Hej med jer
Jeg har sådan en lyst til at se min kæreste sammen med en anden mand. Vi har snakket lidt om det, hun er ikke helt med på ideen, og hun vil kun have mig, siger hun. Man kan jo ikke presse hende til det, og det skal man ikke. Hun skal jo gøre det af lyst, ellers tænder det jo heller ikke mig. Men hvad råd har I til, at det en dag kunne lykkedes mig at få den drøm/fantasi til at gå i opfyldelse?
Mvh Jørgen
Kære Jørgen
Tak for dit spørgsmål. Det er et godt spørgsmål – jeg tror, at mange kan genkende at have en fantasi, en længsel eller en præference, som deres partner ikke umiddelbart deler med dem, og derfor er svær at få udlevet.
Den fantasi eller længsel, du beskriver, går på, at du har lyst til at se din partner med en anden mand. Når vi har fantasier og seksuelle ønsker, som ikke matcher med vores partners, eller som kommer i karambolage med enten egne værdier eller partnerens værdier, er det en god ide at kigge lidt nærmere på, hvad der ligger under fantasien.
Hvad ville dette give dig?
Og kan du opleve dette på en anden måde, hvor din kæreste også er komfortabel?
Seksuelle fantasier kan opdeles i 3 kategorier:
Det lyder umiddelbart, som at din fantasi/dit ønske lander i enten kategori 1 eller 2. Du kan måske tale med din kæreste om din fantasi, hvordan du kunne ønske det i praksis, og hvad det ville give dig. Når hun ikke har lyst til at udleve det, må det forblive i fantasien. Så kan du/I undersøge, om det fantasien ville give dig og gøre for dig – kan skabes på anden vis. På en måde, hvor I begge to er komfortable med det, og hvor det skaber glæde, leg og forbindelse.
Jeg håber, du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for hjælp til at blive klogere på, hvilken længsel der ligger bag din fantasi, så vil jeg opfordre dig til at opsøge hjælp hos en sexolog.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907