Sjælesorgssamtaler i Agape

Sjælesorgssamtaler i Agape

Har du brug for et sted, hvor du kan tale frit om livet og troen? Måske ønsker du hjælp til at udforske nye sider af Gud og hans forhold til dig? Måske er du ramt af tvivl?

Præst og sjælesørger Dan Månsson er uddannet sjælesørger fra Modum Bad og MF i Norge. Han er ansat som projektleder for sjælesorg i Agapehuset og tilbyder sjælesorgssamtaler i Agapehuset i Silkeborg og i Nykøbing Falster. Onlinesamtaler er også en mulighed.

Sjælesorgssamtaler kan bookes ved at kontakte Dan Månsson direkte på dan@agape.dk eller på 2926 4434.

Pris: 650 kroner per samtale af en times varighed.

Teologen Henri Nouwen bruger udtrykket “gæstfrihed”, når han skriver om sjælesorg – blandt andet i “Den Sårede Læge”. At være gæst i et andet menneskes liv betyder, at man opfører sig som en gæst. Nysgerrighed eller indbildt nødvendighed giver ikke ret til at snage i det, konfidenten ikke selv inviterer til. Ligesom en gæst ikke vader ind i lukkede rum og kigger i skufferne. I sjælesorgen forsøger jeg at møde det andet menneske med respekt. Jeg må respektere det andet menneskes grænser, tro og valg. Evner eller vil jeg ikke det, bliver en frugtbar samtale ikke mulig.

-Dan Månsson, præst og sjælesørger