Rammer for det gode samvær
Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...
I værdibaserede fællesskaber som de kirkelige, er der forhold, som kan gøre det ekstra svært at beskæftige sig med en anklage om overgreb. Vi har her samlet nogle af de udfordringer, der kan være i værdibaserede fællesskaber, og som det er vigtigt at være opmærksomme på.
1. Ønsket om at nære tillid til hinanden kan stå i vejen for mistanke
Vi ønsker at tro det bedste om hinanden, og i sig selv er tillid godt. Det får mennesker til at vokse og blomstre, når vi bliver vist tillid. Og det skaber et stærkere sammenhold.
Det kan være svært at forene den grænseoverskridende adfærd med en person, vi nærer tillid til. Man kan derfor komme til at bortforklare eller undskylde grænseoverskridende adfærd. Det kan både gælde offeret og den person, der har hørt eller set noget.
2. ”Små cirkler” kan gøre det svært at komme med en bekymring
I kirkelige fællesskaber kender mange ofte hinanden. Venner og/eller familiemedlemmer kan ofte være bekendte med bestyrelsesmedlemmer og så videre.
Det kan medføre, at det er svært at dele en bekymring med andre i fællesskabet, fordi det kommer med en højere pris end på for eksempel en arbejdsplads.
Den enkelte kan komme til at tvivle på sig selv og egen dømmekraft. For tager man sin mistanke alvorligt havner man let i en loyalitetskonflikt mellem en eller flere andre personer, fællesskabet, sig selv og det højere formål. Og flere af ens egne relationer kan komme i spil.
Netop disse indbyrdes relationer kan betyde, at der går længere tid, inden nogen henvender sig med en bekymring eller for at få hjælp.
3. Det ”højere formål” er vigtigere end den enkelte person
I og med at fællesskaberne er så værdibaserede eller har et højere formål end den enkelte (det trosmæssige), er der en fare for, at vi netop i en højere sags tjeneste kan komme til at legitimere problematisk adfærd.
Indbyrdes relationer og det ”højere formål” kan også gøre det vanskeligt for offeret at råbe op og sige fra. Nogle kan opleve, at de skal passe på fællesskabet eller relationerne i det, og at de selv i den sammenhæng er mindre vigtige.
At lære at sætte sig selv til side for en højere sag kan være noget, der fremhæves som ydmyghed eller fromhed, og det er ekstra sårbart hvis det udnyttes. Og det er misbrug af tilliden.
4. Overgreb kan blive bagatelliseret med åndelige argumenter
Der kan også være situationer, hvor der anvendes åndeligt sprogbrug og religiøse argumenter for ikke at reagere på overgreb. For eksempel ”vi begår jo alle fejl og har alle brug for tilgivelse”. Det kan være enormt kraftfuldt, især hvis det kommer fra en leder eller en anden med en religiøs autoritet.
Mennesket med den åndelige autoritet bliver blandet sammen med Guds autoritet for den troende. Har man først smidt Gud-kortet, fx ”Sådan siger Herren”, er det jo voldsomt svært at argumentere imod. Især når der også i samme situation foregår følelsesmæssig manipulation
Læs mere om manipulation i artiklen ”Grooming – seksuelle krænkeres strategier” og om den åndelige del af grooming-processen i artiklen ”Seksuelle overgreb i kirkelige miljøer”.
5. Det øvrige samfunds regler risikerer at blive tilsidesat, fordi det ikke ser godt ud
Det øvrige samfunds regler kan blive tilsidesat, fordi det ikke ser godt ud. Hvad vil andre ikke tænke om det kirkelige fællesskab, hvis det kommer frem, at der er sket et overgreb?
Vi skal være opmærksomme på ikke at affeje eller bagatellisere problematisk adfærd. Uanset om det sker af hensyn til omverdenens syn på fællesskabet eller fællesskabets interne relationer.
6. Konfliktskyhed kan bagatellisere problematisk adfærd
Endelig kan vi ud af konfliktskyhed eller usikkerhed komme til at affeje eller bagatellisere problematisk adfærd. Det kan både være frygt for interne og eksterne konflikter.
Denne guide er skrevet på baggrund af psykolog Elli Kappelgaards indlæg på konferencen ”Forebyggelse af seksuelle overgreb i kirkelige miljøer”. Se slides fra Elli Kappelgaards indlæg her.
Læs mere om de faktorer, du skal være opmærksom på, i psykolog Elli Kappelgaards artikel ”Fællesskaber, der lukker sig om sig selv”.