meget hjælpsom.
Det var nødhjælpens første tre punkter, det sidste kommer jeg til om lidt. Min vurdering er, ligesom du også selv skriver, at I har brug for hjælp. Jeg tænker, at I har brug for både parterapi og individuel terapi begge to. Din mand har brug for hjælp til at afklare, hvorfor sex angiveligt betyder så meget for ham, som du beskriver, og om han er villig til at slippe det og i givet fald hvordan. Du har brug for hjælp til at arbejde med oplevelsen af svigt og tillidsbrud og til at arbejde med, hvordan du kommer videre. En del af denne proces kan også være at dykke ned i dine egne værdier – også i forhold til sex. Og endelig har I brug for sammen at arbejde med, om det er muligt at kunne nå hinanden med jeres forskellige længsler og behov. Dermed er vi fremme ved det fjerde punkt i nødhjælpen.
Det er et forslag, som ikke er nemt at efterleve, fordi du naturligvis har så mange spørgsmål og kun får begrænsede svar. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til, at du, frem til I begynder i terapi, ikke stiller flere spørgsmål til din mands forbrug af porno og omfanget af onani. For det første hjælper du ham næppe til at give dig fyldestgørende svar. Du skriver selv, at han også er præget af skyld og skam. Når du forsøger at finde sandheden, øger du kun skammen og hans oplevelse af, at det er bedst ikke at være “clean” med det hele. For det andet øger de mange spørgsmål heller ikke samhørigheden mellem jer i øjeblikket. Her er det min vurdering, at I har brug for en professionel samtalepartner til at kunne hjælpe jer begge med svar og spørgsmål, så de kan føre til noget frugtbart midt i det svære.
Jeg håber, at denne førstehjælp kan være hjælpsom her og nu og på vejen videre frem.
De bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg står i den situation, at jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år,...
Til brevkassen For en måned siden lærte jeg en mand at kende. Han er utrolig sød, omsorgsfuld og forstående overfor...
Til brevkassen Hej. Jeg er kommet ud af et forhold, hvor jeg har fået skylden, fordi jeg ikke så hende...
