Jesus reddede mig fra døden

Betjenten har lige gjort mig opmærksom på, at de ikke har nogen udvist asylansøger ved det navn, som jeg efterspørger. Men han lyser op i et smil, da Michael komme småløbende hen imod os.
Nå ja, det er dig, smiler betjenten, og de snakker lidt om, hvilket navn han er registreret under.

Michael viser mig over i barakken, som han deler med en gruppe andre udviste asylansøgere. Det minder om en lejrbygning for skoleelever. Der virker roligt, og mændene, vi passerer i det lille fællesareal, smiler, hilser og gør plads, så vi kan komme ind på de få kvadratmeter, der udgør Michaels værelse. I værelset er der tre senge. Over Michaels seng er der dekoreret med kristne symboler.
Huoman dukker op, han er også udvist asylansøger og vil oversætte fra farsi til engelsk.

Lidelse for mig er at se mennesker gå i mørket uden Jesus.

Michael er 35 år, arkitekt og flygtede fra Iran i 2011. Michael måtte flygte, fordi hans interesse for kristendom voksede. Han gik med kors om halsen og blev taget i at forsøge at brænde koranen af. Det bevirkede, at han flere gange vær tæt på at blive slået ihjel. Michael, som nu virker lidt trist, sænker hovedet, mens han fortsætter sin historie. Han sukker, da jeg spørger ham, hvor han har været, før han kom til Kærshovedgård Udrejsecenter.
Han begynder at remse de mange steder op. Han kan knap huske rækkefølgen. Lige nu er fremtiden uvis for ham. Han er overbevist om, at bliver han sendt tilbage til sit hjemland, bliver han dræbt.
Det samme vil ske med hans muslimske hustru og deres fælles søn, der stadig opholder sig i Iran.

Hvad er lidelse for dig?
Michael tænker sig længe om og kigger ned i gulvet og siger dæmpet: ”Lidelse for mig er at se mennesker gå i mørket uden Jesus”. Michael ved, hvad han taler om, når han nævner at gå i mørket. Han er selv opvokset, som han siger, i en moske. Men det var mørkt og tomt. Allerede, mens han var i Iran, begyndte Jesus at kalde på ham gennem nogle få kristne. Michael peger på en bog, der ligger på bordet. Den fik han af en kristen fyr i Iran. Michael fortsætter: ”Jeg kæmpede med min tro i Iran og bad Jesus vise sig for mig. Det gjorde han. Jeg elsker Jesus”.
Michael løfter ansigtet og stikker mig et smil. Han fortæller videre, at Jesus reddede hans liv både fysisk og psykisk. Han fortæller så ivrigt, at Houman næsten ikke kan følge med til at oversætte. ”Jesus reddede mig bogstavelig talt fra at begå selvmord”, fortæller Michael.

Michael valgte at blive døbt i 2014 og siger eftertænksom: ”Jeg elsker min familie, min hustru og min søn. Ingen kan erstatte Jesus, ikke engang min familie, som jeg elsker meget højt”. Michael sukker dybt og fortsætter: ”Det eneste, jeg kan gøre, er at bede for dem”.

Hvad har lidelsen betydet for din tro?
”Jeg oplever, at Gud er med mig i alt”, siger Michael og giver flere gange udtryk for, at han har mødt Gud i lidelsen og oplever at Gud leder ham ikke bare dag for dag, men sekund for sekund.
Michael har mistet al kontakt til sin familie og sit netværk i Iran og siger samtidig, at han er fuld af tak til Jesus, fordi han leder ham gennem alt. Især nævner Michael flere gange, at Gud har givet ham kristne brødre og søstre, for at han ikke skal være alene.

Michael har mistet al kontakt til sin familie og sit netværk i Iran og siger samtidig, at han er fuld af tak til Jesus, fordi han leder ham gennem alt.

Da vi afrunder interviewet, følger Michael mig ud af barakken. Her går ti mænd i 25-50 års alderen, med Bibelen under armen. Det er nogle af de brødre, Michael nævnte. De er på vej ud til P-pladsen hvor fire personbiler med chauffører venter på at køre dem til den ugentlige bibelcafé i Bording missionshus. Der mødes sognepræsten, Lindvig Osmundsen, og nogle lokale hver onsdag med en gruppe udviste asylansøgere. ”Det er mine brødre og halleluja for Lindvig” er Michaels afsluttende kommentar på gebrokken engelsk.

Af Annette Bech Vad (interview), 15. oktober 2016