Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Jeg har været sammen med min mand i snart otte år. Vi blev gift for snart tre år siden og sammen har vi en dejlig pige på 4 år. Sagen er den, at jeg føler mere og mere, at vi lever hver sit liv – sammen. Jeg ved ikke om vi elsker hinanden som kærester længere eller om vi mere elsker hinanden som venner.
Jeg ved, at jeg elsker ham. Han er min bedste ven og den bedste far man kunne ønske sig. Men når vores datter er puttet og der er tid til at vi kan være kærester, ender det som regel med, at jeg sidder i stuen og han sidder ved sin computer. Vi går ofte i seng på forskellige tidspunkter.
Helt personligt har jeg behov for at være intim med min mand, men det sker ofte ikke. Det gør mig både ked af det og frustreret. Vores sexliv er stort set ikke eksisterende, og når der sker noget er det altid det samme: Jeg giver ham et blowjob og så har vi “kedelig” missionær sex til han ikke gider mere, og ingen af os kommer. En gang imellem er jeg øverst, men det ender på samme måde. Jeg tror ikke min mand har givet mig en orgasme de sidste seks år, hvis det kan gøre det.
Når jeg prøver at lægge op til sex, bliver jeg ofte afvist. Han har ondt i hovedet, ondt i ryggen, træt eller også lader han som ingenting. Det gør mig super ked af det at blive afvist. Jeg har en meget større sexlyst end han har. Jeg er nået dertil, hvor jeg føler, at jeg lige så godt kan lade være med at prøve, og bare klare det selv, fremfor at blive afvist.
Jeg har flere gange prøvet at snakke med ham om det. Det ender som regel med, at jeg bliver super ked af det og han siger, at han bare ikke har sammen behov som jeg har, og det kan han jo ikke lave om på. Vi har flere gange prøvet at få vores datter passet, så vi kan have “os-tid”, og så er forholdet da også bedre i et par dage, men vi er hurtigt tilbage i samme rille.
Jeg har det senest år til halvandet taget mig selv i at overveje, om jeg skulle gå fra ham, så jeg måske kunne få opfyldt mit behov for intimitet og “spændende” sex et andet sted.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at vi får et bedre forhold igen? Forlanger jeg for meget, eller er løbet bare kørt for os?
Kære spørger
Tak for dit spørgsmål, som jeg tror mange vil kunne spejle sig i. Jeg er bange for, at I ikke selv kan klare det her. Når det kører fast på denne måde, så skal der ofte lidt hjælp til udefra.
Til det sidste først: Du forlanger ikke for meget og løbet er bestemt ikke kørt for jer! Det, der ofte sker i parforhold er, at den ene part bliver opsøgende og den anden part undvigende i adfærden. Denne tilstand gør ofte problemerne dybere i parforholdet. Jeg får en fornemmelse af, at det måske også er sket for jer.
Den opsøgende føler sig forladt og opsøger derfor den anden, fordi smerten er så intens at være i. Den anden trækker sig af frygt for intimitet og nærhed, men føler sig også forladt. Denne fælles tilstand, vil så også være et godt udgangspunkt for en parterapi, fordi det er et sted, vi kan mødes uden at føle os forkerte i forholdet til den anden.
Du skriver, at I flere gange har haft jeres datter passet, så I kunne få tid til hinanden, men tilbage i hverdagen rammer I ind i de gamle mønstre. Og mønstre har det med at fastlåse os. VI kommer til at hænge i den samme trummerum. En samtale om hvad det er der sker vil være nødvendig. Du skriver, at du flere gange har forsøgt med samtale, men at det jo ofte ender med, at du bliver ked af det og sikkert føler dig forladt, så derfor er tiden altså inde til at I søger hjælp. Disse mønstre vil netop være det første man skal kigge på. I langt de fleste tilfælde finder man hurtigt ud af, at vi jo gerne vil hinanden, men ikke kan finde ud af hvordan, og det er det I skal have hjælp til.
Når sex er bedst, er det frugten af at en masse ting fungerer. Hvis vores daglige liv er gråt i gråt, kedeligt og stereotypt, så vil sex ikke kunne redde det. Sex redder ingenting, men kan forskønne, gøre forholdet dybere, hvis nærheden, opmærksomheden, kærligheden, ømheden m.m. er i dagligdagen. I løbet af en parterapi, vil I komme ind i en dybere forståelse af hvad sex er og hvordan I finder hinanden igen også på det seksuelle område.
Du skriver i din desperation, at du måske kan finde spænding og sex andet sted. Det løser ingenting, men forværrer blot muligheden for at få et godt samliv med din mand. Et uforpligtende sexforhold – utroskab, løser ikke dit problem. Jeg har siddet med mennesker i min klinik, der forsøgte sig den vej og var helt oppe i det røde felt af begejstring – i nogle måneder. Så kom hverdagen og med den alle de gamle mønstre og nu skulle de alligevel i parterapi for at få løst deres problemer, nu blot besværliggjort af al den stress, der følger med når to ”familier” skal forenes.
Jeg kan kun råde dig til at få startet en parterapi op så hurtigt som muligt, fordi jeg fornemmer at der er mulighed og håb for jer.
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...