Skal vi lade det udvikle
sig trods aldersforskellen?

Hej

Jeg er en pige på 20, som er begyndt at ses med en mand på 33, som har to børn på hhv. 10 og 2 år. Jeg har mødt ham gennem hans kusine, som jeg også kender ret godt i andre sammenhænge. Derudover har vi mange fælles bekendte, da vi begge ofte er på den lokale. Generelt har han mange yngre venner på min alder og op i tyverne. Det, synes jeg, er et plus ift. aldersforskellen.

Vi startede med at skrive sammen og aftalte, at det bare var useriøst med sex og hyggeligt samvær. Jeg kan dog mærke, at jeg bliver gladere og gladere for ham, og jeg kan forstå på hans kusine, at han vil se, hvad det fører til, og at han altså ikke over for hende har givet udtryk for, at vi bare er “hyggevenner”, som vi aftalte i starten. Jeg ved ikke, om hun pynter på det, men hun siger også, at han smiler, hver gang de snakker om mig. Hun synes i hvert fald, at vi vil være gode for hinanden, og det kan jeg også forestille mig.

Min anden veninde synes, jeg skal stoppe med at se ham, hvis jeg får følelser for ham, primært af den grund at han har børn, og at hun ikke tror, det vil være nemt eller godt for mig at skulle være “papmor”.

For mit eget vedkommende er der 3 ting, der får mig i tvivl:

• Aldersforskellen og de eventuelle komplikationer, der kan medfølge, når vi er to forskellige steder i livet.
• Hvordan det ville være mellem hans børn og mig.
• Hvad andre tænker om det (selv om jeg ville ønske, at jeg var ligeglad. Hvis det viser sig at være gensidig kærlighed, så er andres holdninger jo ligegyldige).

Det med evt. at skulle introduceres for hans børn skræmmer mig en smule, især fordi at jeg aldersmæssigt er tættere på hans 10-årige søn end på ham selv. Men ikke desto mindre har jeg ikke lyst til at stoppe med at se ham, for jeg har det dejligt, når jeg er sammen med ham, og han har en dejlig personlighed, som jeg ikke har mødt hos ret mange fyre på min egen alder. Og skulle det blive seriøst, så forestiller jeg mig, at jeg kunne hygge mig meget med hans børn, da jeg selv er glad for børn generelt.

Men mit endelige spørgsmål er:
Er der noget galt i at fortsætte med at se ham, hvis jeg får stærkere følelser for ham?