Særlige opmærksomhedspunkter efter et overgreb

Når der er sket et overgreb, er det vigtigt, hvordan man som leder i en menighed eller et fællesskab håndterer situationen efterfølgende. Der kan være forskellige holdninger/anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til offer og krænker, og i det følgende beskrives nogle særlige opmærksomhedspunkter og Agapes anbefalinger.

1. Få hjælp af en ekstern supervisor/rådgiver

Udgangspunktet er, at det er svært for en menighed eller et fællesskab selv at håndtere det, når der er sket et overgreb. Ofte vil der være tætte relationer i relationer i form af venskaber eller familierelationer i spil, og derfor er vores første anbefaling at få hjælp udefra (af en supervisor eller rådgiver) til at håndtere situationen på bedst mulig måde.

I det følgende beskrives nogle opmærksomhedspunkter, men vores vigtigste anbefaling er at få hjælp udefra, så I som fællesskab ikke skal stå alene med denne meget svære situation.

2. Vær opmærksom på, at mange kan være berørt af overgrebet

Når der sker overgreb, er der som regel mange, der i en eller anden grad bliver berørt af det.

Der er et offer, som er ramt både fysisk, psykisk og åndeligt. Der er en menighed/et fællesskab, hvor overgrebet er sket, hvor der efterfølgende er mange spørgsmål at forholde sig til, især hvis krænkeren er leder, medarbejder og/eller forkynder i menigheden/fællesskabet. Og så er der en krænker, som må stå til ansvar for sine handlinger og de konsekvenser, det må medføre.

3. Tag udgangspunkt i offeret

Det er vigtigt for offerets heling og for at menigheden/fællesskabet kan komme videre, at professionelle involveres, og at skylden for overgreb placeres det rigtige sted – nemlig hos den, der har begået overgrebet.

Det er vigtigt, at offeret beskyttes mod at møde krænkeren. Det gælder, uanset hvor meget krænkeren eventuelt har undskyldt sine handlinger, eller uanset at andre eventuelt vurderer, at der ikke er risiko for nye overgreb.

Der er eksempler på, at ofre ret hurtigt efter at der er foregået et overgreb, har skullet mødes med krænkeren, give krænkeren hånden, tilgive og glemme. Nogle steder er det måske sket med en åndelig forklaring om, at ligesom Gud kaster vores synder bag sin ryg og glemmer dem, kan krænkelsen også tilgives.

Det magtforhold og det tillidsbrud, der var tilstedet for at overgrebet kunne finde sted, vil stadig være der i mødet mellem offer og krænker. Derfor vil et sådant møde være til krænkerens fordel, og det vil lægge flere byrder på offeret.

Mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb, kan opleve senfølger af overgrebet.

At se krænkeren eller høre ham/hende omtalt, kan være nok til at genvække traumet efter det, der er sket hos offeret. Det kan betyde, at der går lang tid, før offeret er klar til igen at se vedkommende, og det kan også betyde, at det måske aldrig kommer til at ske. Hvis der skal være et møde, så bør det ske med grundig forberedelse, og kun hvis offeret ønsker det. Det kan det med fordel gøres gennem mediation med en trænet mediator (Læs mere om dette i Kirsten Trans’ kapitel, ’Historien om Nana’, i bogen ’Mødet mellem offer og krænker’ af Hanne Andersson & Karin Sten Madsen (red.)).

4. Menigheden/fællesskabet er ramt

Når der er sket et overgreb i menigheden/fællesskabet, vil mange være påvirket eller involveret, og der kan opstå mange svære dilemmaer.

Der kan måske også være mange forskellige meninger om, hvordan situationen skal håndteres, og det kan føre til splittelse i menigheden/fællesskabet.

Her er det igen vigtigt med en ekstern rådgiver, som kan se situationen udefra og hjælpe med, hvad der er det bedste at gøre for at komme videre.

5. Hjælp krænkeren videre

Samtidig med at der skal tages afstand fra det seksuelle overgreb, er det også vigtigt at se mennesket, som har foretaget overgrebet, så han eller hun får mulighed for en pastoral/sjælesørgerisk samtale med en erfaren sjælesørger.

Dette kan være svært i praksis. For hvordan sikrer man først og fremmest, at offeret ikke møder krænkeren, samtidig med at der skal være plads til at krænkeren kan få plads til at tage afstand fra det, der er sket.

I de fleste tilfælde må løsningen blive at henvise krænkeren til at få rette hjælp og behandling i professionelt regi. Desuden kan det blive nødvendigt at hjælpe vedkommende til at blive indsluset i en anden menighed/et andet fællesskab. Det indebærer dog også en række etiske dilemmaer, som drøftes med en ekstern rådgiver.

6. Overgreb kan påvirke troen

Seksuelle overgreb kan også få betydning for offerets tro og tillid til Gud – særligt hvis grooming-processen også har haft en åndelig dimension (læs mere om grooming-processen her), eller hvis den, der har begået overgrebet, er præst eller for eksempel leder i børne- og ungdomsarbejdet og dermed den, der har været rollemodel og underviser om tro og Gudsbillede.

Det vil være helt naturligt, at offeret stiller spørgsmål både til Gud og til mennesker om, hvordan Gud kunne tillade, at overgrebet skete. Der er ikke noget enkelt svar at give. Men det er vigtigt at lytte og at turde være i samtalen.

En del af hjælpen til offeret kan derfor også bestå af sjælesørgeriske samtaler, og I kan som menighed/fællesskab overveje, om og hvordan I kan være en hjælp for offeret også i forhold til den åndelige dimension.


Denne guide er dels skrevet med udgangspunkt i de oplæg, der var på konferencen om forebyggelse af seksuelle overgreb, og dels ud fra psykolog Irene Rønn Linds artikel ”Seksuelle overgreb i kirkelige miljøer” og cand.soc Kirsten Trans’ artikel ”Menigheden og krænkeren”

Se også: