Alle har underretningspligt

Hvornår har du underretningspligt? Og hvad skal du gøre? Læs mere om reglerne her.

I lovgivningen skelnes mellem den almindelige underretningspligt og den skærpede underretningspligt. Som medarbejder i kirkens børne- og ungdomsarbejde er man omfattet af den almindelige underretningspligt.

Underretningspligten går altid forud for tavshedspligten. Du kan derfor ikke love et barn eller en ung, at du aldrig vil sige noget videre, som de fortæller dig. Hvis de fortæller om for eksempel vold, sensuelle overgreb eller selvskadende handlinger, så har du pligt til at fortælle det videre.

Særlig opmærksomhed gælder, når børn fortæller om svære ting, som de oplever eller udsættes for hjemme eller andre steder, hvor de færdes. Det gælder for eksempel ved:

  • Mistanke eller viden om, at børn og unge er eller har været udsat for vold, seksuelle overgreb eller anden form for mistrivsel og vanrøgt i hjemmet eller andre steder, hvor de færdes.
  • Mobning, social kontrol og andre problematikker, som børn og unge udsættes for eller selv indgår i online eller offline.
  • Alkohol- og stofmisbrug og andre former for selvskadende adfærd hos børn og unge.

Her gælder den ’almindelige underretningspligt’ som findes i Servicelovens § 154.

Helt konkret betyder det, at I som grundregel skal kontakte de sociale myndigheder og bede dem om at (hjælpe jer med at) vurdere den bekymring eller viden, I har fået kendskab til.

De sociale myndigheder kan I ringe til i dagtimer eller I kan kontakte den sociale døgnvagt i kommunen eller politiet, hvis det f.eks. er aften eller weekend.

Hvis der er begrundelse for at sende en underretning, så finder I oplysning på jeres kommunes hjemmeside om, hvordan I gør det.

Se også:

Rammer for det gode samvær

Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...

Overgreb