Glæd dig over lykken hos Herren

Jeg har sat Leif Kristiansen stævne i hans og hustruens villa i Silkeborg, hvor de har boet det seneste år, efter Leif gik på pension som sognepræst i Silkeborg Kirke. Leif har ført mig op på første sal, hvor de har en dejlig stue med udsigt ud over en af Silkeborgs søer. Her i den bløde sofa, skal vi have en snak om ”lykke”.

Leif henfalder til sin tid som stud.theol i 1973 på Menighedsfakultetet i Aarhus, som dengang var huset i en villa. – I villaen var der sat en lille seddel op på husets eneste badeværelse, som jeg stadig husker. Der stod: ”Menneskets lykke beror på en god fordøjelse.” Det minder mig om, hvor skrøbelig den menneskelige lykke er. Hvis fordøjelsen er dårlig, kan man ikke nyde noget som helst. Sådan er det med lykken. Der skal ikke så meget til, så er den forsvundet.

– Jeg hørte på et tidspunkt en kvinde sige: Jeg er så lykkelig for, at jeg ikke har kræft. De fleste af os har jo ikke kræft, så vi burde være lykkelige. Men sådan er det jo ikke. Så hvad er det egentlig, der giver mig den lykke, som jeg gerne vil have i mit liv?

Jesus fører en ny virkelighed ind i vores verden

– Jesus sagde: ”Salige er de fattige i ånden.” – Det kan da ikke give nogen lykke.
I dag vil man nok kalde det at have mindreværdskomplekser. Det er en forudsætning for at opnå den lykke, som Jesus repræsenterer, og som han ønsker at lære os om. Han sagde også: ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.” Det er jo paradoksalt. Der er ikke noget, der rammer lykkefølelsen mere, end når vi mister.
For os er sorgen lykkens modsætning. Men Jesus står for noget andet. Han fører en ny virkelighed ind i vores verden. Han gør op med denne verdens lykkeforståelse.

I Salme 73 skriver Asaf: ”At være Gud nær er min lykke”. Men for mange kristne er det en udfordring at leve Gud nær. Det bliver en slags passiv kapital, som mange glemmer at hæve af. De lader kapitalen stå. Det kan være folk, som ikke tror eller troende, som er blevet optaget af nogle af livets udfordringer. Og så bliver ”lykken i Herren” reduceret til en teori, der ikke kommer til at præge deres liv og dagligdag.

Glæd dig over lykken hos Herren

I Esajas´ Bog kapitel 58,14 står der: “…så skal du glæde dig over lykken hos Herren.” Det, synes jeg, er et fantastisk udtryk. Så er lykken ikke bare en død kapital, som man har en teori om, men så begynder man at hæve af den, at glæde sig over lykken.
Glæden i Herren skal være vores styrke. Den løfter os og giver frimodighed, selvforståelse og selvtillid. Men som forudsætning for, at det skal lykkes dig at glæde dig over lykken hos Herren, står der:

Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren.

– Vi har behov for at lære om sabbattens teologi og om vores behov for hvile. På sabbatten gør man noget andet, end man plejer, og undgår at drive handel og lave aftaler. Vi har brug for den variation.
Sabbat har vi en gang om ugen, og så kan man en eller flere gange i livet holde et helt sabbatår. Det er vigtigt at besinde sig på, hvad det er for en kapital, man ved troen er udstyret med – og hæve af den kapital, så man glæder sig over lykken hos Herren og lader hans nåde og barmhjertighed blive en del af ens liv.

Gud giver os det gode, ofte også under modgang

– Gud giver os det, vi har brug for og til rette tid. Og langt oftere end vi tror, så giver han os det gode, også under modgang.
Som præst har jeg mødt mennesker, som har haft usle vilkår, som jeg bestemt ikke har misundt, men de havde alligevel en tålmodighed, en glæde og lykke, som jeg godt kunne misunde dem. De havde – midt i deres kår – en glæde ved livet, som mange af dem, som har oplevet meget succes og medgang, aldrig kommer i nærheden af i forhold til dybde og besindelse, visdom og erkendelse.

Når man oplever modgang, kan man nogle gange finde ud af, hvad der er det væsentlige.
– Om jeg får mine ønsker opfyldt eller har succes og fremgang, det er slet ikke vigtigt for min livsfylde og lykke.

– Når jeg møder sorg, sygdom og tab i mit eget liv, så græder jeg over det, og det har jeg virkelig lov til. Jeg har lov til at sørge, men det er alligevel ikke det, der vælter alt for mig. For jeg ved, at Gud er med mig midt i den tåge, jeg nu er i.

Midt i livets udfordringer bliver jeg bevaret i afhængigheden af Gud og i en ydmyghed over for tilværelsen.

Svært at finde glæden midt i krisen

Midt i krisen kan jeg ikke glæde mig over noget, fordi mine følelser er i sorgens vold eller i smerterne, eller jeg er optaget af det, som ikke er blevet, som jeg havde håbet på. Derfor har jeg svært ved at finde glæden, fordi sorgen fylder det hele. Men jeg ved, at der igen vil komme en tid, hvor sorgen vil fylde mindre, og jeg vil igen kunne lade glæden ved Herren fylde mig.

Når man møder et ulykkeligt menneske, må man prøve at forstå vedkommendes situation for at kunne tage del i vedkommendes smerte.
Vi mennesker kan komme så langt ud, at vi kan have svært ved at tænke, at vores liv igen kan blive godt. Vi kan have svært ved at forestille os, at noget skal kunne opveje den smerte eller lidelse, som jeg har lige nu. I den situation er der ikke plads til at tænke på, hvordan lykken kan blive en del af vedkommendes liv, fordi man er nødt til at prøve at lindre den smerte og ulykke, der er, og prøve at tage del i det og så håbe på, at der en dag bliver en ny situation, hvor vedkommende kan lade lykken få lov til at vække genklang. Samtidig er det klart, at midt i den største ulykke kan vi få behov for at tænke på den kommende lykke.

Gud ser mig og giver håb

Vi er himmelvandrere, der lever i støvets verden, hvor vi selv er små støvfnug, som kan pustes omkuld og være borte i næste øjeblik. Men midt i den erkendelse er det en fortrøstning, at Gud ser mig, og han formår at bevare mig hos sig.
Det er et håb, som jeg kan leve på, i og af – selv midt i en håbløs livssituation. Midt i den dybeste ulykke kan jeg have det håb, at jeg engang skal genfinde lykken.

– Der er hele tiden noget, der kan forhindre os i at være lykkelige.
Det kan være andre menneskers ulykke, der gør, at jeg ikke selv kan tillade mig at være lykkelig.
Derfor må vi aldrig gøre vores egen lykke til målet med vores liv, for så mister vi den.
Hvis du er villig til at opgive din egen lykke for at gøre et andet menneske lykkeligt, så kan det være, at du selv bliver lykkelig.
Hvis du kun er optaget af din egen lykke, bliver du et meget ensomt og ulykkeligt menneske.
Hvis du er optaget af at gøre andre mennesker lykkelige, så er der en god chance for, at du rent faktisk får et godt og meningsfyldt liv.