Hej.
Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år, vi bor sammen og har nu nået det punkt i livet, hvor det næste naturlige skridt ville være at købe en villa og få nogle børn.
Jeg elsker min kæreste, han er min bedste ven, min største støtte, og jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag uden hans forståelse og kærlighed.
Men jeg er i den senere tid blevet i tvivl om, hvor vidt vi er de rigtige for hinanden. I forhold til børn er han fast besluttet på ikke at ville have nogen, og han forestiller sig ikke, at dette er noget, der ændrer sig. Jeg ved, at jeg ikke vil have nogen lige nu og her, men jeg ved, at jeg gerne vil have nogen i fremtiden. Problemet for mig er, om jeg/vi spilder hinandens tid, hvis vi ikke vil det samme? Hvis vores endgames er så forskellige, som de tilsyneladende er, er det så bedst at gå fra en mand, der gør mig glad nu og her på grund af et potentielt “måske-problem” i fremtiden? Eller er det bedre at afvente, om vi skulle støde ind i problemet?
Det skal lige siges, at en af årsagerne til, at dette ikke virker som et oplagt valgt for mig, er, at jeg har tiden/alderen imod mig i forhold til biologisk formåen. Det stresser mig på daglig basis at tænke på den usikkerhed, der er omkring min fremtidige familiesituation. Jeg mener, det tager jo også tid at finde en ny partner og opbygge et stærkt og solidt forhold, som er stærkt nok til at stifte familie. Det lyder måske koldt og kynisk, men jeg er meget pragmatisk anlagt, og den slags tanker stresser mig faktisk en del.
Vi har talt om det flere gange, og han kan sagtens følge mine tanker og forstå min utryghed, men han ved ikke, hvad han skal gøre ved det, for han har bare ikke rigtig den samme vision for fremtiden som mig.
Men vi elsker hinanden, og ingen af os kan pt. forestille os ikke at være i forholdet, så vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre?
Håber det giver mening, på forhånd tak.
M. V. H
S
Kære S.
Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl i denne svære situation og har brug for at høre, hvad andre tænker. Jeg vil prøve at give dig nogle perspektiver og tanker ind i denne problemstilling, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at beslutte og handle ind i denne situation.
I parforhold kan vi opleve, at vores partner har andre drømme og ønsker end os selv. Det kan i nogle sammenhænge lade sig gøre at gå på kompromis, mens det i andre tilfælde er svært at forene modstridende ønsker. Ønsket om at få børn kan være svært at gå på kompromis med. Jeg kan godt forstå, at jeres forskellige ønsker om dette gør, at du bliver i tvivl om grundlaget for jeres parforhold, og om I så er rigtige for hinanden. Det lyder til, at I har talt om det flere gange, og det er godt at høre. Det fremgår dog ikke, hvilken grund din kæreste har for beslutningen om, at han ikke vil have børn. Måske ved du det allerede, men hvis ikke, håber jeg, I kan få en ærlig og åben snak om de ønsker, I hver især har for jeres liv – børn eller ej. Det er ikke, fordi din kærestes beslutning er forkert, men det kan måske være godt for dig at høre, hvordan han er nået frem til den beslutning. Hvis I begge oplever, at I oprigtigt har ønsket om at forblive sammen og finde en løsning på dette, er det også en mulighed for jer at opsøge hjælp i form af parterapi for at tale ud om dette sammen med en anden.
Jeg fornemmer også i din mail, at det er dig, der står og skal tage beslutning på vegne af jer begge, da det er dig, der har ønsker om et liv med børn. Og det må være meget svært for dig. Jeg fornemmer, at I er meget glade for hinanden og sagtens kan se en fremtid for jer, hvor I er sammen – men I har nogle forskellige ønsker til, hvordan et liv sammen ellers ser ud. Jeg er derfor også enig med dig i, at lige meget hvilken beslutning du ender med at tage, er der en pris. Jeg forstår godt, at andre forhold også får en betydning for din beslutning – f.eks. din alder og at tænke på fremtiden, hvis du “skal nå” at finde en anden partner at få børn med – men jeg vil håbe for dig, at du kan prøve – selvom det er svært – at lægge det på hylden for en stund. Det er forhold, som er svære at spå om og gøre noget ved lige nu. Derudover tror jeg også, at du kan stresse dig selv meget ved at tænke på disse forhold, som kan gøre det vanskeligt at beslutte dig.
Hvad du kan forholde dig til lige nu, er det forhold, du er i med din kæreste og ønsket om at få børn. På nuværende tidspunkt ser de to uforenelige ud. Derfor tror jeg, du skal overveje at bruge tid på at tænke over, hvordan et liv for dig vil se ud uden først det ene og så det andet. På den måde kan du forhåbentlig mærke, hvad der bliver vigtigst og mest betydningsfuldt for dig. Og det lyder nemt, når jeg skriver det, men jeg forstår godt, det er svært. Det er vanskeligt for dig at forholde dig til et helt liv foran dig, når du ikke ved, hvordan det kommer til at se ud.
Du spørger også ind til, om det er spild af tid, at dig og din kæreste er sammen lige nu. Det er selvfølgelig svært for mig at svare på, men jeg får også lyst til at skrive til dig, at sådanne beslutninger, som I står over for nu, tager tid. Derfor kan I ikke bare beslutte jer fra den ene dag til den anden, men vil formentlig opleve, at I har brug for noget tid sammen til at tage den beslutning, og det er helt ok. Uanset om beslutningen ender med, at I skal være sammen eller ej. Men selvfølgelig, som jeg også har skrevet, bliver I nødt til at tage stilling til de forskellige ønsker, I har opdaget, I ikke deler. Jeg håber, I har modet til at være helt åbne og ærlige overfor hinanden, og jeg håber, du finder frem til en beslutning og ro med denne.
Jeg vil ønske dig alt godt og en god fremtid – om det er sammen med din kæreste eller ej.
Hilsen Louise
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
