Rammer for det gode samvær

Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set flere eksempler på, at det utænkelige er sket, at præsten eller andre ledere eller medarbejdere har begået overgreb på børn og unge, indenfor rammerne af kirkens arbejde. Vi har set eksempler på det både i Folkekirken og i frikirker.

Det efterlader mennesker med alvorlige ar på sjælen, og det har store konsekvenser for den enkelte, både menneskeligt og ofte også i forhold til troen og relationen til Gud. Hvordan kan mennesker gøre det? Og hvordan kan Gud tillade det?

Ledelsens ansvar

Der er ingen tvivl om, at ansvaret for det gode samvær og ansvaret for at sikre børn og unge mod enhver form for krænkelse, ligger hos kirkens ledelse og medarbejdere, ansatte såvel som frivillige.

Det er også deres ansvar at gribe ind og stoppe ethvert tegn på grooming og anden grænseoverskridende handling.

Det er ledelsens ansvar, at lovgivningen overholdes, herunder at seksuelle overgreb og andre krænkelser anmeldes til de relevante myndigheder, som loven foreskriver.

Konkrete anbefalinger

Det gode samvær er kendetegnet ved gensidig respekt, ordentlighed og ligeværd, og det kommer til udtryk gennem gode, sunde, tillidsfulde relationer, hvor trivsel og glæde har højeste prioritet.

FrikirkeNets retningslinjer for det gode samvær giver en række helt konkrete anvisninger. Her får du blot et lille udsnit:

• Vi respekterer hinandens grænser, både fysisk, psykisk og i forhold til troen på Gud.
• Der er altid mindst to voksne sammen med børnene. Hvis der ikke kan findes to voksne fx på grund af sygdom eller andet, så kan det blive nødvendigt at aflyse en aktivitet.
• Der er plads til knus og kram, hvis begge parter synes, det er okay. Kys er aldrig okay, heller ikke hvis børn efterspørger det.
• Der er plads til fortrolige samtaler, men aldrig i lukkede, private rum. Fortrolige samtaler finder sted fx i et hjørne i kirkesalen eller i rum, hvor andre kan se, hvem der er til stede og hvad der foregår.
• Ved aktiviteter i private hjem er der altid mindst to voksne til stede sammen med flere børn / unge.
• På lejre / ved overnatning gælder, at hvis mindre børn skal puttes og der læses godnathistorie, så er det med lyset tændt og aldrig siddende på /i sengen.

Nogle gange kan det ideelle ikke lade sig gøre, og så må vi finde pragmatiske løsninger på praktiske udfordringer. Her er det vigtigt, at det ikke er én voksen alene, der kan bestemme, at regler bøjes eller tilsidesættes. Det er et fælles ansvar og fælles beslutning.

Det gode samvær længe leve

Retningslinjer på papir og gode intentioner er ikke nok. Det skal omsættes i praksis. Vi skal tale om det – både om det gode og om det svære. Tal om det ved sæsonstart. Efter sommerferien. Efter juleferien, efter påske, før lejrture. Tal med børn og unge om det i et sprog, der er tilpasset deres alder.

Jo mere vi taler åbent om fælles værdier og regler, jo lettere bliver det for alle at efterleve det. Og jo sværere bliver det for dem, der ellers havde til hensigt at krænke andres grænser.

Fakta

“Det gode samvær i kirkens børne og ungdomsarbejde – og sådan forebygger vi seksuelle overgreb og andre krænkelser” er udgivet af FrikirkeNet. Download folderen på Frikirkenets hjemmeside.