Rammer for det gode samvær
Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...
Som forkynder må man være opmærksom på, hvad forkyndelsen gør ved tilhørerne. Hvordan kan sund teologi blive til sund tro?
Forkyndelsen er et nådemiddel, hvor igennem Gud på en særlig måde møder os. Paulus taler om prædikenens dårskab som en kraft til frelse. Kirkens historie beskriver, hvad kristen forkyndelse har betydet for menneskers tro og liv.
Hvor Guds ord forkyndes, skaber og nærer Guds ånd troens liv.
Forkyndelse er mere end Guds ord. Det er en forkynders ord. Forkyndelsen er farvet af de mennesker, som forkynder. Ligesom der ikke blot er én tilhører men mange forskellige levede liv, som lytter til samme prædiken. Tilhørerne hører ofte meget forskelligt gennem de samme ord.
Forkyndelse skaber ikke ’kun’ tro. Den taler også til tanker og følelser.
Ikke kun vores spiritualitet, men hele mennesket lytter til forkynderen.
Forkyndelse kan skabe positive følelser som taknemmelighed, glæde og værdighed. Men den kan også skabe negative følelser som tristhed, angst, selvhad og mindreværd.
I det følgende peges på forkyndelse, som kan være med til at øge skamfølelsen hos nogle tilhørere.
Sidst vil jeg give et bud på forkyndelse, som kan hjælpe mennesker med skam. Som Gunnar Fagerli er inde på i denne artikel, er skyldkulturen i dag afløst af en skamkultur. Vi er så pressede på idealer og image, at mange af os falder igennem. Vi dumper på egen karakterskala:
Vi er ikke gode nok, smukke nok, elskede nok, værdifulde nok. Vi er præget af lav selvfølelse og høj skamfølelse!
”Der bor slet intet godt i dig”
Møder det skamfulde menneske en lovforkyndelse, som nedgør mennesket i dets syndighed, høres det som en frakendelse af menneskelighed.
”Der bor slet intet godt i dig”, lyder det fra prædikestolen og fortsættelsen lyder: ”Selv dine bedste tanker er ikke syndfrie”.
Spørgsmålet her er ikke, om det er sand teologi, men hvad denne forkyndelse gør ved tilhøreren. For nogle bliver slutningen, at jeg var ikke god nok til far eller mor, i skolen, for kæresten eller for vennerne. Og jeg er altså heller ikke god nok for Gud!
Du er værdifuld!
Gud elsker sin skabning betingelsesløst og har omsorg for den.”En sådan betoning i forkyndelsen vil være lægedom for skammen.
En anden udfordring er den konkrete forkyndelse af synd. På den ene side efterspørger tilhørere en konkret og hverdagsnær forkyndelse.
På den anden side kalder netop en konkret forkyndelse, hvor temaer som porno, alkohol, påklædning, sladder, penge og andet nævnes som synd ikke kun på naturlig skam over egne fejl, opgør og tilgivelse. Den øger også følelsen af at være forkert og værdiløs.
Forkyndelse anno 2017
Leif Andersen har i sin bog ”Teksten og tiden” (bd. 1, 2006) opdateret den tidligere todeling af forkyndelsen i lov og evangelium ved at tilføje et første led, så forkyndelsens treklang bliver skabelse, lov og evangelium. Ikke fordi, det er noget nyt, men fordi det i dag i højere grad end tidligere må forkyndes, at ”du er skabt og villet af Gud. Du er værdifuld! Gud elsker sin skabning betingelsesløst og har omsorg for den.” En sådan betoning i forkyndelsen vil være lægedom for skammen.
Et andet perspektiv, som må betones, er en nuanceret forkyndelse af menneskets fald.
Jesus anerkender, at selv syndere kan gøre noget godt; uden at han dermed siger, det frelser!
Sangeren Kim Larsen har vist vejen for en sådan betoning, når han i sangen ”Den lige vej” vender sig til Gud med en syndsbekendelse og beder: ”Så vis mig nåde og miskundhed” og tilføjer: ”Der var momenter af kærlighed og øjeblikke, hvor mit mismod ikke tynged’ mig ned, og jeg gik den lige vej op til himlen, op til dig.” Sådan synger det menneske, som kan møde Gud oprejst.
Var det ikke præcis sådan, Jesus rejste mennesker op fra skammen, så de kunne tage ansvar for deres liv og modtage Guds tilgivelse?
Af Dan K. Månsson, 10. september 2017