Skal jeg gå tilbage
til min eks? (b)

Kære dig

Du fortæller, at du er meget tvivl om, hvorvidt du skal tage initiativ til igen at blive kæreste med din ekskæreste, som du har været sammen med i 15 år. For 3 år siden gik i fra hinanden uden dramatik. I har en kort periode været kærester igen, men du bakkede ud. Du har ikke lyst til at opsøge andre mænd. Din ekskæreste og dig supplerer hinanden rigtig godt, og I deler mange ting sammen, når I ses 3-4 gange om ugen.

Du elsker at være sammen med ham, men du har ikke lyst til at være sammen med ham seksuelt – og dog er du i tvivl, om det egentlig er fordi det er lidt akavet, når nu I har været venner så længe.

Du skriver ikke noget om, hvad der i sin tid var medvirkende til, at I gik fra hinanden. Gad vide, om du eller I begge var begyndt at opleve hverdagen sammen for kedsommelig – eller var der store konflikter? Umiddelbart lyder det ikke til, at I har store holdningsforskelle, og i givet fald, beskriver du dem ikke som noget, der adskiller jer.

Umiddelbart kan jeg jo tænke, Wauw!!. Du er en heldig kvinde. Dine 3 børns far og dig, er hinandens bedste venner og fortrolige, og du elsker at være sammen med ham. Hvad mere kan man som kvinde ønske sig af en mand? Du har det store MEN at du ikke er fysisk tiltrukket af ham. Det er som om magien og spændingen mangler. Hvad ville han i øvrigt sige ud fra sin vinkel, hvis vi her havde mulighed for at spørge HAM. Er han tilfreds med tingenes tilstand, eller håber han på mere. Hvis han gør – hvorfor lader han sig så nøje med tingenes tilstand?

Ud fra det du beskriver, får jeg ikke så meget fornemmelse af, hvem han er, og måske du på en måde selv har brug for at genopdage ham(?)

– Hvad var det du faldt for hos ham for 15 år siden. Prøv at genkalde dig situationer, hvor du blev tiltrukket af ham. Handlinger, egenskaber, udseende, dufte, stemninger omkring ham. Det er der helt sikkert endnu. Som årene går, kan vi underligt nok ikke altid se hinanden, som vi virkelig er.

Over tid, kan vi som par også komme til at rette os så meget ind efter hinanden, så vi helt selv forsvinder. Jeg har talt med mange par, hvor især manden er blevet usynlig, fordi det aller vigtigste for ham har været, at gøre sin kvinde glad. Han er måske blevet så medgørlig at magien, uroen og nysgerrigheden, som stimulerer at kvinden tiltrækkes af ham, er forsvundet.

Jeg ved ikke om disse tanker er brugbare for dig, men umiddelbart tænker jeg, at der kan ligge nogle svar til dig ved at du dvæler ved, hvad der i sin tid tiltrak dig.

Hvis du har mod til det, så tal også med ham om, hvad han var tiltrukket af, hvad der var hans livsdrømme og hvilke minder I har sammen, fra da I blev kærester.

Det sidste skal du selvfølgelig overveje nøje, da det kan sætte gang i falske forhåbninger fra hans side.

Du skriver det ikke direkte, men jeg har en fornemmelse af, at du rigtig gerne vil, at du igen kan blive forelsket i den dejlige mand, som også er dine 3 børns far. Hvis det er tilfældet, vil jeg ønske for dig, at du vover at se på ham, som om du ser ham for allerførste gang, og tage alt det dejlige ind du ser.

Du skal være rigtig velkommen til at skrive igen. Måske jeg har vinklet mit svar i en helt anden retning end du kan bruge.

Med venlig hilsen