Seksuelle overgreb i kirkelige miljøer

Det er lige overrumplende hver gang, og man undres: ”Han er sådan en god forkynder.” ”Han har været en, der har fastholdt den sande åndelige linje.” ”Jeg har også gået til sjælesorg hos ham, han er så god at snakke med.” ”Jeg synes ellers, han er mere åndelig moden end andre unge på hans alder.”

Vi forventer ikke det sker. Men det gør det. Det sker i forbindelse med sjælesorg, på kristne friskoler, på de skoler hvor eleverne bor, som usømmelig adfærd blandt kirkelige ledere, overgreb i kristne familier – også hvor overgriberen er leder i det kirkelige miljø.
Måske overrasker det mest, når det sker i de kirkelig miljøer, hvor selvforståelsen er at have den rigtige teologi, den rene lære el.lign. at man er ”de rigtige”. Det harmonerer slet ikke med at skulle erkende overgreb.

Åndelig overbygning

Den faglige viden, der findes om seksuelle overgreb, kan direkte overføres til der, hvor overgrebene foregår i det kirkelige miljø. Groomingprocessen, hvor krænkeren etablerer kontakt og opbygger en relation til offeret (behandles i denne artikel), følgerne og senfølgerne af overgreb osv. er de samme. Det, der er særligt, når overgrebene foregår i de kirkelig miljøer, er, at der i hele processen er en åndelige overbygning på. Det medfører, at offeret ikke kun bliver ramt på krop og psyke men også på ”det lodrette plan” – altså på forholdet til Gud, Bibelen, til kirke og menighed.

Den åndelige overbygning i groomingprocessen

I den åndelige overbygning i groomingprocessen er offeret ikke kun noget særligt for krænkeren men også i forhold til Gud, til fx at have et særligt kald til at tjene i menigheden sammen med krænkeren: ”Jeg kan mærke, at du har en særlig åndelighed. Jeg tror, at du er udvalgt til at tjene her i menigheden.”

I groomingprocessen nedbrydes barnets forsvar og grænser. I den åndelige overbygning nedbrydes barnets åndelige forsvar og forståelse af de bibelske normer, fordi skriftsteder og bibelske normer indgår i den manipulation, der er en del af groomingprocessen: ”Jesus fordømte jo ikke kvinden, der var grebet i hor…” ”Vi skal hilse hinanden med et helligt kys …” ”Agt jeres ledere højt for de er indsat af Gud…”

Særligt sårbare

Fra faglitteraturen ved vi, at børn og unge, der er ”følelsesmæssigt sultne”, er ekstra sårbare over for grooming og overgreb (dette gælder i øvrigt også voksne i alle aldre).
Sådan er det også i det kirkelige miljø. Men også her kommer der en åndelig overbygning. Børn og unge, som ikke føler sig gode nok i forhold til Gud, som føler, de skal leve op til noget eller være hengivne og give sig helt for Gud, vil være særligt sårbare over for en leder, der gør dem til noget særligt.

Generelt er unge i en livsfase, hvor de er ved at forlade deres hjem og finde eget fodfæste i verden – inkl. kirken – og mange har et ønske om at gøre en forskel. Det kan øge sårbarheden for at møde en leder, hvor man får at vide, at man har et særligt kald, og kan komme til at gøre en forskel, som fx omvende mennesker eller kunne helbrede ved bøn.

Efter overgrebet

Offeret er efter overgrebet ikke nødvendigvis i tvivl om, at der er foregået noget, der ikke skulle være sket. Men offeret er ofte meget forvirret om egen andel og skyld, fordi groomingprocessen netop har sløret grænserne mellem overgriber og offer.
Offeret kan efterfølgende både føle sig forkert og beskidt i forhold til Gud men også have skyldfølelse over, at have været årsag til, at en kirkelig leder er blevet lokket til fald. Det er en meget vanskelig proces for et offer efterfølgende at finde ud af, hvad det overgreb i virkeligheden var, og hvad offeret egentlig har været udsat for.

Erfaringen viser, at ofre både på kort og lang sigt oplever følger som bl.a. problematisk forhold til egen krop, vanskeligheder med seksualitet, nærhed og berøring og dårlige selvfølelse.

Offeret kan efterfølgende både føle sig forkert og beskidt i forhold til Gud men også have skyldfølelse over, at have været årsag til, at en kirkelig leder er blevet lokket til fald.

Når overgrebet foregår efter en groomingsproces, hvor krænkeren har opbygget tillid til sig selv hos offeret, vil offeret efterfølgende være ramt på det at få tillid til andre; det at turde at stole på andre mennesker. Når det så foregår i en kirkelig sammenhæng bliver offeret også udfordret i sin tillid til Gud. Og for mange også ”lidelsens hvorfor”: ”Hvorfor Gud? Hvorfor lod du det ske? Hvorfor forhindrede du det ikke?”

Er krænkeren en af de stærke ledere, som næsten både giver sig selv og får tildelt en ophøjet eller guddommelig status, kan offeret også få et forvrænget gudsbillede.

Skader kirkens omdømme

Frygten for at skade kirkens omdømme kan føre til, at man i det kirkelige miljø reagerer uhensigtsmæssigt og dækker over, at der er sket overgreb.

Det er rigtigt, at seksuelle overgreb skader kirkens omdømme. Men kirkens omdømme bliver endnu mere skadet, hvis der ikke reageres relevant på overgreb. Når der sker overgreb, er der mange, der i en eller anden grad bliver berørt af det. Der er et offer, som er ramt både fysisk, psykisk og åndeligt. Der er en menighed, hvor overgrebet har foregået i, hvor der efterfølgende er mange spørgsmål at forholde sig til, især hvis krænkeren er leder og/eller forkynder i menigheden. Og så er der en krænker, som må stå til ansvar for sine handlinger og de konsekvenser, det må medføre.

Tilgivelse

Ordet tilgivelse at altid udfordret, når der er sket overgreb, og der er stort behov for undervisning i, hvad tilgivelse egentlig er og IKKE er. Tilgivelse er centralt i den kristne tro. Fx i Fadervor, med bønnen: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.
Når offeret oplever følelsesmæssig modstand mod krænkeren, kan vedkommende være bange for ikke at have tilgivet rigtigt, og dermed have sat sig selv uden for Guds tilgivelse.

Det er sket, at ofre – ret hurtigt efter at det er kommet frem, at der er foregået et overgreb – har skullet mødes med krænkeren, give krænkeren hånden, tilgive og glemme – ligesom Gud kaster vores synder bag sin ryg og glemmer dem. Men det magtforhold, der er en del af forklaringen på, at overgrebet har kunnet finde sted, vil også være der i mødet mellem offer og krænker, hvorfor sådan et møde er til krænkerens fordel og lægger flere byrder på offeret – som i forvejen i en eller anden grad har fået en ”livstidsdom”.

Overgreb har konsekvenser

Hvis der er foregået et overgreb, skal myndighederne involveres. Er man som ledelse i tvivl om, hvordan man skal agere, kan man kontakte myndigheder som socialforvaltning eller politiet og få vejledning i den konkrete sag.

Det er vigtigt for offerets heling og for at en menighed kan komme videre, at professionelle involveres og at skylden for overgreb placeres det rigtige sted – nemlig hos krænkeren. Samtidig er seksuelle overgreb en strafbar handling og skal derfor ikke bare ordnes internt i det kirkelige miljø.

Tilgivelse er ikke det modsatte af, at overgreb anmeldes til myndigheder og politi.

Minimér risikoen

Det, der foregår uden for det kirkelige miljø, foregår også inden for det kirkelige miljø. Om det sker oftere eller sjældnere er ikke til at sige. Der findes ikke opgørelser over, hvor ofte der sker overgreb i de kirkelige miljøer. Det tror jeg ikke, vi nogensinde får overblik over. Det vigtigste er, hvordan vi forebygger, at det sker, så vi minimerer risikoen. At der udarbejdes retningslinjer både for at undgå overgreb og for at beskytte mod falske anklager om overgreb. Og at vi handler hensigtsmæssigt og rigtigt, når der er sket overgreb.

I artiklen bruges ”han” om overgriberen, da de fleste overgreb udføres af mænd, men kvinder kan også være overgribere.